Efter 11 år som direktør for Forbrugerrådet og et aktivt engagement i klimatænketanken Concito og researchcentret Danwatch, der har fokus på multinationales ageren på globalt plan, blev Rasmus Kjeldahl for godt halvandet år siden direktør for Børns Vilkår.
Det lyder som et spring til en helt ny verden. Men egentlig er springet ikke så stort, forklarer Rasmus Kjeldahl.
Jeg er rystet og overrasket over, hvor mange børn i Danmark som har det svært.
Rasmus Kjeldahl
- Forbrugerrådet og Danwatch arbejder jo også med, hvordan vi kan beskytte børn. Så det med en børnevinkel er ikke nyt for mig. Og så har Børns Vilkår, ligesom de andre organisationer jeg har arbejdet for, en mission og bygger på nogle værdier, om hvordan vi skal opbygge vores samfund – værdier, der rækker ud over bare at tjene penge eller at forsvare erhvervsinteresser.
For Rasmus Kjeldahl har det første halvandet år i Børns Vilkår været spændende og meget lærerigt.
- Jeg er blevet både rystet og overrasket over, hvor mange børn i Danmark som har det svært. Deres problemer med fattigdom, misbrug, omsorgssvigt og social isolation er i stor udstrækning usynlige for os andre, siger han.
Undersøgelser viser, at 15-20 procent af de danske børn har det svært og er bekymrede. Tre til fem procent har det rigtig svært med store sociale problemer og dårlig trivsel.
- Ligesom jeg ikke var klar over omfanget af problemerne før, tror jeg, at mange andre danskere heller ikke ved det, siger Rasmus Kjeldahl.
- Man tror at velfærdssamfundet tager sig af det, og at situationen er meget bedre end før. Men faktum er, at den andel af danske børn, som har det rigtig svært, har været nogenlunde uændret de sidste 30-40 år, tilføjer han.
Børns Vilkår er en privat organisation, der har eksisteret siden 1977. Aktuelt har Børns Vilkår tre fokusområder: Bedre forhold for børn ved forældrenes skilsmisse, bedre indsats for omsorgssvigtede børn og bekæmpelse af mobning i skolen.
>> LÆS RASMUS KJELDAHLS FØRSTE BLOG HER
Taler børnenes sag
Organisationen arbejder helt konkret med at gøre en forskel for det enkelte barn, som har det svært. Det sker dels gennem BørneTelefonen, som sidste år talte med 36.000 børn.
Derudover tager Børns Vilkår ud og holder oplæg på skoler om blandt andet mobning og børns rettigheder. Organisationen stiller også en bisidder til rådighed for børn som for eksempel skal til samtale hos kommunen.
Der er også hjælp at hente for forældrene, som kan ringe til ForældreTelefonen og få råd.
Men Børns Vilkår arbejder også på det politiske plan. Med at videreformidle børnenes synspunkter i den offentlige debat og påvirke de politiske beslutningsprocesser på Christiansborg og i kommunerne.
- Vi har fingeren på pulsen og ser tingene fra børnenes side. Vi ser det som vores rolle at tale børnenes sag og få deres synspunkter frem, forklarer Rasmus Kjeldahl.
Børns Vilkår er inde i en kraftig vækst. I Rasmus Kjeldahls tid som direktør er antallet af ansatte vokset fra 42-75. Samtidig arbejdes der på at udvide antallet af frivillige, som tager imod opkald på BørneTelefonen. I dag er der 370 frivillige, men der er brug for 500 for at dække det store behov.
Økologi og poesi
En af Rasmus Kjeldahls ambitioner som direktør er, at Børns Vilkår skal øge sin synlighed og agere med større politisk vægt.
- Derfor er det så vigtigt, at vi baserer vores udtalelser på fakta og grundig research. Det er ikke nok bare at mene noget, det har jeg virkelig lært fra min tid i Forbrugerrådet og Danwatch.
Rasmus Kjeldahls samfundspolitiske engagement stopper ikke, når han har fri. Ved siden af sit job i Børns Vilkår er han formand for den almennyttige fond, Københavns Madhus, der arbejder for bedre mad i de kommunale køkkener og mere økologi, og han har været med til at få Poesiens Hus i København op at stå.
- Poesi er en slags grundforskning i sprog. Uden den bliver samfundet fattigere. Jeg mener, at den slags kultur, som ikke kan klare sig på rene markedsvilkår, skal have en hjælpende hånd, understreger Rasmus Kjeldahl.
Indimellem bliver der også tid til at slappe af med en cykel- eller sejltur.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278