Sidste år brugte kommunerne 5,3 milliarder kroner mindre end budgetteret. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd svarer det til 9.600 tabte job i den kommunale sektor.

Og taget under et rummer landets kommunekasser i alt 34 uforbrugte milliarder kroner. 

Årsagen er det sanktionssystem, som den forrige regering indførte og som er videreført af den nuværende, hvor kommunerne kan risikere både individuelle og kollektive modregninger i budgetterne, hvis de overskrider rammerne.

Budgetloven kan på sigt betyde et nedadgående pres på de kommunale budgetter.
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring

Sanktionssystemet er nu gjort permanent med den nye budgetlov fra 2012, som er indført som en del af den finanspagt, Danmark har tilsluttet sig sammen med 24 andre EU-lande. Danmark kan blive indklaget for EU-domstolen og idømt bøder, hvis budgetloven ikke er stram nok.

Permanent pres nedad

Hos AE-rådet vurderer man, at sanktionerne tilsyneladende har virket kraftigere end tilsigtet, når det viser sig, at kommunerne nu lægger sig langt under det budgetterede forbrug.

Den udvikling risikerer at blive permanent, og kan på sigt betyde et nedadgående pres på de kommunale budgetter, vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Budgetloven gør et virkeligt effektivt sanktionssystem permanent, så et kvalificeret gæt vil være, at vi også til næste år vil se, at kommunerne har brugt to-tre milliarder kroner mindre end budgetteret på den kommunale service - udover de to milliarder kroner, der ifølge økonomiaftalen skal overføres fra serviceudgifter til anlægsarbejder, siger Per Nikolaj Bukh til Arbejderen.

- Når kommunerne møder frem til økonomiforhandlingerne med regeringen med et regnskab, der viser, at de sidste år kunne klare sig for mindre end aftalt med regeringen, kan man jo godt forestille sig, at regeringen så vil sænke den samlede ramme, så budgetloftet bliver dét lavere, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Straf for ikke at bruge pengene

Eftersom kommunerne står for halvdelen af alle de offentlige serviceudgifter, er det et stort problem, når de penge, der er afsat på kommunebudgettet, ikke kommer ud at arbejde som planlagt, mener Lars Andersen, direktør i AE-rådet.

- Derfor burde der være symmetri i sanktionerne, så kommunerne også bliver straffet for at bruge for lidt, siger Lars Andersen til Arbejderen.

Hvis kommunerne ikke selv kan bruge pengene, så bør man overveje, om ikke statten skulle overtage en del af de uforbrugte penge til vækestfremmende investeringer, foreslår AE-rådets direktør.

Kommuner skal have overførselsret

Forslaget vækker dog ikke begejstring hos Per Nikolaj Bukh.

- Jeg er bange for, at det vil forstærke en tendens til "benzinafbrænding" i kommunerne, hvor man vil foretrække at bruge uforbrugte midler sidst i budgetåret til noget, der måske ikke vil være så hensigtsmæssigt. Det vil også være vanskeligt at administrere, for mange af de uforbrugte midler ligger jo ude i de enkelte kommunale institutioner, siger Per Nikolaj Bukh.

Sanktionerne bliver nemlig "sparket nedad" i kommunerne, så de enkelte kommunale institutioner helller ikke tør ramme deres eget budgetloft, forklarer professoren.

- Hvis daginstutionen "Bakkely" har fået tildelt et budget på 10 millioner kroner, bruger "Bakkely" måske derfor kun 9,8 milioner kroner. De fleste kommuner har dog en overførselsordning, så institutionen kan overføre en vis andel af det årlige budget til næste år. Hvis pengene nu skal kradses ind til staten, vil det betyde et opgør med det system, forklarer Per Nikolaj Bukh.

I stedet burde budgetloven ændres, så kommunerne kan overføre uforbrugte midler fra et år til det næste, foreslår han.

- Jeg tror, at det vil vise sig at være en nødvendig lovændring. Det bliver regeringen simpelt hen nødt til, vurderer Per Nikolaj Bukh.