Vi hørte det umiddelbart efter, at et flertal af briterne i juni 2016 havde stemt for at melde sig ud af EU, og vi hører det stadig: Briternes beslutning skulle angiveligt være drevet af nationalisme og fremmedhad.

Kapitalen har brug for handel på tværs af lande, selv med et Storbritannien ude af EU.
Geoff Carter, brexit-tilhænger

Men det er ikke korrekt, forsikrer Geoff Carter, engelsk fagforeningsmand, der i denne uge har været rundt til møder i Danmark i forsøget på at give et mere nuanceret billede af situationen i Storbritannien end det, vi hører i medierne.

– Sloganet for leave-kampagnen var at tage kontrollen tilbage. Det gav genlyd i befolkningen. De afgørende argumenter for at stemme leave var ønsket om større selvbestemmelse, siger Geoff Carter til ansatte og tillidsvalgte fra 3F Aalborg, der tirsdag mødte op for at høre hans udlægning af, hvorfor briterne stemte, som de gjorde, og hvor kampen står for at få politikerne til at efterleve beslutningen.

Reallønsfald på 10-15 procent

Geoff Carter kommer fra fagforeningen UCU - en fagforening af undervisere. Han var i 10 år formand for UCU's afdeling i hele London-regionen, og han har været og er aktiv i EU-debatten.

>>LÆS OGSÅ: "Vi forlader EU – væn jer til det"

– Man skal passe på og ikke forveksle ønsket om selv at ville bestemme over sine grænser, og hvordan man ønsker at handle med andre lande, med fremmedhad. I virkeligheden blev brexit udløst af kombinationen af den økonomiske krise, kollapset i den hjemlige industriproduktion og angrebene på arbejderklassen.

Industriproduktionen, der  har stået for cirka en tredjedel af beskæftigelsen, er nu faldet til 13 procent, og det er primært på grund af EU's indre marked. Briternes EU-lede er ikke opstået over en nat, lader Geoff Carter forstå og bemærker, at Leave-flertallet var mest markant i de områder af landet, hvor afindustrialiseringen har været værst. 

– Storbritannien var enorm hårdt ramt af den økonomiske krise, ikke mindst på grund af den finansielle sektors position i landet. Det kostede mellem 860 og 1000 milliarder pund at redde bankerne, og politikerne fandt pengene ved at gennemføre enorme nedskæringer, som gik hårdest ud over arbejderklassen. Eksempelvis faldt reallønnen mellem 10 og15 procent fra 2008 til 2015. Det største fald i Europa kun overgået af Grækenland.

Arbejderne havde fået nok af alle mainstreampartierne, der ikke formåede at løse virkningen af krisen, forklarer han. Og da arbejderne så fik muligheden, svarede de igen.

Siden har den britiske regering og dens partnere i EU systematisk arbejdet for at omstøde vælgernes beslutning. 

– Den aftale, som premierminster Theresa May har indgået, indeholder ikke alt det, vi gerne vil, men jeg ser aftalen som vejen ud. En god brexit er efter min opfattelse, at vi forlader det fælles marked, og ikke længere vil være bundet af andre EU-institutioner som parlamentet og kommissionen.

Den britiske EU-modstander er helt med på, at efter udmeldelsen kommer næste slag om, hvordan og på hvilke præmisser handlen mellem Storbritannien og EU-landene skal foregå.

– Det bliver ikke problemfrit, men jeg er sikker på, at handlen nok skal finde nye veje. De, der siger, at der bliver problemer med toldpapirer og den slags, gør sig unødige spekulationer og bekymringer. Kapitalen har brug for handel på tværs af lande, selv med et Storbritannien ude af EU.

Bilmarkedet 

Som eksempel peger Geoff Carter på, at England er det tredje største marked i verden for handel med biler.

– Og det marked er der ingen bilproducenter, der vil gå glip af.

Geoff Carter er inviteret til Danmark af EU-faglig forsamling, der er et åbent netværk af faglige tillidsfolk fra Østjylland. Netværket ønsker at rejse debat om EU i fagbevægelsen ud fra en fælles bekymring over EU's manglende anerkendelse af den danske model og den danske velfærdsstat.