Den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan og mulige danske krigsforbrydelser skal alligevel undersøges. 

På lørdag stifter fredsbevægelsen og en række borgere, kulturpersoner, universitetsfolk, tidligere soldater og advokater, en forening, der skal forberede oprettelsen af et krigstribunal.

Det burde være staten og Folketinget, der påtog sig opgaven. Det er deres pligt. Men når de ikke vil, må andre kræfter i samfundet træde til.
Bjørn Elmquist, advokat

Formålet med tribunalet er at genoptage og færdiggøre de undersøgelser, som Irak- og Afghanistan kommissionen var igang med, indtil den blev nedlagt af Venstre-regeringen.

Spænder ben for demokratiet

I første omgang dannes en forening, der skal forberede og understøtte det uafhængige tribunal i at undersøge krigene. Foreningen holder stiftende generalforsamling på lørdag på Københavns Rådhus.

– Vi skal have undersøgt, om der er begået krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne, og om der er nogen, der skal retsforfølges. Vi skal have kortlagt, hvor mange fanger, der blev taget, hvordan de blev behandlet og hvad der skete med dem? Og vi skal have kortlagt kommandoforholdene og Danmarks ansvar, siger advokat Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Han uddyber:

– Så længe vi ikke har fået kortlagt, hvad der foregik, vil vores krigsdeltagelse kaste lange skygger langt ind i nutidens samfund. Det burde være staten og Folketinget, der påtog sig opgaven. Det er deres pligt. Men når de ikke vil, må andre kræfter i samfundet træde til.

Uden en undersøgelse får vi aldrig et overblik over de danske angrebskrige i Irak og Afghanistan, mener advokaten.

– Det er vigtigt for at vi kan få bearbejdet, hvad der skete. Det spænder ben for demokratiet, hvis ikke vi stopper op og lærer af vores fejl i stedet for bare at fortsætte i samme spor og fortsætte med militære aktioner og købe kampfly for milliarder, der lægger op til nye krige.

Tre opgaver

Bjørn Elmquist er blandt initiativtagerne til foreningen. Han stiller ikke op til foreningens bestyrelse. Men når der bliver nedsat et egentligt tribunal, vil han kraftigt overveje at træde ind i det. Han har tidligere deltaget i lignende undersøgende tribunaler - eksempelvis om forholdene for kvinder og børn i de besatte områder i Palæstina.

Tribunalet stiller sig selv tre opgaver: Har den danske regering indledt en ulovlig angrebskrig i forhold til international og national lovgivning? Har den danske regering overtrådt krigens love i Irak og Afghanistan? Er der ministre, embedsfolk, officerer, soldater eller andre, der kan stilles til ansvar?

Men hvordan vil foreningen arbejde, hvis regeringen ikke vil fremlægge dokumenterne fra Irak- og Afghanistankommissionen?

– Tribunalet kan jo søge aktindsigt i de samme dokumenter, som kommissionen har haft adgang til. Og så vil vi også forsøge at få adgang til udenlandske kilder, herunder WikiLeaks.

Også flere kulturfolk bakker op om initiativet.

– Da Danmark tilbage i 2003 besluttede at gå i krig i Irak, var det ansvarsløst. Når man nu i 2015 nægter at undersøge ansvarsløsheden, er det igen ansvarsløst, siger skuespiller Flemming Jensen.

Initiativkredsen består blandt andet af Annisette Koppel, Anders Kærgaard, Bent Sørensen, Carsten Andersen, Christian Harlang, Gerd Berlev, Hans Kjellund, Hasse Schneidermann, Helge Ratzer, Inge Genefke, Jens Thoft, Jens Vedsted Hansen, Mads Silberg, Nagieb Khaja, Niels Hausgaard, Thorkild Højer, Tine Spang Olsen, og Tom Paamand.