Flere eksperter tager afstand fra Københavns Kommunes overvågning og registrering af arbejdsløse, der er politisk aktive i eksempelvis Jobcentrets Ofre.

Det er på kanten af grundlovsstridigt, at man signalerer, at politisk aktivitet strider imod pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

– Kommunen udviser en voldsom nidkærhed i sin sagsbehandling, vurderer lektor ved Aalborg Universitet, Lars Uggerhøj, der forsker i myndighedernes arbejde med arbejdsløse.

>> LÆS OGSÅ: Politisk aktive arbejdsløse bliver registreret

På kant med grundloven

Udtalelserne kommer efter at Arbejderen har beskrevet, hvordan syge og arbejdsløse i Københavns Kommune risikerer at blive registreret af deres jobcenter, som bruger oplysningerne i sagsbehandlingen. Jobcentret spørger blandt andet ind til, hvor meget tid en arbejdsløs bruger på at være aktiv i Jobcentrets Ofre.

Lars Uggerhøj vurderer, at overvågningen er på kant med grundloven:

– Det er ganske unødigt for sagsbehandlingen i dette tilfælde, at spørge ind til den politiske aktivitet, og det er på kanten af grundlovsstridigt, at man signalerer, at politisk aktivitet strider imod pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

– Enhver borger i vores samfund har ret til at være politisk aktiv. Kommunen bør overveje, om man reelt forhindrer folk i at agere folk indenfor deres politiske overbevisning. Jeg synes, at kommunen sender nogle signaler om, at det kan være problematisk, hvis du er politisk aktiv. Det her læner sig op af at være unødig overvågning, siger Lars Uggerhøj til Arbejderen.

LÆS OGSÅ: Christian blev overvåget

Politikerne bør sætte grænser

Han frygter, at jobcentrenes praksis betyder, at arbejdsløse bliver påpasselige med at være politisk aktive.

– Kommunen risikerer at sende så stærke signaler, at folk ikke tør være politisk aktive. Det må selvfølgelig ikke ske. Derfor bør kommunernes administration af sagsbehandling rejses politisk. Er det den her form for sagsbehandling, vi ønsker? Politikerne bør sætte nogle klare grænser for, hvad kommunerne kan sende af signaler i forhold til politisk aktive borgere. Og tage stilling til, om den her nidkærhed og detaljeringsgrad i forhold til politiske aktiviteter er acceptabel, lyder det fra Lars Uggerhøj.

Enhedslistens medlem af Borgerrepræsentationens beskæftigelsessudvalg, Ulrik Kohl, har stillet en række spørgsmål om jobcentrets praksis.

Chefen for Københavns Kommunes beskæftigelsesforvaltning, Bjarne Winge, henviser i sit svar til Retssikkerhedslovens paragraf 10. Her står der – ifølge direktøren – at kommunen skal "oplyse sagen" og "spørge ind til omfanget af borgerens frivillige arbejde". Men i Retssikkerhedslovens paragraf 10 står der kun, at kommunen skal sørge for, at sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at de kan træffe en afgørelse.

– Det betyder ikke, at kommunen skal lede efter alle oplysninger om borgerne. Kommunen går temmelig vidt i deres fortolkning af, hvad der er frivilligt arbejde. Man risikerer, at udfordre den grundlovssikrede ret til ytrings- og forsamlingsfrihed og dermed til at være politisk aktiv, vurderer Lars Uggerhøj.

– Kommunen bør bare spørge den arbejdsløse, om han står til rådigheder for arbejdsmarkedet. Hvis borgeren svarer ja, så er den ikke længere. Så er sagen oplyst. Her går kommunen ned i en grotesk detaljeringsgrad. Kommunen må tro på borgeren. Kommunen skal ikke gå ned i detaljen med, om og hvor lang tid man bruger på politiske aktiviteter, når blot han står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Paradoksalt

Også den juridiske tænketank Justitia finder kommunens praksis for problematisk, og at det ikke er relevant for en vurdering af, om en borger står til rådighed for arbejdsmarkedet, at han/hun også er medlem af en politisk organisation.

– Det virker noget paradoksalt, at en borgers kamp for at få en retfærdig afgørelse fra forvaltningen, kan blive inddraget i en vurdering af, om borgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder uanset, om kampen foregår sammen med andre borgere i samme situation, som i fællesskab prøver at råbe forvaltningen op, siger advokat og forsker hos Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, til Arbejderen.