05 Oct 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Byråd river 1000 familieboliger ned

Konsekvens af ghettoaftale

Byråd river 1000 familieboliger ned

Et flertal i Aarhus Kommune er klar med en plan, der skære andelen af almene boligområder ned i tre boligområder. Tusindvis af beboere skal tvangsflyttes.

Brabrand Boligforening bliver hårdt ramt af de massive nedrivninger af almene boliger, som et politisk flertal i Aarhus Kommune er klar til at føre ud i livet.
FOTO: PN
1 af 1

Tirsdag indgik et flertal i Aarhus Byråd en aftale om at nedrive 12 boligblokke med i alt 1000 familieboliger. Dermed vil politikerne tvangsflytte op mod 4000 beboere, der i dag bor i de boliger, der skal rives ned.

Aftalen efterlader et kæmpe hul i boligforeningens budget. Det vil betyder væsentlige huslejestigninger for de beboere, der kan blive boende.
Keld Albrechtsen, Brabrand Boligforening

Aftalen, som er indgået mellem S, V, K, DF, LA, R og SF, er en konsekvens af regeringens ghettoplan, der kræver at 16 såkaldte "hårde ghettoområder" skal skære andelen af almene boliger ned til under 40 procent inden år 2030. Regeringen fremsætter et konkret lovforslag til efteråret.

Udover at nedrive boliger, vil de aarhusianske politikere sælge 120 almene boliger og bygge 1600 ejerboliger samt 450 erhvervslokaler.

Angreb på beboerdemokratiet

De 12 boligblokke skal rives ned i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven i Aarhus. I Toveshøj kalder den lokale beboerformand det "fuldstændig vanvittigt" at fjerne så mange boligblokke.

– Beslutningen er taget henover hovedet på os beboere. Det er udemokratisk. Vi har et omfattende og velfungerende beboerdemokrati, som politikerne nu forsøger at kanøfle. Politikerne dikterer, at vi skal rive vores boliger ned, og de vil tage vores jord, uden at give os indflydelse på, hvad der skal bygges, siger Anett Christiansen til Arbejderen.

Hun er formand for afdelingsbestyrelsen i Toveshøj og har boet i området i 25 år.

– Der har ingen dialog været med os beboere. Jeg er valgt af beboerne i 624 lejemål. Alligevel har politikerne ikke taget mig og den øvrige bestyrelse med på råd. Det er svært at hjælpe politikerne til at gøre Aarhus til et bedre sted, hvis vi ikke får noget at vide og ikke har medindflydelse.

Hun er allerede blevet kontaktet af flere utrygge beboere.

– De aner ikke, hvad der skal ske. De ved kun, at deres lejlighed skal rives ned. Men hvor skal de flytte hen? De risikerer at skulle flytte ud i den anden ende af Aarhus. Og hvad med deres sociale netværk og børn i forhold til daginstitution og skole, spørger hun.

>> LÆS OGSÅ: Ghettoplanens konsekvenser

Unødvendigt

Det er Brabrand Boligforening, som administrerer boligområderne Gellerup og Toveshøj, der bliver hårdest ramt af nedrivningerne.

Formanden for boligforeningen, Keld Albrechtsen, kalder det "helt unødvendigt", at byrådet har indgået aftalen om at rive lejligheder ned for at leve op til regeringens krav om en mindre andel af almene boliger.

– Vi har jo allerede vedtaget en helhedsplan, der skulle tiltrække nye beboere til området. Med aftalen undergraver politikerne vores helhedsplan og smider i stedet beboere ud, siger han til Arbejderen.

I forbindelse med nedrivningen får beboerne anvist en ny bolig et andet sted i byen. Den ansvarlige rådmand kan dog ikke svare på, om beboerne får samme antal værelser og samme husleje som i dag

"Det er for tidligt at sige noget om, hvad den enkelte kan se frem til", skriver rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, i en mail til Arbejderen.

De beboere, der ikke bliver tvangsflyttet, risikerer at få huslejen sat op, forudser Keld Albrechtsen:

– Aftalen betyder et stort økonomisk tab for boligforeningens økonomi, som er bygget op på, hvor mange beboere vi er. Når så mange beboere forsvinder, efterlader det et kæmpe hul i foreningens budget. Det vil betyde væsentlige huslejestigninger for de beboere, der kan blive boende. Det er uacceptabelt og urimeligt, lyder det fra boligforeningens formand.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jun. 2018 - 06:00   21. jun. 2018 - 06:10

Ghettoplan

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.