Et nej sender Danmark ud i kulden.

Sådan lyder overskriften på en artikel i Politiken i går, hvor Europols direktør, Robert Wainwright, lader sig interviewe om, hvad der sker, hvis danskerne stemmer nej til at afskaffe EU-retsforbeholdet.

Robert Wainwright advarer om, at Danmark ender som et B-medlem:

- Det vil være svært at se Danmark som et fuldt medlem med de rettigheder, som følger med et fuldt medlemskab, siger Europol-direktøren. Han understreger dog samtidig, at det er op til politikerne at beslutte, hvad der skal ske, hvis Danmark stemmer nej.

Vi skal samarbejde praktisk om at løse nogle meget konkrete kriminalitetsproblemer - og samtidig bevare vores suverænitet.
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU
 

- Ja-siden er presset og derfor forsøger de at få hjælp udefra. Det er kedeligt, at Euoropol-chefen agerer forlænget arm for ja-siden, siger Folkebevægelsen mod EU's kampagnekoordinator Lave Knud Broch til Arbejderen.

Skudt sig i foden

Europol-direktørens advarsler preller af på Folkebevægelsen mod EU:

- Jeg ser det ikke som et B-medlemskab, men en mulighed for at samarbejde praktisk om at løse nogle meget konkrete, grænseoverskridende kriminalitetsproblemer - og samtidig bevare vores suverænitet. Norge og Island har et mellemsstatsligt samarbejde med Europol. Intet tyder på, at det har betydet mere kriminalitet i disse lande, siger Lave Knud Broch.

Han mener, at ja-partierne har skudt sig selv i foden ved at stoppe forhandlingerne om at få en mellemstatslig aftale omkring Europol:

- Tidligere justitsminister Mette Frederiksen stoppede selv de forhandlinger med EU-kommissionen, som var igang om netop mulighederne for en mellemstatslig aftale med Europol. Det er uansvarligt, at man ikke fortsatte forhandlingerne. Så havde vi ikke spildt dyrebar tid, men måske allerede nu haft en konkret aftale på bordet, uddyber Lave Knud Broch.

Samtidig forsøger de danske ja-politikere at give indtryk af, at det vil kræve en politisk besværlige og langvarige forhandlinger, hvis Danmark skal fortsætte i Europol. Men ifølge udkast til den nye forordning om Europol kan Europol forhandle aftaler på plads om et såkaldt operationelt samarbejde med Europol. Det kræver blot, at EU-kommissionen godkender, at Danmark lever op til en række krav til databeskyttelse.

Ja-propaganda?

Arbejderen har også - allerede i januar - forsøgt at få et interview med Europol, men blev dengang afvist med en kortfattet mail: "Når det handler om Europols rolle og afstemningen i Danmark, beder vi dig konsultere det danske justitsministerium". 

Arbejderen har derfor spurgt Justitsministeriet om, hvorvidt det nu er efter aftale med ministeriet, at Europol-direktøren lader sig interviewe. Hertil svarer Justitsministeriet: "For spørgsmål om Europols presse vil jeg foreslå, at du kontakter Europol".

Udenrigsminister Kristian Jensen holdt i går fælles pressemøde med Europoldirektøren. På pressemødet afviste ministeren blankt, at Europolchefen laver ja-propaganda.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti er vrede over Europol-direktørens indblanding og mener ikke, at en embedsmand bør blande sig i debatten om den danske folkeafstemning.