På bare ét år er bankernes gebyrer steget med ti procent. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.

Samtidig udbetaler bankerne rekordstore overskud til aktionærerne. Alene sidste år forkælede de ti største banker aktionærerne med 27,5 milliarder kroner. Samtidig havde de samme ti største banker tilsammen 27,2 milliarder kroner i nettogebyrindtægter.

I en tid, hvor renten er historisk lav, må bankerne kompensere ved at kigge på gebyrerne for at sikre deres indtjening.
Niels Arne Dam, cheføkonom hos Finans Danmark

Udviklingen med stigende gebyrer, der betaler for øget udbytte til aktionærerne, viser, at bankerne ikke har formået at leve op til den tillid, som politikerne har vist dem. Derfor må politikerne på banen og tage ansvar for gebyrerne, mener Enhedslisten.

– Det er beskæmmende, at bankerne atter har hævet gebyrerne samtidigt med, at man kan læse, at bankerne udbetaler rekordstore udbytter til deres aktionærer. Det virker næsten som en rituel begivenhed, at der hvert år er nye besynderlige gebyrstigninger, siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted.

Intet loft over gebyrer

I perioden fra 2012 til 2016 er bankernes samlede overskud steget fra otte milliarder kroner før skat til 39 milliarder kroner før skat, viser tal fra Finanstilsynet. Samtidig har bankerne sat gebyr- og provisionssatserne i vejret fra 25,6 milliarder kroner til knap 31 milliarder kroner.

Fire ud af ti banker indførte sidste år gebyrer på brug af netbank, som før har været gratis.

Bankerne er undtaget fra de dele af markedsføringsloven, der sætter grænser for andre virksomheders gebyrer. 

– Fra politisk side har vi vist bankerne stor tillid, ved at lade bankerne selv bestemme gebyrerne. At gebyrerne fortsætter deres himmelflugt, samtidigt med at bankerne har rekordoverskud, viser, at bankerne ikke kan administrere denne tillid. Der er derfor behov for, at vi som politikere kommer på banen og tager ansvar for gebyrerne. Enhedslisten vil derfor nu drage ministeren ind i sagen, siger Pelle Dragsted.

>> LÆS OGSÅ: Ti års krise-jubilæum

Nødvendige stigninger

Bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, forsvarer gebyrstigningerne og afviser, at der er behov for at gribe politisk ind.

– Banker er private virksomheder, der skal tjene penge. Bankernes aktionærer har en forventning om, at deres investering giver et afkast, ellers flytter de deres penge. I en tid, hvor renten er historisk lav, må bankerne kompensere ved at kigge på gebyrerne for at sikre deres indtjening, siger cheføkonom hos Finans Danmark, Niels Arne Dam, til Arbejderen.

– Der kommer ikke noget godt ud af, at politikerne vil styre priserne på markedet og sætter eksempelvis et loft over gebyrerne. Markedet er bedst til at sikre skarpe priser. Og der findes altså 75 forskellige banker i Danmark,som alle konkurrerer om kunderne.

Også Jyske Bank afviser at sænke gebyrerne og til gengæld ikke udbetale så meget til aktionærerne.

– Så ville vi være afskåret fra at tiltrække den nødvendige kapital, siger Jyske Banks direktionsassistent, Jørgen Damgaard, til Arbejderen.

Hvis ikke borgerne er tilfredse med gebyrerne i deres bank, må de finde en anden, lyder budskabet.

– Jeg tænker, at bankkunder finder gebyrstigninger trælse på samme måde, som jeg som forbruger finder prisstigninger på mælk, brød, tøj, benzin osv. trælse. Hvis en virksomhed sætter sine priser urimelig højt sammenlignet med konkurrerende virksomheder, står det kunderne frit at stemme med fødderne og afvise prisforhøjelserne ved at handle hos en af konkurrenterne. Det er essensen af fri konkurrence.