Op til sidste folketingsvalg blev der skabt en reel politisk mobilisering for at få væltet den borgerlige regering.

Fagbevægelsen og mange faglige aktivister kastede sig ind i valgkampen med en opfordring til at stemme på et “rødt” parti. 3F organiserede den såkaldte skævt-kampagne, som gik til valg på kravet om et mindre skævt Danmark.

Alt sammen med klare forventninger om, at en centrum-venstre regering ville føre en ny politik.

I dag er det blevet klart for de fleste, at regeringsskiftet langt fra førte til en ny politik. Og 56,3 procent af danskerne mener, at Danmark er blevet mere skævt under den nuværende regering, viser en ny undersøgelse.

Det har skabt frustration hos ikke mindst Socialdemokraternes og SF’s vælgere, som i stor udstrækning forlader dem igen. Men også de mange aktivister i fagbevægelsen er frustrerede over situationen og stiller sig spørgsmålet, hvad nu?

GRUNDIGE DISKUSSIONER

- Det er ikke noget, man kan svare kort på. Den situation kræver grundige diskussioner hele tiden, fordi det er så vanskelig en situation, siger Pernille Skipper, folketingsmedlem for Enhedslisten, til Arbejderen.

- Jeg personligt tror, at en af de erfaringer vi skal drage af den politiske situation, er, at vi ikke kan gøre det alene med folketingets mandater. Det er ikke tilstrækkeligt, at have store venstrefløjspartier i Folketinget, hvis vi vil gøres os forhåbninger om bare at bevare vores velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Endnu mindre at kunne udvikle det i en mere solidarisk retning.

Pernille Skipper er næstformand i Enhedslistens folketingsgruppe og sidder også i listens hovedbestyrelse. Hun er forundret over, at Socialdemokraterne og SF har givet så meget køb på deres valggrundlag og deres helt grundlæggende politik.

- Jeg tror, at det er de færreste, der havde kunnet forestille sig, at de ville skære i SU og kontanthjælp for at finansiere selskabsskattelettelser og billigere øl, siger hun og tilføjer, at hun gerne ville kunne kravle ind i Bjarne Corydons og Helle Thornings hoveder for at se, hvad der foregår.

- Det går over min forstand, hvad det er for en strategi, de tror på, og hvordan de tror, det her kan gavne. Det er slagtning af vores velfærdssamfund, men de slagter også sig selv. hvad meningsmålingerne jo viser, siger Pernille Skipper.

STORKAPITALENS KRAV

Jørgen Petersen er formand for Kommunistisk Parti. Han mener, at regeringen har valgt at bøje sig for den europæiske storkapital og EU, som han mener to sider af samme mønt.

- I lyset af krisen kræver den europæiske storkapital grundlæggende forandringer af alle de europæiske samfund. Det gør de for at klare sig bedst muligt i den internationale konkurrence. Derfor er der gennemført en række tiltag i EU, hvor den foreløbige kulmination er finanspagten, som Danmark har tilsluttet sig, siger han til Arbejderen.

- Det skal også ses i lyset af, at den danske storkapital er tæt sammenvævet med den internationale kapital. I dag kontrollerer dansk kapital næsten lige så mange arbejdspladser i udlandet som i Danmark, nemlig langt over en million.

Jørgen Petersen mener, at storkapitalen er i gang med at rulle de resultater tilbage, som arbejderbevægelsen og fagbevægelsen har vundet gennem de sidste knap 150 år.

- I Danmark har vi set store forringelser på efterløn, pension og dagpenge. Og lige nu ser vi angrebet på lærerne.

Han påpeger også, at der er over år er sket en forandring med Socialdemokraterne og nu også med SF.

- Socialdemokraternes og SF’s gamle vision om at lave reformer, som skridt for skridt udviklede samfundet og skabte bedre forhold for den brede befolkning, kollapsede grundlæggende, da Danmark kom med i EU. Efter krisens gennembrud er det gået helt galt.

- Hvis man skærer til benet, har hverken S eller SF i dag et selvstændigt politisk projekt. De accepterer alle de nyliberale dogmer, som kommer fra EU. Det nye mantra er blevet, at al vækst kommer fra den private sektor. Derfor skal den offentlige sektor beskæres, velfærdsydelserne skal sænkes, selskabsskatten og skatten til de velstillede skal ned.

CENTRUM-VENSTRE I KRISE

Pernille Skipper er enig i, at Socialdemokraterne i de sidste mange år er gået i en mere nyliberal retning.

- Nogle har en opfattelse af, at det er nødvendigt for at bevare velfærdsgoderne. Men det er nu kommet så langt ud på overdrevet, at de fodrer hunden med dens egen hale.

- De slagter simpelthen velfærdssamfundet i et forkvaklet forsøg på at holde fast i det, og det giver ingen mening, siger hun og understreger, at der er en grundlæggende ideologisk forskel på at være socialdemokrat  og socialist i Enhedslistens forstand.

Pernille Skipper mener, at projektet centrum-venstre er i krise.

- Det er ikke kun Socialdemokratiet og SF som er i krise, det er et samlet venstrefløjsprojekt. Overordnet må vi drage den erfaring, at centrum-venstre er i krise som projekt. Og vi bliver nødt til at revurdere hele venstrefløjens fremtid.

- Jeg spår, at vi kommer til at se venstrefløjen ændre sig. Det ser vi også rundt omkring i Europa. Sociale bevægelser opstår i nye former og nye måder og uafhængigt af partierne. Det tror jeg også, vi vil se i Danmark. Vi vil se en opblomstring, hvor mennesker begynder at tage sagen i egen hånd - fordi det er det eneste man kan gøre lige nu når Socialdemokratiet og SF skuffer så fælt.

BRUD MED EU

For Jørgen Petersen er ideen om centrum-venstre ikke en farbar strategi - og har heller aldrig været det.

- Ideen om centrum-venstre baserer sig ikke på en folkelig mobilisering, men kun på en parlamentarisk magt.  Vi har i Kommunistisk Parti en strategi som vender sig mod storkapitalen. Vi mener, at man kun kan skabe grundlæggende forandringer i parlamentet, hvis der er en meget stor bevægelse og kamp uden for parlamentet, på arbejdspladser, i fagforeninger og i ungdommens organisationer.

- Men i den aktuelle situation i Danmark vil det også kræve et brud, ikke kun med finanspagten med med hele EU som er og bliver storkapitalens projekt, siger han og tilføjer:

- Desværre har vi set, at toppen af den danske fagbevægelse er den måske mest pro-EU fagtop i hele Europa, og som den eneste har tilsuttet sig finanspagten, på trods af at den er en katastrofe for arbejderklassen overalt i Europa, lyder det fra Jørgen Petersen

FOKUS UDEN FOR FOLKETINGET

Også Pernille Skipper konkluderer, at der er nogle grænser for, hvad man kan nå i Folketinget i dag:

- Når Socialdemokratiet og SF accepterer højrefløjens og systemets præmisser - at der er ting, som man ikke kan eller må gøre, fordi markedet ikke kan holde til det, så viser det, at kapitalismen har nogle klare grænser for, hvad man kan. Vi må pege på, at det er en systemisk fejl, når en økonomiske krise kun kan løses ved, at almindelige arbejdere betaler regningen, mens de rigeste går fri.

Derfor er hendes bud til alle de rodløse vælgere, at de nu må tage sagen i egen hånd.

- Det er op til ganske almindelige mennesker i fagforeninger, boligforeninger og skolebestyrelser at få organiseret sig på en måde, hvor de kan skabe et pres på Socialdemokraterne og SF og få dem til at vende tilbage til nogle af deres oprindelige tanker om et retfærdigt velfærdssamfund.

- Den aktuelle politiske situation bekræfter os i, at der er brug for langt mere modstand uden for Folketinget. Det er ikke inde i Folketinget, vi skaber en mere solidarisk verden. Jeg kan med tydelighed se lige nu, at selv et stærkt Enhedslisten i Folketinget ikke kan sørge for det, lyder det fra Pernille Skipper.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at fastholde den grundlæggende præmis, at parlamentet og Folketinget ikke er det sted hvor de ægte resultater og de grundlæggende forandringer skabes.

- Det skal vi huske på og holde fast i lige nu, hvor vi ser, at der er så meget fokus på det parlamentariske spil frem og tilbage og tællen mandater. Vi skal ikke lade os hive ind i et taktisk parlamentarisk spil, hvor alles øjne er rettet mod Folketinget.

- Vi bliver nødt til at holde fokus på de mange grundlæggende bevægelser, der er i gang nu, blandt andet protesterne mod nedskæringer på SU. Hvis vi ikke gør det, mister vi det potentiale der er.

EN STÆRK FAGBEVÆGELSE

For Jørgen Petersen er det vigtigt at understrege, at der ikke er nogen parlamentarisk løsning på den situation, vi står i nu:

- Hvis Helle Thorning falder kommer Lars Løkke til magten, og det vil betyde, at den nyliberale politik fortsætter. Den eneste mulighed er at forsøge at styrke aktiviteterne uden for Folketinget. Og her har fagbevægelsen et særligt ansvar.

- For at ændre styrkeforholdet i samfundet er det nødvendigt med en stærk og kæmpende fagbevægelse. Dele af fagtoppen har desværre været mere fokuseret på at støtte Socialdemokraterne end på at kæmpe for deres medlemmers interesser. Det må der gøres op med. Der må igangsættes aktiviteter på arbejdspladser og i fagforeninger, siger han og fortsætter:

- Endelig må vi igen forsøge at sætte gang i diskussionerne om konsekvensen af Danmarks tilsutning til ikke bare til finanspagten men til hele EU. Kampen mod social dumping, som i dag er et af fagbevægelsens store problemer, er også tæt forbundet med EU-spørgsmålet.

Jørgen Petersen peger også på, at det bliver stadig mere brændende at diskutere, hvad det er for et samfund vil vil have.

- Men diskussionen må ikke begrænse sig til de rammer, som det kapitalistiske system udstikker. Der er nødvendigt at diskutere alternativerne til kapitalismen, som hver eneste dag viser, at den ikke kan tilfredsstille menneskehedens grundlæggende behov. Socialismen har været arbejderbevægelsens målsætning helt fra dens første dage. Kommunistisk Parti står fast på denne målsætning. Socialisme er det eneste solidariske og bæredygtige alternativ til det kapitalistiske ragnarok, som breder sig.