Danmark står overfor flere store, bundne opgaver på samme tid: Samfundet skal omstilles til grøn energi og produktion. Velfærden skal løftes. Og så skal coronaen og dens sundheds- og økonomiske krise bekæmpes.

Hvis kloden smuldrer mellem hænderne på os på grund af klimaforandringerne, så nytter det ikke at kæmpe for velfærden.
Mona Striib, FOA

Hvordan løses så store udfordringer, uden at regningen ender hos de mest udsatte og arbejderne i form af svækket velfærd, øget ulighed og voksende arbejdsløshed?

Disse spørgsmål satte tænketanken Cevea og fagbevægelsen til debat på Ulighedens Topmøde – en fem timer lang maratondebat på nettet, hvor et par hundrede mennesker fulgte med online hjemme fra computeren.

Ikke enten eller – men både og

De opgaver, som Danmark – inklusive fagbevægelsen – står overfor, er store.

Men der er råd til både at bekæmpe corona og arbejdsløshed og til at investere i klimaomstilling og velfærd, mener fagbevægelsen.

– Vi skal som fagbevægelse tage ansvar for klimakrisen. Hvis kloden smuldrer mellem hænderne på os på grund af klimaforandringerne, så nytter det ikke at kæmpe for velfærden, sagde FOA's forbundsformand Mona Striib.

Hun uddybede:

– Vi har råd til både at rette op på klimaet og velfærden, hvis alle betaler den skat, de skal, i stedet for at snyde og sende pengene i skatteskjul, så ville vi have 35 milliarder kroner ekstra om året. Det kan vi få meget velfærd for.

Det var Danmarks Lærerforening enig i:

– Det er muligt at prioritere både klima og velfærd. Der er milliarder at hente, hvis vi sikrer en effektiv skatteopkrævning, mener lærernes formand Gordon Ørskov Madsen.

Samtidig viser coronakrisen, at investeringer i velfærd er en god forretning, påpegede FOA-formand Mona Striib:

– Coronakrisen har vist os, at når vi investerer i velfærd, så høster vi samtidig gevinster. Eksempelvis har den øgede fokus på hygiejne betydet færre indlæggelser og mindre influenza.

Lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, understregede, at velfærd og klima hænger sammen:

– Hvis vi skal sikre opbakning til klimakampen, så er det afgørende, at vi investerer i grønne job og sikrer den sociale balance. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men både og.

Selvom situationen er alvorlig, så er den også med til at styrke fagbevægelsen, fordi coronakrisen har styrket forståelsen for den danske model og for velfærdssamfundet, påpegede flere af repræsentanterne fra fagbevægelsen.

– Vores arbejdsmarkedsmodel og vores velfærdssystem har vist sig som en holdbar samfundsmodel. Vi har ikke set folk falde igennem sikkerhedsnettet, som vi har set det andre steder i verden, hvor man ikke har den velfærdsmodel og den organisering på arbejdsmarkedet, som vi har i Danmark, mener formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.

Gør op med budgetloven

Tidligere finansminister Mogens Lykketoft mente, at det vil kræve investeringer at sikre både den grønne omstilling, bekæmpe coronakrisen, modarbejde arbejdsløsheden og sikre velfærden.

Faktisk er der brug for så store investeringer, at Danmark risikerer at komme i konflikt med EU's budgetlov.

– Vi skal se på os selv som en virksomhed, der investerer i, hvad vi skal leve af i fremtiden. Vi skal ud af den masochistiske budgetlov. Den giver ikke god mening i den situation, vi skal håndtere i dette årti, forklarede Mogens Lykketoft.

Han uddybede:

– Lige nu går regeringen til kanten af budgetloven. Men hvis vi mener det alvorligt med klimaet, bliver vi nødt til at afkaste den lænke. Vi bliver nødt til at tage et opgør med den forældede, borgerlige påstand om, at det er uansvarligt at køre med statsunderskud, i en situation som den vi skal håndtere nu.

Krisen rammer skævt

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd havde op til mødet kigget nærmere på, hvem der især er blevet arbejdsløse under coronakrisen.

Resultatet viser, at krisen har ramt socialt skævt – både når man ser på indkomst, uddannelsesniveau og etnicitet.

– Dem med de laveste indkomster er blevet markant hårdere ramt af arbejdsløshed under corona end dem med de højeste indkomster. Faktisk er folk med lave indkomster blevet ramt tre gange hårdere end de højeste indkomster, når man ser på andelen af ledige under coronakrisen, fortæller Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Derfor bør regeringen sætte gang i beskæftigelsen og holde hånden under økonomien, så vi kan komme sammen ud af krisen, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det har store konsekvenser – i årevis frem – for dem, der bliver arbejdsløse. Dem, der mistede jobbet under finanskrisen i 2008, har stadig et lønefterslæb mere end ti år efter, viser tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Det siger noget om, hvor store konsekvenser de her mennesker risikerer at kigge ind i, hvis vi ikke gør noget, understregede Mie Dalskov Pihl.

Hun pegede også på, at der er råd til at sikre, at coronakrisen ikke rammer socialt skævt. Danmark har nemlig, grundlæggende set, en sund økonomi.

– Før coronakrisen ramte, havde Danmark en historisk lav gæld. Vores offentlige finanser var kernesunde, før krisen ramte. Vi havde en historisk lav offentlig gæld. Derfor har vi muligheden for at sætte gang i økonomien for at hjælpe os ud af coronakrisen.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her