Selv om EU i sidste uge vedtog den stært omdiskuterede handels- og investeringsaftale med Canada, CETA, fortsætter debatten nu i EU's medlemslande. 

Fordelen ved bare at køre aftalen igennem som et beslutningsforslag kan være, at regeringen slipper for alt for meget parlamentarisk støj.
Dorte Sindbjerg Martinsen, professor

Før hele aftalen kan træde i kraft, skal den nemlig godkendes i de enkelte landes parlamenter.

Allerede den 14. marts skal Folketinget førstebehandle et beslutningsforslag fra udenrigsminister Anders Samuelsen om, at Danmark tiltræder CETA-aftalen. Dermed er der lagt op til en hurtig behandling. 

Et beslutningsforslag skal kun behandles to gange i Folketinget, og sendes ikke i høring. Dermed får de mange miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, fagforeninger og andre, som har en holdning til CETA, ikke mulighed for at afgive et høringssvar.

Slipper for parlamentarisk støj

– Et beslutningsforslag går langt hurtigere end et lovforslag, der har tre behandlinger og skal sendes i høring hos eksterne parter. Et beslutningsforslag kan holdes indenfor regeringens domæne og kontrol, siger Dorte Sindbjerg Martinsen til Arbejderen. 

Hun er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i forholdet mellem ret og politik i EU samt implementering, efterlevelse og håndhævelse af EU's politikker i Danmark.

– Fordelen ved bare at køre aftalen igennem som et beslutningsforslag kan være, at så slipper regeringen for alt for meget parlamentarisk støj, fordi Folketinget slet ikke kommer ind over den demokratiske beslutningsproces på samme måde som med et lovforslag, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hendes kollega, Jens Ladefoged, der er lektor i international politisk økonomi på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, mener, at regeringen gerne vil sende et signal om, at Danmark bakker op om EU's handelspolitik:

– Der er ingen tvivl om, at vi har en regering, der er meget pro-frihandel og gerne vil have den her aftale hurtigt gennem, så man kan sende et signal til EU og de andre lande om, at Danmark bakker op om EU's handelspolitik. Mens andre mener, at det er et demokratisk problem at køre det igennem så hurtigt, og mener at vi bør gøre som andre lande, og tage en mere grundig debat om eksempelvis aftalens bestemmelser om at åbne op for investeringer og om særdomstolen, siger Jens Ladefoged til Arbejderen. 

Hvis beslutningsforslaget ryger glat igennem Folketinget, kan Danmark blive det første land, som ratificerer aftalen.

Modstand over hele Europa

I flere EU-lande er der dyb skepsis mod aftalen. Og i flere lande kan CETA-aftalen blive sendt til folkeafstemning.

I Østrig har 562.552 borgere, som svarer til otte procent af befolkningen, på bare en uge skrevet under på kravet om at sende CETA-aftalen til folkeafstemning. 

I Holland har 195.000 borgere skrevet under på kravet om en folkeafstemning. Hvis de når 300.000 underskrifter, vil CETA-aftalen blive sendt til folkeafstemning.

I Tyskland har demonstrationer mod CETA tidligere samlet flere hundredetusinder af borgere. Og til valget i efteråret vil venstrefløjspartiet Die Linke forsøge at bringe CETA ind i valgkampen.

– I Tyskland skal både det nationale parlament, Bundestag, og Bundesrat, der består af de lokale regeringer, tage stilling til CETA, fortæller Maritta Strasser fra den tyske ngo Campact, der er aktiv mod CETA.

– I Bundesrat består 12 ud af de 16 lokale regeringer af grønne eller venstreorienterede koalitioner. Det er meget sandsynligt, at de vil stemme imod eller undlade at stemme. Og så kan det ikke lade sig gøre at stemme CETA igennem. Det er et meget sandsynligt scenarie, vurderer Maritta Strasser overfor Arbejderen.

Også i Belgien skal delstaterne godkende aftalen. I delstat Vallonien tweetede landets førsteminister Magnette i sidste uge, at der stadig er en del krav fra Vallonien, som skal opfyldes, før de kan godkende CETA.

I Frankrig og Østrig stemte et flertal af landets medlemmer af EU-parlamentet imod CETA-aftalen i sidste uge. De franske EU-politikeres modstand rækker især ind i det franske socialistparti, og de franske socialisters præsidentkandidat, Benoit Hamon, er imod CETA.

Hvis bare et parlament afviser CETA-aftalen, kan det sætte hele processen i stå.

PRÆCISERING

Arbejderen har ændret overskriften, da den oprindelige, "Folketinget skal hastebehandle CETA-aftale", kunne give anledning til misforståelse. Der er ikke tale om, at aftalen hastebehandles i den forstand, at den stemmes gennem Folketinget på få dage. Men i og med den fremsættes som et beslutningsforslag, og dermed ikke sendes i høring, får aftalen en hurtigere behandling i Folketinget end den ville få, hvis den blev fremsat som et lovforslag.