18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Butikker frygter dyrere dankort

Efter salg af Nets til kapitalfonde

Butikker frygter dyrere dankort

Aftalen om det gebyrløse dankort udløber om fem år. Dansk detailhandel frygter, at de nye ejere til den tid vil indføre andre betalingskort med gebyrer for at score et større overskud - og for at kunne sælge Nets på børsen til en højere pris.

Nets-salget kan betyde, at det bliver dyrere at svinge dankortet, når du handler ind, lyder advarslen fra De Samvirkende Købmænd og Dansk Detail.
FOTO: Bille
1 af 1

Dankortet er på kort sigt truet af øgede omkostninger - og på lidt længere sigt vil det måske slet ikke findes.

Det frygter brancheorganisationerne Dansk Detail og De Samvirkende Købmænd vil blive resultatet af de to amerikanske kapitalfondes, Bain Capital og Advent International, overtagelse af Nets, der også står for driften af dankortet.

Jeg får da en vis rumlen i maven ved at tænke på, hvad der vil ske efter 2020.
Jens Birkeholm, Dansk Detail

- Vi er da bekymret for dankortets fremtid på længere sigt, når det nu bliver overtaget af nogle kapitalfonde, som har fokus på størst mulig indtjening til lavest mulige omkostninger. Det kan give usikkerhed om dankortets drift og sikkerheden omkring det. Og vi frygter også for øgede omkostninger, som der jo i sidste ende kun er forbrugerne til at betale, siger John Wagner, direktør hos De Samvirkende Købmænd, til Arbejderen.

 Også Dansk Details direktør, Jens Birkeholm, frygter for dankortets fremtid, når den nuværende aftale mellem de to brancheorganisationers hovedorganisation Dansk Erhverv og Nets udløber i 2020. Aftalen garanterer, at bankerne udsteder dankort frem til 2020, og at Nets vil stå for driften. Køberne af Nets har sagt, at de vil respektere aftalen.

To scenarier

- Jeg var selv med til at forhandle aftalen på plads. Med den har vi sikret dankortet, som jo er vores absolut billigste betalingsmiddel, frem til 2020, mod at detailhandelen overtager alle omkostninger ved at drive og udvikle dankortet. Men jeg får da en vis rumlen i maven ved at tænke på, hvad der vil ske efter 2020, siger Jens Birkeholm til Arbejderen.

Han forestiller sig to mulige scenarier:

- Det ene er at fortsætte med at udvikle dankortet efter de betingelser, der hersker i dag, hvor butikkerne ikke betaler mere end de omkring nu 75 øre, der lige dækker udgifterne ved drift af dankortet, forklarer Dansk Details direktør.

- Det andet er, at ejerne mener, at de tjener flere penge ved at sløjfe dankortet og i stedet gå over til udenlandske betalingskort, hvor butikkerne skal betale en vis procentdel - ofte én procent - af det beløb, kunden betaler med kortet. Og det er altså et meget dyrere system, understreger Jens Birkeholm.

Han sætter sit håb til et godt samarbejde i det forhandlingsudvalg med deltagelse af repræsentanter for detailhandelen, bankerne og Nets, der er nedsat for at videreudvikle dankortet.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at bankerne og detailhandelen ikke altid har været lige gode venner. Men jeg kan i hvert fald sige, at hele detailhandelen uden undtagelse står fuldstændig enig og samlet om at bevare dankortet - også efter 2020, siger Jens Birkeholm.

John Wagner, De Samvirkende Købmænd, frygter at dankortet vil komme i farezonen allerede før dankort-aftalen udløber i 2020.

- Det afhænger jo også af, hvad de store banker beslutter sig for, nu hvor de er sluppet af med Nets. Når dankortet er så billigt, skyldes det, at det omfatter alle danskere med over en milliard transaktioner om året. Og også fordi der er lavet politiske aftaler om dankortet. Hvis bankerne udvikler deres egen betalingsinfrastruktur, bryder vi dette op, og så er jeg bange for, at vi ikke kan holde omkostningerne på det lave niveau, vi har i dag.

Fonde på profitjagt

Overskuddet i Nets var i 2012 på 682 milioner kroner. Det er næppe tilfredsstillende for kapitalfonde, der typisk forventer en forrentning på op mod 20 procent af deres investeringer, som i Nets' tilfælde er på 17 milliarder kroner.

Spørgsmålet er, om kapitalfondene kan opnå en sådan forrentning ved at udvide Nets' aktiviteter, sådan som de to kapitalfonde Bain Capital og Advent International har annonceret, eller om forbrugerne kommer til at betale, sådan som detalihandelen frygter.

Mens Bain Capital er kendt i sit hjemland USA for at tømme virksomheder for værdier og derefter slagte dem, er den anden kapitalfond, Advent International, også kendt herhjemme. I 2012 købte fonden KMD, det tidligere Kommunedata.

Senere har flere kommuner opsagt kontrakten med KMD  og klaget over store overpriser kombineret med dårlig service. Til gengæld har KMD kunnet fremvise stigende overskud til sin ejer, Advent International. På det seneste dog kun ved at fyre flere hundrede af de omkring 3000 ansatte for at sikre, at overskuddet fortsat stiger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2014 - 15:45   27. mar. 2014 - 15:59

Nets-salg

he@arbejderen.dk
Salg af Nets
  • De to amerikanske kapitalfonde, der køber Nets af bankerne for 17 milliarder kroner, stiller ikke med hele beløbet selv. Nets-handelen er hovedsagelig finansieret med lån - endog meget dyre lån.

  • Mens Bain Capital og Advent International hver bidrager med 2,6 milliarder kroner, skyder ATP hele 3,6 milliarder kroner ind i købet. Men ATP køber kun aktier for 300 milioner kroner - de resterende 3,3 milliarder kroner er et lån, som ifølge aftalen skal forrentes med omkring 12 procent årligt.

  • Resten af pengene kommer fra en række banker - blandt dem to af sælgerne, nemlig Danske Bank og Nordea. Også Nykredit, samt de udenlandske banker JP Morgan (USA), UBS (Schweiz), Deutsche Bank (Tyskland) og Muziho Bank (Japan) udlåner penge til købet af Nets.

Nets
  • Nets ejes af omkring 200 skandinaviske banker, med Danske Bank, svenske Nordea og norske DNB som hovedaktionærer. Nationalbanken har desuden en ejerandel på godt ti procent, mens staten ejer en mindre aktieandel via statens skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, samt Jyske Bank, hvor staten er hovedaktionær.

  • Nets står herhjemme for Dankortet, NemID, Betalingsservice og e-Boks. Nets har vundet licitationen på NemID, der også bruges som login-kode til en lang række offentlige myndigheder i Danmark. Et køb af Nets giver derfor køberen adgang til meget personfølsomme oplysninger.

  • Nets blev sat til salg i sommeren 2013. Der er nu indgået saftale med to USA-baserede kapitalfonde, Bain Capital og Advent International, der køber Nets for 17 milliarder kroner. Pensionsfonden ATP køber desuden en mindre andel af aktierne til en værdi af 300 milioner kroner.  Selve handelen, der er programsat til 2. kvartal 2014, kan dog kun gennemføres hvis myndighederne godkender salget . Desuden har eksisterende aktionærer - herunder staten og Nationalbankenn - forkøbsret, som regeringen og Natinalbanken dog har afslået at bruge.