18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Billigere bil og lavere skat til direktøren

Historisk ulighedsskabende udspil

Billigere bil og lavere skat til direktøren

Flere hundrede tusinde kroner i årlige skattelettelser til landets rigeste gør regeringens "jobreform II" til et af de historisk mest ulighedsskabende udspil. Stærk kritik fra fagbevægelsen.

Det var fire glade ministre, der i går kunne præsentere historisk store skattelettelser til deres rige kernevælgere.
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
1 af 1

Det er en "Lamborghini-reform", som rammer helt skævt.

Sådan lyder kritikken fra LO-formand Lizette Risgaard mod det skatteudspil, som regeringen fremlagde i dag.

Forslagene peger samlet set i én retning, nemlig at dem, der i forvejen har mest, skal have mere. Det er en helt forkert vej at gå
Lizette Risgaard, LO

Skatteudspillet, der går under navnet "Jobreform fase II", sætter 23 milliarder kroner af årligt til skatte- og afgiftslettelser, der hovedsageligt kommer landets rigeste til gode.

– Det her minder mest af alt om en billig undskyldning for at uddele topskattelettelser i forklædning, siger Lizette Risgaard om udspillet.

Udspillet øger uligheden med 0,46 procentpoint på den såkaldt gini-koefficient, fremgår det af regeringens egne tal. Det er dermed et af de mest ulighedsskabende udspil i nyere tid.

Ulighed med åbne øjne

Det bekymrer dog ikke skatteminister Karsten Lauritzen (V).

– Den her reform skaber ulighed, og det gør vi med åbne øjne. Hvis man vil flytte folk fra passiv offentlig forsørgelse til arbejdsmarkedet, så bliver man nødt til at skabe mere ulighed, sagde han ved præsentationen af skatteudspillet.

Regeringen vil blandt andet ophæve loftet over beskæftigelsesfradraget og lade pensionsindbetalinger indgå i beregningen af fradraget, så dem, der tjener over 350.000 kroner om året, og indbetaler store beløb til pensionsordninger, får skattelettelser på op til flere hundrede tusinde kroner årligt. Desuden vil regeringen gennemføre en kraftig nedsættelse af registreringsafgiften på de dyreste biler (heraf betegnelsen "Lamborghini-reform").

– Forslagene peger samlet set i én retning, nemlig at dem, der i forvejen har mest, skal have mere. Det er en helt forkert vej at gå. Hvis den offentlige sektor alene skal følge med befolkningstilvæksten, så er der brug for skattekronerne til at uddanne de unge og sørge for en god og tryg alderdom til de ældre, siger Lizette Risgaard.

Kunne skabe over 90.000 velfærdsjob

Ifølge regeringen vil skattelettelserne for i alt 23 milliarder kroner skabe 7.600 fuldtidsjob. Ifølge fagforbundet FOA kunne det samme beløb skabe over 90.000 job i social- og sundhedssektoren, der i dag lider under voldsomme nedskæringer.

– Hospitalerne fik med regionsaftalen i sommers et nyt hug af regeringen i form af produktivitetskravet på de to procent. Udgifterne per ældre er faldet år for år. Og udgifterne vil fortsætte med at falde næste år, hvis kommunerne vedtager de budgetter, der i disse uger er til behandling, påpeger FOA-formand Dennis Kristensen.

Regeringsudspillet bliver delvist finansieret af den allerede gennemførte "Jobreform I", der blandt andet har sat loft over kontanthjælpen, genindført kravet om 225 timer årligt ustøttet arbejde for at få kontanthjælp og indført en lav såkaldt integrationsydelse for alle, der ikke har opholdt sig de sidste otte år i Danmark.

Regeringens finanslovsforslag, der kommer senere på ugen, vil rumme yderligere besparelser, der skal skaffe resten af finansieringen, bebuder finansminister Kristian Jensen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2017 - 09:48   29. aug. 2017 - 14:16

Skatteudspil

he@arbejderen.dk
VLAK's skatteudspil

Regeringen foreslår ni ændringer, som tilsammen giver skattelettelser for 23 milliarder kroner. 

Hvordan de 23 milliarder skal finansieres, offentliggøres først i detaljer i forbindelse med fremlæggelse af finansloven, men en del af det vil ske gennem en regulering af overførselsindkomster.

  • Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes.
    Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Tiltaget betyder, at alle med indtægter over 351.200 kr. (2018-niveau) får en lempelse i skattebetalingen. 

  • Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen.
    Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den allerede aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018 opgjort i 2018-niveau.

  • Jobfradrag til de lavestlønnede.
    Der indføres et nyt målrettet jobfradrag, der udgør 30 procent af den del af arbejdsindkomsten (inkl. pensionsindbetalinger), som overstiger 174.000 kr. Jobfradraget kan maksimalt udgøre 17.500 kr. 

  • Socialt frikort.
    Der afsættes en ramme på 120 millioner kr. til en forsøgsordning med et socialt frikort. Målgruppen for det sociale frikort er alle socialt udsatte, der er omfattet af § 81 i serviceloven, har været i landet i syv ud af de seneste otte år og er meget langt fra arbejdsmarkedet.

  • Skatten af fri telefon fjernes.
    Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 2020.

  • Nedsættelse af registreringsafgiften.
    Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats på 150 procent for dyre biler og nedsætte den lave sats på 105 procent, således at der fremover er én registreringsafgiftssats på 100 procent af bilens afgiftspligtige værdi.

  • Skattefradrag ved indbetaling til pension.
    Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag, som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger (efter arbejdsmarkedsbidrag) i intervallet 16.000 kr. til 87.000 kr.

  • Beskæftigedes indbetaling til pension skal give ret til beskæf-tigelsesfradrag.              

  • Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes.