Siden førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar 2013, har 1285 nordjyder været igennem såkaldte ressourceforløb.
Min bekymring er, at man bliver ved med at holde en gruppe af borgere hen ved at blive ved med at påstå, at de har en resterhvervsevne.
Mads Bilstrup
Men blot tre af de borgere, der har det svært fysisk og/eller psykisk, har fået et job ud af forløbet, viser opgørelsen i de nordjyske kommuner. Siden 2011 er antallet af tildelte pensioner i landsdelen faldet med over 70 procent, skriver Nordjyske Stiftstidende.
Mads Bilstrup, der er formand for de nordjyske socialrådgivere, mener, at reformen efter mere end to år har vist sig at være et spareprojekt.
Spareprojekt
– Min bekymring er, at man bliver ved med at holde en gruppe af borgere hen ved at blive ved med at påstå, at de har en resterhvervsevne - og i den periode, der går, kan man nøjes med at betale dem en kontanthjælp, siger Mads Bilstrup til Nordjyske Stiftstidende.
Avisen portrætterer borgere, der på trods af diagnoser som sklerose og hjerneskader bliver tvunget igennem arbejdsprøvning med direkte forværring af deres sygdom til følge.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, betegner reformen som brutal og resultaterne som alarmerende.
– Hvis man har hjerneskader, alvorlige sygdomme eller handicaps, så er det faktisk urealistisk at tro, at man kan få alle folk tilbage på arbejdsmarkedet - selv på meget skånsomme vilkår, udtaler Henning Jørgensen til den nordjyske avis.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278