En af de mest fremtrædende danske menneskerettighedsforkæmpere, professor, dr.med. Bent Sørensen, Skodsborg – læge, forsker og humanist – døde søndag den 30. juli på Herlev Hospital, 93 år gammel. Sammen med hustruen Inge Genefke var han ledende i at gøre arbejdet mod tortur til en dansk national og international mærkesag.

Bent Sørensen fortsatte til det sidste arbejdet mod tortur udover at skabe opmærksomhed om retssagen om dansk medansvar for tortur mod de irakiske fanger.

Bent Sørensen blev født 8. marts 1924 i Fredericia, hvorfra han også blev student. Han blev i 1976 udnævnt til professor i kirurgi ved Københavns Universitet og var frem til 1990 overlæge og afdelingschef på brandsårsafdelingen på Hvidovre Hospital.

1984 valgtes han som formand for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), der var oprettet af hans senere hustru Inge Genefke. Bent Sørensen blev snart en topfigur i det internationale arbejde mod tortur, blandt andet som medlem af FN’s komite mod tortur fra 1987 og Europarådets Komite til forebyggelse af Tortur fra 1989.

1999-2015 var han som formand for Parker-instituttets internationale rådgivende udvalg med til at gøre instituttet førende i forskning vedrørende de almindeligste gigtsygdomme og billeddiagnostisk dokumentation af tortur.

Bent Sørensen var noget svækket efter en større hjerteoperation i 2008 og en benamputation i 2010, men var trods dette både vinterbader – indtil for få måneder siden – og aktiv menneskerettighedsforkæmper ikke alene mod tortur, men også til støtte for flygtninge og i retspolitikken.

I 2006 anlagde han sammen med 25 andre ”bekymrede borgere” et søgsmål mod statsministeren for i 2003 at have fået Folketinget til i strid med grundloven at indlede en angrebskrig mod Irak. Som formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist skrev i Berlingske 4. august: ”ikke desto mindre fandt først Landsretten og siden (i 2010) Højesteret, at Bent Sørensen lige så lidt som de andre sagsøgere havde nogen retlig interesse i at få afgjort, om grundloven var overholdt!”

I 2011 udsendte Bent Sørensen det lille skrift ”Begik Højesteret Statskup?” om grundlaget for beslutningen om Danmarks deltagelse i Irak-krigen og retssagen. Dette var også temaet for en velbesøgt høring, som Bent Sørensen stod for på Christiansborg i marts 2013. Som opfølgning på høringen udsendte Bent Sørensen op til Folkemødet på Bornholm i 2013 skriftet ”Tavshedens mur”.

Heri tager han stilling til planerne om, at en koalition af vestlige lande med USA i spidsen og uden et FN-mandat ville gribe militært ind i Syrien efter det forfærdelige giftgasangreb, som vakte bestyrtelse verden over. En militær intervention uden et FN-mandat var i strid med folkeretten og FN-pagten, hed det. Tillige var – er – brug af danske militære midler i Syrien i strid med Grundloven, som Bent Sørensen grundigt dokumenterede.

I § 19,2 i grundloven hedder det: ”Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden Folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat.” I forbindelse med at den ny grundlov skulle til folkeafstemning, blev det i februar 1953 fra Folketingets talerstol af forslagsordføreren netop forklaret, at: ”Militære magtmidler kan kun anvendes som forsvar mod angreb eller som sanktioner i overensstemmelse med de Forenede Nationers pagt”.

I 2011 modtog Bent Sørensen Retspolitisk Forenings ærespris KAFKAT for hans livslange kamp mod tortur og for ret og retfærdighed.

Bent Sørensen fortsatte til det sidste arbejdet mod tortur udover at skabe opmærksomhed om retssagen om dansk medansvar for tortur mod de irakiske fanger, der starter i Østre Landsret i november, og debatindlæg i pressen til få dage før sin død – politianmeldte han sammen med Inge Genefke og undertegnede i januar 2014 den tidligere israelske ambassadør Carmi Gillon med det formål, at Danmark kunne leve op til sin konventionsmæssige forpligtelse til at retsforfølge Gillon for hans ansvar for og opfordring til tortur, da han i 2001 var israelsk ambassadør i Danmark.

Sammen med Inge Genefke stiftede han med økonomisk opbakning fra OAK Foundation den almennyttige fond ATSF, Anti Torture Support Foundation, der yder økonomisk støtte til det globale arbejde mod tortur og hvert andet år uddeler Inge Genefke-prisen til en international fremtrædende torturbekæmper.

I 2016 var han med til at stifte Tribunalforeningen til undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan med det formål at sikre en undersøgelse efter regeringens lukning af Irak-Afghanistan Kommissionen i 2015, der satte en stopper for udredningen.

Så sent som i februar i år tog Bent Sørensen, ATSF og Støtteforeningen for Irakiske Torturofre initiativ til en protestdemonstration på Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen var et led i den kamp, der føres for at få Danmarks krigsførelse frem i lyset, få stillet de skyldige politikere til ansvar og forhindre gentagelser af nye krige og nye tilfælde af tortur.

I 2012 udsendte DR-journalist Preben Lund portrætbogen "En Smerte så stor – Et liv i humanismens og medicinens tjeneste" om Bent Sørensen som læge, forsker, humanist og torturbekæmper.

Mandag 14. august klokken 14 afholdes en mindekomsammen i lægeforeningens hus, Domus Medica, Kristianiagade 12, Østerbro, København.