Når regeringen i år gennemfører Danmarkshistoriens største besparelser på bistanden til verdens fattige og krigshærgede lande, så bliver konsekvensen et større flygtningepres og flere terrorister.

 Den historisk store nedskæring af udviklingsbistanden er torskedumt i en situation, hvor behovet for hjælp er større end  nogensinde.
Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors

Så hård er udmeldingen fra Folkekirkens Nødhjælp, som oplever, at de såkaldte nærområder i forvejen er presset til det yderste.

– Når vi nedprioriterer indsatsen for at sikre børn og unge uddannelse og mulighed for at skabe sig et værdigt liv, har de kun to muligheder: De begynder at gå mod det rige Europa – eller de bliver radikaliserede og slutter sig til terrorbevægelser, siger Birgitte Qvist-Sørensen, som er generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp.

Sparer på hjælp i nærområder

I sommers udmeldte regeringen besparelser på udviklingsbistanden på 2,9 milliarder kroner. Efterfølgende har parterne bag finansloven 2016 øget besparelsen med 1,8 milliarder kroner. Samlet set sparer regeringen 4,7 milliarder kroner på udviklingsbistanden i 2016.

Spareplanen vil få en række konsekvenser for hjælpen i de såkaldte nærområder. 

Det mener Folkekirkens Nødhjælp, som har besøgt nye kæmpe flygtningelejre med i alt en million flygtninge fra krigen i Sydsudan.

– De er nu flygtet til Etiopien, et land der selv står foran en truende hungersnød i de næste måneder. Der er reel risiko for, at disse menneskemængder drager mod Europa, hvis vi ikke yder maksimal hjælp. Og det er blot ét af brændpunkterne. Jeg kunne også pege på Burundi, Mali, Den Centralafrikanske Republik, Libyen, Somalia eller Eritrea, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Også Dansk Røde Kors mener, at nedskæringerne af udviklingsbistanden til nærområderne, vil bidrage til et større flygtningepres. 

– Den historisk store nedskæring af udviklingsbistanden er torskedumt i en situation, hvor behovet for hjælp er større end  nogensinde, siger generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl og fortsætter:

– Verden har 60 millioner flygtninge, som for størstedelens vedkommende lever under så ringe vilkår, at mange må flygte videre til blandt andet Europa for at overleve. Øget hjælp i nærområderne kan ikke realiseres gennem nedskæringer.

Demokrati og menneskerettigheder

Ifølge regeringen skal Danmark fortsat være ”en markant global aktør”, der styrker menneskerettigheder, demokrati, og retsstatsprincipper i verden. 

Men trods visionerne har regeringen – med finansloven for 2016 besluttet, at "nedjustere" posterne for demokrati og menneskerettigheder med 24 millioner kroners besparelser.

– Det er beklageligt og en kortsigtet løsning, når regeringen vælger at spare på udviklingsbistanden. Det betyder blandt andet, at vi har måttet afskedige medarbejdere og skære ned på vores aktiviteter ude i verden, siger Eva Grambye, som er vicedirektør og chef for det internationalt område hos Institut for Menneskerettigheder.

Samlet set må Institut for Menneskerettigheder undvære 5,3 millioner kroner om året.

Og det vil svække effekten af institutionens arbejde med, at styrke stater og myndigheder i at give borgerne adgang til rettigheder, som for eksempel ytringsfrihed, uddannelse, sundhed og retfærdige retssystemer.