Siden forfatteren Arne Herløv Petersen i 1981 blev arresteret i tre dage og anklaget for at være spion, har han forsøgt at få indblik i, hvorfor det skete, og hvad der lå bag.

Før min anholdelse og spionage-tiltale tænkte folk "forfatter", når de så mig. Efter anholdelsen tænkte folk "spion"

Som en af de første danskere har han fået aktindsigt i sin mappe hos Politiets Efterretningstjeneste, PET. Derfor han han igennem to år jævnligt besøgt PET's hovedkvarter og sat sig ved det samme skrivebord for at studere, hvad PET har registreret om ham.  Formålet har været at prøve at forstå, hvorfor han skulle aflyttes, overvåges, anholdes og sigtes for spionage.

Sagen har haft store personlige og økonomiske konsekvenser for Arne Herløv Petersen.

– Før min anholdelse og spionage-tiltale tænkte folk "forfatter", når de så mig. Efter anholdelsen tænkte folk "spion". Og jeg fik flere mordtrusler - også mange år efter. Efter min anholdelse kunne jeg ikke længere få udgivet mine bøger hos Gyldendal. Og jeg fik heller ikke længere oversættelsesopgaver fra Gyldendal, fortæller han til Arbejderen.

Arne Herløv Petersen blev aldrig dømt for spionage. Der kom heller aldrig nogen retssag. Tiltalen blev frafaldet – og dermed fik han ikke mulighed for at få sit navn renset.

I 2009 udgav han bogen "Skueprocessen. Beskrivelse af en spionsag", hvori han gennemgår sagen og dens konsekvenser.

Dengang vidste han ikke, hvad PET havde arkiveret om ham. Det tog 12 år at få aktindsigt i hans mappe, som han nu omhyggeligt har gennemlæst. 

Side for side har Arne Herløv Petersen skrevet hundredevis af dokumenter af, som den hemmelige tjeneste via telefonaflytning og rumaflytning har registreret om ham og hans nærmeste.

Men hvad gemte der sig i hans mappe? Hvilke oplysninger om trusler mod statens sikkerhed har fået PET til at bruge hundredevis af mandskabstimer og tusindvis af skattekroner på at overvåge og registrere ham?

Det giver Arne Herløv Petersen en række eksempler på i sin nye bog "Aktindsigt", som udkom i sidste uge.

Aflyttede og registrerede ni-årige

Flere af PET-dokumenterne er afskrifter af telefonopkald mellem Arne Herløv Petersen og hans ni-årige bonusdatter.

To ni-årige børns samtaler om skiferie og kæresterier, deres navne, adresser og CPR-numre hører ikke hjemme i en PET-rapport. 

Hun ringer hjem den 20. oktober 1979. Arne Herløv Petersen fortæller hende, at der er kommet et brev til hende fra en klassekammerat. Det brev ville hun gerne høre med det samme, så hun beder Arne åbne brevet og læse det op i telefonen. Der stod: "Jeg elsker dig og det gør du vel også mig. Jeg kommer og henter dig en dag. Kærlig hilsen, din skat".

Den 7. november 1979 taler Arnes bonusdatter i telefon i 22 minutter med klassekammeraten, der har sendt kærestebrevet. Begge de ni-årige børn blev, ifølge Arne Herløv Petersen, indført i PET’s arkiv med fuldt navn, adresse og CPR-nummer, og deres samtale - som blandt andet omhandler en skitur - refereres omhyggeligt.

– Det er grotesk og uhyrligt, at en hemmelig efterretningstjeneste overvåger, registrerer og i årevis gemmer oplysninger om to ni-åriges samtaler. To børns samtaler om skiferie og kæresterier, deres navne, adresser og CPR-numre hører ikke hjemme i en PET-rapport. Det er magtmisbrug, siger Arne Herløv Petersen.

– Hvilken begrundelse er der for at disse mennesker skal optræde i PET's arkiv med fuldt navn og CPR-nummer, så enhver, der har fået adgang til at læse journalerne, kan identificere dem?

De to ni-årige børn er ikke de eneste, der bliver aflyttet og registreret hos PET, alene fordi de bruger den samme telefon, som Arne Herløv Petersen - eller er i den anden ende.

PET lytter også med og skriver nøje ned, hvad der bliver sagt, ord for ord, da Arne Herløv Petersen ringer til sin ekskæreste. Det beskriver han i sin nye bog på følgende måde:

"Jeg havde fået et anfald af akut savn og længsel efter min gamle kæreste, der nu sad på Grønland, så jeg ringede op til hende og sagde ifølge referatet: Enten vil du bo sammen med Claus resten af livet, eller også vil du ikke... Hun sagde: - Det kan jeg da ikke sige, Arne, det ved du da godt, vel. Hvortil jeg svarede: - Det er sgu da en vattet holdning. Og hun så sagde: Åh, hold nu op, ik’".

