Det er på mange måder et skridt i den rigtige retning for at styrke erhvervsuddannelserne og for at få flere unge end i dag til at tage en faglært uddannelse.

Der er stadig brug for yderligere genoprettelse af skolernes økonomi.
Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Sådan lyder skudsmålet fra både fagbevægelse, arbejdsgivere, lærere og elever om den aftale på erhvervsskoleområdet, som blev fremlagt i sidste uge. Aftalen er indgået af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De har medtaget flere af de forslag, som den faglige hovedorganisation LO og arbejdsgiverne i DA kom med i et fælles udspil for et par måneder siden. Blandt andet slipper erhvervsskolerne for de årlige nedskæringer på to procent fra 2019, også kaldet omprioriteirngsbidraget.

Letter adgangen

– LO og DA har længe argumenteret for, at disse besparelser er ødelæggende for erhvervsskolerne og deres mulighed for at uddanne flere dygtige faglærte, siger LO-formand Lizette Risgaard.

Afskaffelsen af besparelserne, sammenholdt med at der bliver langt bedre adgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb, vil efter hendes mening betyde, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan synes, det er positivt, at også den såkaldte kvalitetspulje til erhvervsuddannelser på 168 millioner kroner blive ført videre. Men hun understreger, at skolerne stadig lider under et stort økonomisk efterslæb:

– Erhvervsskolernes økonomi er udhulet gennem en årrække, og alene omprioriteringsbidraget har barberet et trecifret millionbeløb af deres budget, så der er stadig brug for yderligere genoprettelse af deres økonomi.

Nogle af de tiltag, der skal booste erhvervsuddannelserne, går på mere fokus på praktiske fag i folkeskolen, og så skal elever i udskolingen have mulighed for at tage valgfag på erhvervsskolerne. Partierne har desuden besluttet at afsætte 45 millioner kroner til præmiering af kommuner og erhvervsskoler, der flytter 10. klasse over på en erhvervsskole. 

EEO, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, støtter en opprioritering af praktiske fag i folkeskolen, og kan det sammen med bedre vejledning give flere elever lyst til at tage en faglært uddannelse, er det positivt. 

Samtidig er EEO-formand Maja Mørk bekymret for, om faciliteterne på erhvervsskolerne er til det.

– Jeg tror, det kommer til at knibe med pladsen og om der er maskiner nok. Og der skal vel også ansættes flere lærere, siger hun til Arbejderen.

Efter hendes mening er den bedste reklame for erhvervsuddannelserne, hvad de unge fortæller til hinanden.

– Hvis de kan gå ud og fortælle, at de lige har fået en ny maskine på skolen i stedet for at man står ved en maskine fra 80'erne eller fra før 2. verdenskrig. Så tror jeg, det for alvor kan rykke.

Hanne Pontoppidan advarer imidlertid om at fokusere på bygninger og maskiner. Hun mener pengene gør bedst gavn ved at styrke kvaliteten, altså undervisningen.

– Pengene bør gå til at annullere en række fyringer på de hårdt pressede skoler og samtidig på at ansætte flere lærere. Virkeligheden ude på skolerne er, at lærere ofte skal løse flere ting samtidigt og ikke har den tilstrækkelige tid til at forberede undervisningen, og det går alvorligt ud over kvaliteten, siger Hanne Pontoppidan.

Hvad med praktikpladser?

Kun Enhedslisten og Alternativet er ikke med i aftalen. Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj synes aftalen er uambitiøs.

– Endnu en gang ignorerer regeringen og aftaleparterne praktikpladskrisen. Jeg forstår simpelthen ikke, at aftalepartierne ikke vil være med til at give en garanti til de 10.000 elever, der savner en praktikplads.

Jakob Sølvhøj mener, at erhvervsskolerne har brug for at gøre noget ved de nedslidte bygninger og det utidssvarende udstyr.