Regeringens og dens støttepartiers "moderne" kontanthjælpsloft, der træder i kraft den 1. oktober, vil især betyde kraftige nedskæringer i boligstøtten til landets kontanthjælpsmodtagere. Det vil medføre, at mange flere snart ikke vil have råd til at betale deres husleje, advarer boligselskaber og lejerorganisationer.

Det er først og fremmest familier og enlige med børn, der rammes af det nye kontanthjælpsloft. 
Bent Madsen, direktør for Boligselskabernes Landsforening

Kontanthjælpsloftet skærer ikke direkte i kontanthjælpen, men er et loft over, hvor meget modtagere af kontanthjælp, uddannelsesydelse og integrationsydelse i alt kan modtage af andre offentlige ydelser. Her er boligstøtten til lejere en meget væsentlig ydelse, som for mange bliver kraftigt beskåret med kontanthjælpsloftet.

Ifølge regeringens egne beregninger vil en enlig mor med ét barn have omkring 2575 færre kroner om måneden til rådighed, når kontanthjælpsloftet træder i kraft den 1. oktober i år. Det svarer til, at næsten en tredjedel af rådighedsbeløbet forsvinder. Og kontanthjælpsloftet er sådan indrettet, at jo flere børn, jo lavere rådighedsbeløb.

– Det er altså først og fremmest familier og enlige med børn, der rammes af det nye kontanthjælpsloft. Og jo flere børn og jo højere husleje, jo hårdere bliver de ramt, forklarer Bent Madsen, direktør for Boligselskabernes Landsforening, til Arbejderen.

Loftet rammer boligstøtten

Både lejer- og boligorganisationer frygter for store konsekvenser for mange kontanthjælpsmodtageres boligsituation.

Flere vil blive sat på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen, og samtidig afskæres kommunerne fra at kunne træde til med ekstra støtte i en sådan situation, da den ekstra støtte også er omfattet af kontanthjælpsloftet, forklarer Bent Madsen.

– Kurven med et stigende antal udsættelser fik vi ellers knækket omkring 2011, men nu frygter vi, at antallet igen vil stige som følge af kontanthjælpsloftet.

2011 var året, hvor SRSF-regeringen kom til og afskaffede den tidligere VK-regerings daværende kontanthjælpsloft.

Direktøren for Boligselskabernes Landsforening understreger, at boligselskaberne vil gøre alt for at formindske antallet af udsættelser.

– Vi har gjort meget ud af at informere vores lejere om kontanthjælpsloftet, og mange af de boligselskaber, der er medlemmer hos os, har også en gældsrådgivning, hvor lejerne kan henvende sig, forklarer Bent Madsen.

Må flytte til arbejdsløshedsøer

Det vil dog næppe være nok til at forhindre, at antallet af udsættelser vil stige. De vil især stige i de store byer og områder med nybyggerier, hvor huslejen er væsentligt højere end det landsgennemsnit, regeringen har brugt i sine beregninger over kontanthjælpsloftets konsekvenser, advarer Lejernes LO. 

I København er den årlige husleje helt oppe på 2000 kroner per kvadratmeter, svarende til at en almindelig 70 kvadratmeter lejebolig koster 11.666 kroner om måneden, forklarer Helene Toxværd, formand for LLO Hovedstaden. Betalelige boliger i Københavns og Frederiksbergs kommuner er i dag ikke til at opdrive, medmindre man tilhører "den højere middelklasse eller meget rige folk", oplyste Helene Toxværd på organisationens repræsentantskabsmøde i foråret.

Bent Madsen medgiver, at det giver problemer i forhold til genhusningen af dem, der bliver sat ud af deres lejlighed.

– Det, vi kan gøre, er at forsøge at anvise udsatte lejere til en billigere bolig, men det er begrænset, hvor mange af den slags, der findes. Og de findes ofte dér, hvor der er mindst chance for at finde beskæftigelse, påpger Bent Madsen.

Uforudsigelig 225-timers regel

En flytning til en egn, hvor huslejen måske er billigere, kan få konsekvenser i forhold til den 225-timers regel, der også træder i kraft den 1. oktober. Reglen indfører et krav om mindst 225 timers arbejde i løbet af et år, hvis man vil undgå at blive beskåret i eller helt få fjernet adgangen til kontanthjælp. En overgangsordning stiller krav om 113 timers arbejde indenfor det sidste halve år inden 1. oktober.

BL har tidligere beregnet, at op imod 14.000 lejere kan blive så hårdt ramt af kontanthjælpsloft og 225-timers regel, at de ikke vil have råd til at betale deres husleje. Beregningen tager dog udgangspunkt i regeringens tal, som bygger på en antagelse om, at 24.000 vil blive omfattet af kontanthjælpsloftet, og at 8000 vil blive omfattet af 225-timers reglen.

Nu har det vist sig, at  48.777 personer har modtaget brev med krav om 113 timers arbejde inden 1. oktober, hvis de vil undgå at blive ramt af 225-timers reglen.