Næste dag ringer han til sin ekskærestes mor. Også hun bliver registreret af PET med fuldt navn, adresse og CPR-nummer. Som om hun var blevet statsfjende af engang at have været min svigermor, siger Arne Herløv Petersen.

– Jeg kan ikke se, hvad mine hjertesorger rager det hemmelige, politiske politi, eller hvorfor man mener, denne samtale har historisk værdi og derfor skal opbevares i Statens Arkiver, lyder det indigneret.

Registreret som 17-årig

Arne Herløv Petersen kommer i PET's søgelys allerede som 17-årig, da han i 1960 besøger Østtyskland med Studentersamfundet. PET opretter en mappe på den unge mand. Og år efter år gemmer PET Arnes kronikker og artikler, registrerer politiske møder, han deltager i - blandt andet mod militærjuntaen i Chile - og hans rejser.

Arne Herløv Petersen var især aktiv mod Vietnam-krigen og samlede penge ind til de vietnamesiske frihedskæmpere. I forbindelse med Danmarks første Vietnamdemonstration blev der uddelt en pjece, skrevet af Arne Herløv Petersen.

Han er også aktiv i Kampagnen mod Atomvåben, og skriver blandt andet rundt til 500 forfattere og billedkunstnere og opfordrer dem til at skrive under på en appel om, at Danmark skal være en atomvåbenfri zone.

I 1962 får han som bare 19-årig og nyudsprungen student udgivet sin første digtsamling "Digte". Året efter udkommer Arne Herløv Petersens første roman, "Morgensol og glasgård", som handler om kampen mod atomvåben.

Som 22-årig debuterer han som oversætter med bogen "Sidste udkald til Brooklyn" og bliver ansat som journalist på den socialdemokratiske avis "Aktuelt". 

Otte år senere flytter han til Langeland og ernærer sig derefter hovedsagelig som oversætter, forfatter og boganmelder. 

Dømt uden retssag

I maj 1979 begynder PET at aflytte Arne Herløv Petersens telefon. I 1980 sætter PET også mikrofoner op i hans hjem, mens han er til sin nevøs konfirmation i København.

Hele min sag er et eksempel på, hvordan PET bliver brugt som et redskab mod politiske modstandere, og hvordan PET bliver en stat i staten.

I november 1981 bliver Herløv Petersen anholdt i sit hjem sammen med sin daværende kone og tiltalt efter straffelovens paragraf 108, "den milde spionparagraf". Anklagen var spionage, eller mistanke om, at han var "påvirkningsagent" eller "indflydelsesagent".

Samtidig med anholdelserne ransager PET hans hjem og konfiskerer hans private dagbøger. 

Ifølge anklagemyndigheden har Arne Herløv Petersen samlet underskrifter og annonceret for en atomvåbenfri zone i Norden på opfordring fra den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, og modtaget betaling for dette. Han har også mødtes med sovjetiske diplomater, som var tilknyttet KGB, og videregivet oplysninger om den danske venstrefløj til den sovjetiske ambassade. Anklagemyndigheden mener også, at han havde skrevet kritisk om den britiske premierminister Margaret Thatcher ud fra et forlæg leveret fra den sovjetiske ambassade.

– Jeg havde været politisk aktiv, siden jeg var 14 år. Det var ikke noget, KGB fandt på eller opfordrede mig til, fortæller Arne Herløv Petersen.

– Spionage handler om at videregive militære oplysninger og andre oplysninger, som kan være til skade for landets sikkerhed. Jeg havde slet ikke adgang til den slags oplysninger. Det er korrekt, at jeg har mødtes med diplomater fra Rusland og en række lande. Men det er der ikke noget ulovligt i. Tværtimod opfordrede Helsinki-konventionen til at have kontakt på tværs af jerntæppet.

Efter tre dages fængsel blev han imidlertid sluppet ud igen. Samme dag udtalte den socialdemokratiske udenrigsminister Kjeld Olesen, at "der ikke var skygge af tvivl" om Arne Herløv Petersens skyld. Dette udsagn politianmeldte hans advokat efterfølgende, hvilket politiet dog nægtede at modtage, da de ikke "erindrede Olesen havde sagt dette". Da Olesen bekræftede, at han havde sagt det, nægtede politiet stadig at modtage sigtelsen, "da det er uden betydning for vores vurdering".

Den 17. april 1982 frafaldes  spion-tiltalen.

– I virkeligheden ønskede PET ikke en retssag. De vidste, jeg var uskyldig, og hvis det kom til en retssag, ville jeg blive frifundet. Tiltalen blev frafaldet. Men PET havde allerede opnået, hvad de ville: Nemlig at afskrække folk fra at have kontakter med Østeuropa, fra at være politisk aktive i fredsbevægelsen og mod atomkraft. Hele min sag er et eksempel på, hvordan PET bliver brugt som et redskab mod politiske modstandere, og hvordan PET bliver en stat i staten, siger Arne Herløv Petersen.

