15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bjørn Elmquist fylder 75

En ildsjæl fejrer år

Bjørn Elmquist fylder 75

Advokat Bjørn Elmquist har et langt arbejdsliv i retfærdighedens tjeneste bag sig og er på sin 75-års fødselsdag still going strong.

AKTIV: Bjørn Elmquist er formand for Retspolitisk Forening, forsvarsadvokat i en række højprofilerede sager og fast skribent i Arbejderen, hvor han kommenterer den retspolitiske udvikling.
FOTO: Arbejderen
AKTIV: Bjørn Elmquist er formand for Retspolitisk Forening, forsvarsadvokat i en række højprofilerede sager og fast skribent i Arbejderen, hvor han kommenterer den retspolitiske udvikling.
FOTO: Arbejderen

Først kæmpede han for de magtesløse indefra magtens højborg som medlem af Folketinget, så skiftede han spor og fortsatte ved domstolene.

Advokat Bjørn Elmquist, der i dag fylder 75 år, kan se både tilbage og frem på en lang og bredt favnende karriere i retfærdighedens og demokratiets tjeneste.

Kampen for retfærdighed og demokratiske rettigheder løber som en rød tråd i Bjørn Elmquists virke.

- Hvér gang jeg oplever uretfærdighed fra magthavernes side, får jeg lyst til at gøre noget. Selv når jeg ser fodbold, holder jeg næsten altid med det hold, der er bagud, sagde Bjørn Elmquist i et stort portrætinterview i Arbejderen sidste år.

>> LÆS INTERVIEW: "De forsvarsløses forsvarer"

Bjørn Elmquist er født 13. november 1938 i Svendborg og blev i 1963 uddannet som jurist.

Fra 1971-1990 var han medlem af Folketinget for Venstre og fra 1990-1998 for Radikale Venstre, begge steder som retspolitisk ordfører.

Bjørn Elmquist har været journalist ved DR og en række aviser, herunder Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information.

I dag er Bjørn Elmquist fast skribent i Arbejderen, hvor han kommenterer den retspolitiske udvikling i ind- og udland.

Han er stadig særdeles aktiv i den retspolitiske debat, hvor han senest leverede et flammende indlæg på Arbejderens, Amnestys og Transparencys konference om retssikkerhed for whistleblowere i torsdags.

>> LÆS BJØRN ELMQUIST'S KOMMENTARER HER

Kampen for retfærdighed og demokratiske rettigheder løber stadig som en rød tråd i Bjørn Elmquists virke.

Han er en af landets mest kendte forsvarsadvokater, og har ført en række principielle sager om blandt andet terrorlovenes konsekvenser for de demokratiske rettigheder.

Det gælder blandt andet sagerne om den kurdiske TV-station Roj TV og velgørenhedsorganisationen Al Aqsa, ligesom Elmquist også var forsvarsadvokat for FE-whistlebloweren Frank Grevil, der afslørede løgnene om grundlaget for Irak-krigen.

Bjørn Elmquist er formand for Retspolitisk Forening og talsmand for PET-komitéen, som arbejder for at sikre kontrol med efterretningstjenestens overvågning. Før det var han formand for bestyrelsen i Amnesty International Danmark og medlem af bestyrelsen for Center for Menneskerettigheder.

Det var netop for dette arbejde i retfærdighedens og demokratiets tjeneste, at Bjørn Elmquist i 2012 som den første modtog Patrick Mac Manus-prisen, som blev indstiftet i forbindelse med Arbejderens relancering.

>> LÆS ARTIKEL: "Mac Manus-prisen skal ære oprøret"

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2013 - 20:23   12. nov. 2018 - 13:11

Navne

fe@arbejderen.dk
RØD BOG: BJØRN ELMQUIST
  • Advokat, journalist og tidligere medlem af Folketinget.

  • Født 13. november 1938 i Svendborg
 og uddannet jurist i 1963
.

  • Formand for Retspolitisk Forening og talsmand for PET-komitéen.

  • Fra 1971-1976 tilknyttet DR som korrespondent. Kommentator for en række aviser, herunder Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information. I dag er Bjørn Elmquist retspolitisk kommentator i Arbejderen.

  • Medlem af Folketinget for Venstre 1971 - 1990 og for Radikale Venstre 1990 - 1998
.

  • Formand for bestyrelsen i Amnesty International Danmark fra 1992 til 1994 og medlem af bestyrelsen for Center for Menneskerettigheder  fra 1987.

Mac Manus-prisen 2012

Her er den fulde tekst på Patrick Mac Manus Mindepris 2012:

"I mindet om og respekt for oprøreren, internationalisten, aktivisten, debattøren og forfatteren Patrick Mac Manus (1944 – 2011) og i anledning af Arbejderens 30 års jubilæum, hædres

Bjørn Elmquist

For sin utrættelige kamp for demokratiet og ytringsfriheden. Som formand for Retspolitisk Forening, talsmand for PET-komitéen og aktiv forsvarsadvokat i en række principielle sager taler Bjørn Elmquist magtens vilkårlighed midt imod og medvirker til at rejse den nødvendige debat om terrorlovenes konsekvenser for de demokratiske rettigheder. Han modtager derfor Patrick Mac Manus Mindepris på 5000 kroner."