Randers' borgmester Claus Omann Jensen (V) overtræder loven, når han nægter byrådsmedlemmer indsigt i dokumenter, som forvaltningen har fremvist for en politisk afgrænset kreds af byrådsmedlemmer og menige partirepræsentanter i forbindelse med forhandlingerne om skolelukninger.
Sådan lyder anklagen fra de fire lokale byrådsmedlemmer Bjarne Overmark, Jens Laursen og Kim Kristensen fra Beboerlisten og Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten, som har klaget over borgmesteren til Statsforvaltningen. Flere af de klagende byrådsmedlemmer har poster som eksempelvis formand for Socialudvalget og formand for Børne- og skoleudvalget.
Beboerlisten og Velfærdslisten henviser til en udtalelse fra Statsforvaltningen om en lignende sag i Aarhus Kommune i 2010, hvor forvaltningen slog fast, at alle medlemmer af byrådet havde ret til at se alle dokumenter i det mindste fra det tidspunkt, hvor de bliver gjort tilgængelige for personer uden for kredsen af administrative medarbejdere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278