Han bliver også beskyldt for at være påvirkningsagent. Men det er ikke strafbart. Der står intet i den danske straffelov om påvirkningsagent.

PET brugte ikke en domstol, men pressen til at "dømme" Arne Herløv Petersen.

– Efter min anholdelse fodrede PET pressen med oplysninger om "hemmelige møder med KGB-agenter", og jeg blev fremstillet som om, jeg var en farlig spion.

Og kort efter sin anholdelse kunne han læse citater fra sine dagbøger, som PET havde konfiskeret, i Aktuelt.

PET har arkiveret dagbøger

Når PET ikke længere mener, at det er nødvendigt at efterforske en person, er det normalt, at de sletter alle informationer i deres mapper. Men det er ikke sket i Arne Herløv Petersens tilfælde. Hans sag er af såkaldt "særlig historisk interesse" og er derfor overført til Rigsarkivet, hvor enhver, der får lov af PET, kan læse hans dagbøger og få et indblik i hans dybt private glæder og sorger, kærlighedsliv, problemer  med alkohol og så videre.

Det chokerede mig. Jeg anede ikke, at PET havde kopieret samtlige mine dagbøger for årene 1965 til 1981,

Da den såkaldte PET-kommission skulle afdække PET's overvågning under Den Kolde Krig, fik den adgang til Arne Herløv Petersens dagbøger. Da PET-kommissionens beretning udkom i 2009, viste det sig, at der var lange uddrag fra dagbøgerne.

– Det chokerede mig. Men jeg troede, at afskrifterne stammede fra nogle enkelte afsnit, som PET havde gemt, fordi de kunne være relevante for min sag. Jeg anede ikke, at PET havde kopieret samtlige mine dagbøger for årene 1965 til 1981, fortæller Arne Herløv Petersen. 

Han har gennemgået dagbøgernes indhold. 19 ud af ialt 1465 sider handler om møder med russiske diplomater. Alt det andet handler om hans privatliv.

Ophavsret 

Arne Herløv Petersen mener, at det er ulovligt i henhold til loven om ophavsret, at PET har kopieret hans dagbøger, og at hans dagbøger er blevet citeret i eksempelvis PET-kommissionens rapport uden hans tilladelse.  Og han mener ikke, at det er rimeligt, at hans dagbøger nu bliver gemt for altid i Rigsarkivet.

Man vil jo så gerne tro, der findes lov og ret. Man vil så gerne tro på, at man bor i en demokratisk retsstat. Når det viser sig, at det gør man ikke, så gør det ondt.

Disse principielle spørgsmål har Arne Herløv Petersen via Dansk Forfatterforening forelagt Folketingets Ombudsmand. I fredags – tre dage efter at "Aktindsigt" var udkommet – kom svaret. 

Efter at have overvejet sagen i fem år var ombudsmanden nået frem til, at "han ikke har grundlag for at kritisere Justitsministeriet og PET". 

– Jeg har forståelse for, at det kan føles indgribende, at PET opbevarer kopier af private dagbøger fra en efterforskning, der ligger langt tilbage i tiden. Men det kan være sagligt begrundet af både efterretningsfaglige og arkivmæssige grunde. Som lovgivningen er, kan jeg ikke kritisere myndighederne, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.   

>> Læs afgørelsen fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden har blandt andet indhentet en udtalelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Tilsynet har vurderet, at PET havde pligt til at opbevare kopierne for eftertiden. 

Ombudsmanden opstiller i sin afgørelse en række spørgsmål, som han selv svarer på. Et af spørgsmålene lyder, om PET havde ret til at kopiere dagbøgerne i 1981-82? 

Til det svarer ombudsmanden: "Det har ikke endeligt kunnet afklares, på hvilket grundlag PET kopierede dagbøgerne i 1981-82. Men ombudsmanden har ikke grund til at antage, at PET skulle have kopieret dagbøgerne på usagligt grundlag". 

På spørgsmålet om det rimelige i, at PET nu for altid vil gemme Arne Herløv Petersens dagbøger i Rigsarkivet, svarer Ombudsmanden: "Selve vurderingen af, om dagbogskopien har særlig historisk interesse, kan ombudsmanden ikke foretage på en bedre måde end PET".  

Efter afgørelsen skrev Arne Herløv Petersen på Facebook:

"Det gør ondt at tabe sine demokratiske mælketænder, som Hans Kirk sagde, da han blev anbragt i Horserød. Man vil jo så gerne tro, der findes lov og ret. Man vil så gerne tro på, at man bor i en demokratisk retsstat. Når det viser sig, at det gør man ikke, så gør det ondt".