Det er rigtig godt og særdeles tiltrængt, at regeringen i sit nye udspil ’Fra folkeskole til faglært’ blandt andet har valgt at styrke folkeskolens fokus på erhvervsuddannelserne.

Besparelserne på erhvervsuddannelserne bør helt ophøre nu.
Lone Folmer Berthelsen, DI

Sådan lyder det fra en samlet flok af arbejdsgivere, der om nogle år forventer at komme til at mangle 60.000 faglærte eller flere. De håber derfor, at de 55 konkrete tiltag i udspillet vil få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse som tømrer, elektriker eller social- og sundhedsassistent.

Trods roserne er arbejdsgiverne bekymrede for erhvervsskolernes økonomi og dermed deres muligheder for at tilbyde undervisning og uddannelsesfaciliteter med tilstrækkelig høj kvalitet.

>>LÆS OGSÅ: Giver uddannelser to milliarder, men fastholder omprioriteringsbidrag

For selvom regeringen afsætter to milliarder kroner over de næste fire år, så fastholder den samtidig sparekravet på to procent årligt - også kaldet omprioriteringsbidraget.

DI: Stop besparelserne

– Besparelserne på erhvervsuddannelserne bør helt ophøre nu, og det er vigtigt, at der også kommer penge tilbage til driften af erhvervsuddannelserne, lyder anbefalingen fra  Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri, der er erhvervsorganisation for 10.000 virksomheder.

Dorte Kulle er uddannelsespolitisk chefkonsulent i SMVdanmark - organisationen for små og mellemstore virksomhederer. Hun er spændt på, hvor mange penge, der reelt kommer ud at arbejde på erhvervsskolerne, når omprioriteringsbidraget fortsat gælder.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) løber de samlede besparelser på erhvervsskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner op i 4,3 milliarder kroner siden 2015 på grund af omprioriteringsbidraget. Og erhvervsskolerne skal næste år spare 5.000 kroner pr. elev sammenlignet med 2015.

Manglende kvalitet

Hos Dansk Byggeri, erhvervsorganisation for 5700 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, er der bekymring over erhvervsskolernes økonomi, uden at omprioriteringsbidraget nævnes direkte. 

– Den helt almindelige undervisning tilføres desværre ikke flere penge, og her vil der stadig være et pres på skolerne, fordi elever og virksomheder i dag ikke oplever tilstrækkelig kvalitet i uddannelserne, siger underdirektør Louise Pihl.

Ud af de to milliarder kroner, som skal bruges på erhvervsskoleudspillet, går 500 millioner til folkeskolerne. Hvordan de øvrige midler fordeles, vides endnu ikke.

– Det bliver afgørende, hvordan pengene fordeles. For der er ingen tvivl om, at de senere års løbende besparelser, især i form af det omstridte omprioriteringsbidrag, har udsultet erhvervsskolerne, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq, der repræsenterer 2800 virksomheder inden for el- og vvs-branchen.

Frem og tilbage

I regeringens finanslovsudspil for 2019 kalkulerer den med at lade omprioriteringsbidraget fortsætte også efter 2021. Dog ændres det i 2022, så de sparede penge bliver ført tilbage til det område, hvorfra de er hentet - eksempelvis uddannelsesområdet - men ud fra en politisk bestemt fordeling.