Selv om britiske arbejdere op til Brexit-afstemningen blev bombarderet med trusler om, at arbejdspladser i hundredtusindvis ville strømme ud af landet, hvis de stemte Storbritannien ud af EU, var det alligevel i arbejderkvartererne i de større byer, at der var flest stemmer for et "Leave". De negative erfaringerne med et Storbritannien i EU vandt dermed over truslerne.

Et Storbritannien uden for EU kan være med til at sikre, at kapløbet mod bunden bliver stoppet.
Brian Denny, EU-modstanderalliance

Herhjemme trues også med jobtab i titusindvis. Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen har før den britiske folkeafstemning desuden udtalt til Ugebrevet A4, at "den danske maskinoperatør og murer på lidt længere sigt risikerer at lide under et britisk nej."

– Et britisk nej til EU kan i første omgang udvikle sig til, at alle britiske lønmodtagere mister nogle rettigheder. Dermed er det et frontalangreb mod nogle faglige fremskridt, der er tilkæmpet gennem de sidste hundrede år. Og det kan friste nogen med grådighed i tankerne til at gøre det samme i deres lande med henvisning til konkurrenceevne. Så vi bør alle sammen bekymre os, siger Henning Jørgensen til Ugebrevet A4.

Ubegrundet bekymring

Men bekymringerne er ubegrundede, i hvert fald hvad Danmark angår, mener Ole Nors Nielsen, næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe og talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

– For en gangs skyld er jeg ikke enig med Henning Jørgensen. Han har selvfølgelig ret i, at noget af reguleringen af arbejdsmarkedet i Storbritannien - og selvfølgelig også i resten af EU - er styret af EU-forordninger og direktiver. Men det har ikke været til gavn for fagbevægelsen. Det har vi i transportgruppen for eksempel set med havnedirektivet, hvor EU har forsøgt at give rederierne lov til at “selvservicere” lastning og losning af deres skibe uden om havnearbejderne og deres faglige organisationer, forklarer Ole Nors Nielsen til Arbejderen.

Det er da også en stor løgn, at EU har været til gavn for britiske arbejdere, og at det derfor vil skade britisk fagbevægelse at Storbritannien træder ud af EU. EU har tværtimod undergravet fagbevægelsen og de faglige rettigheder, mener Brian Denny, en af lederne i det hurtigst voksende britiske fagforbund, transportarbejderforbundet RMT.

Et Thatcher-projekt

Han er medstifter af "No to EU – Yes to Democracy", en faglig EU-modstanderalliance, som har været meget aktiv i forbindelse med den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet.

Ifølge Brian Denny  bygger EU på den samme nyliberale politik, som den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher introducerede i Storbritannien i 80'erne, og som gik direkte efter at svække den britiske fagbevægelse.

"Det er en blivende kendsgerning, at Thatcher var en af arkitekterne bag "Den Fælles Europæiske Akt" (EF-pakken, red.), traktaten som gav os EU-militariseringen, det indre marked og den fælles valuta," skriver Brian Denny på alliancens hjemmeside No2EU.com.

Han mener, at et Storbritannien uden for EU kan være med til at sikre, at det, han betegner som et kapløb mod bunden, bliver stoppet.

Gevinsten går til virksomhedsejerne

Det indre marked, med dets fire såkaldte "friheder" - fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital - sikrer, at kapitalen frit kan søge hen mod de dele af EU, hvor løn- og arbejdsforhold er de ringeste. Der, hvor arbejdspladserne ikke kan flyttes, for eksempel i byggesektoren, importerer man omvendt arbejdskraft til underpris fra EU's fattigste lande, fortrinsvis Østeuropa.

Der er nu 2,2 millioner arbejdere fra andre EU-lande i Storbritannien. Hver tiende arbejder i Storbritannien er i dag af udenlandsk herkomst. 

De udenlandske arbejdere er med til at skabe økonomisk vækst i Storbritannien og er en nettogevinst for samfundet, lyder det ofte brugte argument. Men gevinsten går til virksomhedsejerne, der kan udnytte den billigere udenlandske arbejdskraft, mens britiske arbejdere må betale med lavere lønninger og øget jobusikkerhed. Fra 2002 til 2012 blev antallet af britiske lønmodtagere på minimumsløn således fordoblet til 1,9 millioner.