Hvad vil EU's bankunion betyde for demokratiet og økonomien?
Det blev debatteret på Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i weekenden, som havde inviteret formanden for tænketanken Ny Agenda, Drude Dahlerup, og og forfatter og tidligere journalist for Ritzau i Bruxelles, Erik Høgh-Sørensen, til at indlede debatten.
Hvorfor elsker de store banker bankunionen? Fordi de har totalt kontrol over situationen.
Drude Dahlerup
- Hvorfor er den største del af finansverdenen for bankunionen, spugte Drude Dahlerup og leverede selv svaret: Fordi de har god kontrol over den nye EU-kommission, der vil føre en nyliberal politik.
- Hvorfor elsker de store banker bankunionen? Ifølge EU er bankunionen jo sat i verden for at kontrollere dem. Det er bankerne, fordi de har totalt kontrol over situationen, og ikke er bekymrede for deres fremtid. Alarmklokkerne bør ringe hos almindelige mennesker, lød det fra Drude Dahlerup.
Regning til skatteydere
Den tråd tog Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen, op. Hun opfordrede til at spørge lobbyisterne i Bruxelles:
- Der findes cirka 1700 finanslobbyister i Bruxelles, der alene arbejder for at påvirke EU's finanspolitik. Det bruger de cirka 120 millioner euro på hvert år. Lobbyisterne er heller ikke i tvivl: De er vildt begejstrede. De synes bankunionen er god, for den kommer ikke til at genere dem. Godt for dem. Skidt for skatteyderne og samfundet, konstaterede Rina Ronja Kari.
Den tidligere Bruxelles-journalist, Erik Høgh-Sørensen, mente, at bankunionen har en indbygget ”systemfejl”.
- Fremover skal EU's Centralbank både styre den monetære politik og være kontrolinstans. EU sætter altså ræven til at vogte gæs: Hvis noget går galt vil centralbanken dække over fejlene, og så får skatteyderne lov til at betale, advarerede Erik Høgh-Sørensen.
Og han forudså, at hvis Danmark går med i bankunionen kan det blive rigtigt dyrt for danskerne.
For lille fond
Rina Ronja Kari påpegede, bankunionen lægger op til at oprette en fond, der skal sikre at skatteyderne ikke skal betale næste gang, det går galt. Men fonden er alt for lille:
- Bankerne skal skyde 55 milliarder euro i bankunionens nye fond! Alene de spanske banker skal bruge over 100 milliarder på at blive reddet fra den nuværende krise. Bankunionen opretter altså en fond, der er halvt så stor som alene de spanske banker har brug for. Kan sådan en fond sikre skatteyderne mod at skulle betale den næste krise? Det tror jeg ikke på.
Efter hendes opfattelse burde svaret på finanskrisen være bedre kontrol med bankerne.
- Men det får vi ikke med bankunionen. Tværtimod mister vi mulighed for demokratisk at presse vores politikere til at at vedtage bedre kontrol. Bankunionen er en væsentlig del af EU's integrationsprojekt. Bankunionen er en vigtig brik i at skabe den økonomiske union, lød det fra Rina Ronja Kari.
Derfor kommer det også til at stå højt på Folbevægelsens dagorden at sikre en folkeafstemning. I arbejdsplanen for det kommende år hedder det således "at Folkebevægelsen umiddelbart skal gå i gang med en selvstændig politisk kampagne for at få den folkeafstemning om bankunionen, som ja-partierne for alt i verden vil undgå".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278