22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark vil afdække diskrimination

Ny blogger i Arbejderen

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark vil afdække diskrimination

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark vil gøre op med diskrimination af "ikke-vestlige" borgere og muslimer. Fremover vil organisationen være at finde i Arbejderens faste blogpanel.

Center for Muslimers Rettigheder i Danmarks forperson, Muhammed Emin Serbest.
FOTO: Privat
1 af 1

Arbejderen har fået en ny kollektiv blogger: Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA).

Vi vil sætte fokus på den diskrimination, vi oplever over en bred kam i boligpolitikken og andre steder i dagens Danmark.
Muhammed Emin Serbest, Center for Muslimers Rettigheder i Danmark 

CEDA blev oprettet i 2016 med det formål at "sikre muslimers rettigheder i det danske samfund", og arbejde for et "inkluderende og åbent Danmark".

Det gør CEDA blandt andet ved at oplyse borgere og rådgive politikere med udgangspunkt i en årlig rapport om islamofobi.

En af de kampe, som CEDA har kastet sig over, er retten til almene boliger for alle.

Vil afskaffe ghettoloven

– Vi begyndte at blande os i boligpolitik, da det stod klart, at hele ghettolovgivningen bygger på forskelsbehandling med udgangspunkt i beboerne etnicitet. Det er beboernes etniske baggrund, der er en markør for, om et boligområde bliver stemplet som en såkaldt "hård ghetto", der skal sælge eller nedrive boliger, forklarer forperson for CEDA, Muhammed Emin Serbest, til Arbejderen.

Hvis et alment boligområde på regeringens ghettoliste har mere end 50 procent "ikke-vestlige" beboere, så stemples det som en "hård ghetto" og skal nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent.

– Vi vil sætte fokus på den diskrimination, vi oplever over en bred kam i boligpolitikken og andre steder i dagens Danmark, siger Muhammed Emin Serbest.

– Problemet er, at ikke-vestlige beboere kan have både job, uddannelse, en god indkomst og ingen domme. Men alene på grund af deres etniske oprindelse er de skyld i, at deres boligområde skal rive boliger ned. Det mener vi er udtryk for klar diskrimination.

>> LÆS OGSÅ: Etnicitet sender boliger på ghettoliste

– Det er fint nok, at regeringen vil skabe mere blandede boligområder. Men det er den forkerte medicin at rive boliger ned og smide folk ud af deres boliger. Herudover bygger hele ghettoloven og ghettolisten på en forkert præmis om, at der findes "parallelsamfund" i Danmark. Det er der intet videnskabeligt belæg for at påstå. Alligevel er hele lovgivningen bygget op omkring den påstand.

Sammen med Almen Modstand var CEDA blandt forslagsstillerne til borgerforslaget om at afskaffe ghettoloven og ghettolisten, der før jul nåede over de nødvendige 50.000 underskrifter.

>> LÆS OGSÅ: 50.000 underskrifter tvinger Folketinget til at tage stilling til ghettolov

Kæmper for alle

Muhammed Emin Serbest understreger, at det ikke kun er mennesker med ikke-vestlig baggrund, der bliver forskelsbehandlet af ghettoloven.

Med ghettoloven bliver der indført særlige regler, der gælder alle beboere i "udsatte boligområder" eller i "ghettoområder".

Eksempelvis er det ikke længere op til forældrene at beslutte, om deres et-årige børn skal i daginstitution. Det vil fremover være obligatorisk. Hvis forældrene nægter, bliver de trukket i børneydelse.

Der kan også indføres dobbeltstraf, hvis politiet rent administrativt udpeger et alment boligområde som "en skærpet strafzone".

– Vores primære fokus er muslimer i Danmark. Men vi kæmper for, at alle mennesker i Danmark bliver behandlet lige, forklarer Muhammed Emin Serbest.

CEDA er hverken en religiøs eller partipolitisk organisation, men ser sig selv som en rettighedsorienteret organisation.

CEDA blev oprettet i 2016 for at give både muslimer og ikke-muslimer et sted at arbejde sammen for et inkluderende og åbent Danmark for alle – også for muslimer.

– CEDA er opstået, fordi vi oplever, at myndighederne ikke gør deres arbejde godt nok og ikke tager problemet med diskrimination mod muslimer alvorligt nok, forklarer Muhammed Emin Serbest.

Det er ikke kun på gaden, at muslimer oplever diskrimination.

– Ofte er det myndighederne selv, der er problemet. Mange muslimer bliver udsat for strukturel racisme og diskrimination.

Vil bekæmpe de herskende diskurser

CEDA's oprindelige mål var at forbedre relationer mellem befolkningsgrupper i Danmark. Men for nylig besluttede CEDA at udvide sit arbejde til også at "udfordre herskende diskurser om muslimer i Danmark på institutionelt og strukturelt niveau".

– Det betyder konkret, at vi vil udfordre, modarbejde og oplyse om den stigende islamofobi og indskrænkning af muslimers rettigheder i Danmark. Det gør vi blandt andet gennem dokumentationsarbejde og oplysningskampagner, fortæller Muhammed Emin Serbest.

I denne måned offentliggør CEDA sin årlige Islamofobi-rapport, der dokumenterer diskrimination og hadforbrydelser mod muslimer i Danmark.

– Rapporten indeholder al den research, vi indsamler i løbet af året om eksempelvis mediers og politikeres retorik mod muslimer. I år sætter vi også fokus på corona. Vi har set flere eksempler i medierne, hvor ikke-vestlige borgere er blevet diskrimineret med udgangspunkt i deres etnicitet. Vi har blandt andet kigget på den retorik, der bliver brugt i medierne og den fokus, der har været på overrepræsentation af coronasmittede blandt indvandrere.

Senere i denne måned opretter CEDA en platform, hvor man kan anmelde hadforbrydelser mod muslimer.

– Justitsministeriet vurderer selv, at der findes et stort mørketal, og at mange hadforbrydelser ikke bliver anmeldt. Det kan der være flere grunde til. En del af forklaringerne kan være, at dem, der bliver udsat for hadforbrydelser, ikke har tillid til politiet, fordi de har tidligere erfaringer med, at politiet ikke tager anmeldelsen seriøst, mener Muhammed Emin Serbest.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. mar. 2021 - 07:04   10. mar. 2021 - 12:00

Portræt

ml@arbejderen.dk
Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA)

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA) – tidligere Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR) – blev oprettet i 2016.

CEDA kæmper blandt andet for, at muslimer og ikke-muslimer arbejder sammen for et inkluderende og åbent Danmark for alle – også for muslimer.

I 2021 ændrede organisationen navn og udvidede sit fokus fra relationer til rettigheder, for at afspejle at man er en rettighedsbaseret forening, der ikke blot kæmper for at forbedre relationer mellem befolkningsgrupper på mikroniveau, men også udfordrer herskende diskurser om muslimer i Danmark på institutionelt og strukturelt niveau.

CEDA er hverken en religiøs eller partipolitisk organisation. CEDA vil "udfordre, modarbejde og oplyse om den stigende islamofobi og indskrænkning af muslimers rettigheder i Danmark".

CEDA laver dokumentationsarbejde og oplysningskampagner og udgiver hvert år en Islamofobi-rapport.

Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite