Hvis Danmark tilslutter sig handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, CETA, er der udsigt til faldende lønninger og øget arbejdsløshed.

I den nuværende situation vil øget konkurrence og pres på lønningerne skade økonomien og føre til øgede sociale spændinger.
Pierre Kohler, økonom

Det konkluderer de to økonomer, Pierre Kohler fra FN og Servaas Storm fra Delft Universitet i Holland, som sidste uge offentliggjorde en ny analyse af CETA-aftalens konsekvenser for vækst, jobs og lønninger i det anerkendte tidsskrift International Journal of Political Economy.

>> Læs de to økonomers analyse af CETA

CETA vil presse lønninger

Ifølge økonomerne vil CETA-aftalen øge konkurrencen mellem firmaerne på tværs af Atlanten, og det vil føre til en reduktion af arbejdernes lønninger i både EU og Canada.

– En dybere liberalisering af handlen og investeringerne mellem EU og Canada vil få virksomhedernes til at forsøge at øge deres konkurrenceevne, så de kan bevare deres markedsandele, forklarer Pierre Kohler til Arbejderen. Han er økonom i FN's kontor for Økonomiske og Sociale anliggender.

– Virksomhederne forbedrer først og fremmest deres konkurrenceevne ved at skære i produktionsomkostningerne. Eftersom arbejdskraften udgør den væsentligste del af produktionsomkostningerne, vil virksomhedsledere skære i omkostninger til lønninger ved at investere i ny teknologi og ved at holde igen med lønstigninger.

Pierre Kohler forudser, at i 2023 vil kapitalens andel af nationalindkomsten være steget med 1,76 procent i Canada og 0,66 procent i EU på grund af CETA. Samtidig vil arbejderne opleve et tilsvarende fald i mistede lønindtægter.

Konkret betyder det, at en canadisk gennemsnitsarbejder vil have mistet 13.300 kroner årligt i løn, og en arbejder i EU vil miste mellem 2400 kroner og 10.000 kroner årligt, alt efter hvilket EU-land der er tale om.

Minister lover vækst og mere i løn

Økonomernes dystre forudsigelser står i skarp kontrast til det billede, som den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen, tegner af CETA. 

I sin fremsættelse af beslutningsforslaget om Danmark tilslutning til CETA skriver ministeren, at aftalen "ventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel med deraf afledte effekter som højere vækst, et større beskatningsgrundlag, bedre vareudvalg og højere lønninger".

Arbejderen ville gerne have spurgt ind til, hvordan Anders Samuelsen er nået frem til konklusion. Han har imidlertid ikke haft tid til stille op til et interview. I stedet henviser Udenrigsministeriet til en analyse om CETA-aftalens betydning for dansk økonomi, som ministeriet har udarbejdet i samarbejde med den danske ambassade i Canada.

 I en mail til Arbejderen indrømmer Udenrigsministeriet dog, at der er "forskellige holdninger" til, om CETA-aftalen vil skabe vækst.

Ifølge Pierre Kohler og Servaas Storm bygger de positive vækstfremskrivninger i de officielle rapporter på forfejlede økonomiske modeller, der tager fuld beskæftigelse for givet, mens ulighed og arbejdsløshed fuldstændig ignoreres.

Ifølge rapporten fra de to økonomer vil de gennemsnitlige årlige vækstrater i EU og Canada falde i perioden 2017 til 2023 med henholdsvis 0,06 procent og 0,12 procent.

Arbejdsløshed og faldende efterspørgsel

De to økonomer forudser også, at arbejdsløsheden vil vokse, hvis CETA-aftalen bliver til virkelighed.

– Når de firmaer, der er mindst konkurrencedygtige, mister markedsandele til udenlandske konkurrenter, vil de forsøge at bevare deres profitter ved at fyre ansatte, påpeger Pierre Kohler.

I år 2023 vil 204.000 arbejdere i EU og 23.000 arbejdere i Canada have mistet deres arbejde som følge af CETA-aftalen, vurderer økonomerne.

Mindre i løn betyder mindre købekraft hos arbejderne, og øget arbejdsløshed vil føre til manglende købekraft og fald i efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser.

– Det er ikke en bæredygtig vækststrategi for hverken EU eller Canada at forsøge at øge eksporten som erstatning for manglende indenlandsk efterspørgsel. I den nuværende situation med høj arbejdsløshed og lav vækst, vil øget konkurrence og deraf følgende pres på lønningerne blot skade økonomien og føre til øgede sociale spændinger, lyder det fra Pierre Kohler.