En række af de værste nedskæringer på det sociale område bliver rullet tilbage i det budgetforlig, som fire partier i Københavns Borgerrepræsentation blev enige om natten til fredag.

Venstre kunne ikke komme igennem med lettelse af erhvervslivets afgifter og salg af Folkets Hus.

Langt hovedparten af nedskæringerne på socialt udsatte eller mennesker med handicap, sindslidelse eller misbrug er blevet droppet.

Socialområdet stod til at blive særlig hårdt ramt efter, at regeringen har fjernet den særlige pulje på 58 millioner kroner årligt, som København tidligere har modtaget på grund af de mange hjemløse og andre socialt udsatte i hovedstaden.

– Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at rulle regeringens slagtning af socialområdet tilbage, siger Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten, der er med i budgetforliget.

– Vi har fået et meget rødt budget med mange Enhedsliste aftryk, tilføjer hun.

Fire partier med

Med i budgetforliget er også Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti. De andre borgerlige partier valgte torsdag aften at forlade budgetforhandlingerne. 

Venstre forklarer den beslutning med, at det ikke var muligt at komme igennem med forslag om lettelse af erhvervslivets afgifter og gebyrer, bedre parkeringsforhold og salg af Folkets Hus.

Budgetforliget indeholder i stedet bevillinger til blandt andet flere daginstitutionspladser, forbedring af folkeskolens udskoling, modernisering af plejeboliger, 120 nye almene ungdomsboliger og etablering af et kampsportens hus på Nørrebro.

Der er også afsat penge til at droppe den varslede sommerferielukning i byens daginstitutioner.

Men alle de mange penge, der er fordelt til forskellige forbedringer og nye projekter er hentet ved at skære ned på andre områder.

Nedskæringer på 366 millioner

I alt 366 millioner kroner spares næste år rundt omkring i de forskellige forvaltninger. 

For eksempel må de 1728 københavnere, der er med i kommunens madservice, vinke farvel til den varme mad. I dag kan de selv vælge, om maden skal leveres varm eller kold, så de selv skal opvarme den. Men det er slut fra og med 2018, hvor maden kun leveres kold – og til flere dage ad gangen.

Der spares også på aktivitetscentre til ældre og de hjemløse, der benytter Sundhedsrummet og værestedet Café D på Vesterbro, kan se frem til at blive genstand for besparelser. Politikerne fjerner en fjerdedel af driftstilskuddet.

Stramme rammer

– De her nedskæringer er absurde i en situation, hvor København har ni milliarder liggende passivt på kistebunden, siger Anders Sørensen, spidskandidat for Kommunisternes Liste R ved kommunalvalget.

– Der er mange gode prioriteringer i den her budgetaftale. Problemet er de snævre økonomiske rammer, som regeringen og EU's budgetregler sætter. Jeg håber, at vi sammen med et rødt flertal ved næste års budgetforhandlinger kan stille København i spidsen for et kommunalt oprør imod budgetlov, skattestop og andre forsøg på at forhindre københavnerne i selv at bestemme hvad vores skattekroner skal bruges til, tilføjer han.

Et af de mest omdiskuterede områder er de københavnske jobcentre, ikke mindst det på Lærkevej. Hen over sommeren har der været en lang række protester mod den behandling, som syge kontanthjælpsmodtagere udsættes for. 

Sagsbehandlerne på Lærkevej har op til 220 sager hver. Resultatet er meget lange sagsforløb og mange fejl. 

10 millioner til Lærkevej

Med budgetaftalen afsættes der 10 millioner kroner til et pilotprojekt på Lærkevej, hvor et enkelt team får nedsat sagsantallet til 50 per sagsbehandler. Til næste år skal det så vurderes, om det har haft nogen effekt. 

– Det er et lillebitte Projekt, men forhåbentlig er det et første skridt på vejen til en ordentlig behandling af syge arbejdsløse, siger Ninna Hedeager Olsen. 

Hvis alle sagsbehandlere på Lærkevej skulle ned på 50 sager, ville det koste 67 millioner kroner ekstra.