100 klinikchefer, oversygeplejesker og andre afdelingsledere på Rigshospitalet siger i en fælles udtalelse fra overfor kravet om nye nedskæringer og effektiviseringer. 

I dag er det ikke unormalt, at én sygeplejerske skal udføre to mands arbejde.
Sidsel Jessen, oversygeplejerske

"Efter mange års effektiviseringer og besparelser er der nu et åbenlyst misforhold mellem forventningerne til service, aktivitet og kvalitet og de ressourcer, der stilles til rådighed", står der i udtalelsen. 

– Med den her udtalelse vil vi gøre det klart, at nu er nok nok. Vi har effektiviseret i mange år. Der er ikke mere at effektivisere på. Rigtig mange steder er det personalet, der bliver sparet på, siger oversygeplejerske Sidsel Jessen fra Intensiv Terapiklinik.

Klinikken tager sig af kritisk syge patienter med svære infektioner, traumer og brandsår. Også patienter, der har gennemgået en lever- eller nyretransplantation, indlægges her.

Effektiviseringer gennem 17 år

Siden år 2000 har sygehusene landet over været underlagt et krav om at øge produktiviteten, i starten med halvanden procent og siden 2006 med to procent årligt.

Trods protester fra de ansatte, deres faglige organisationer, hospitalsledelserne og regionspolitikerne fastholdt regeringen kravet om effektiviseringer i økonomiaftalen for 2018.

Oveni to-procentskravet er der nedskæringer blandt andet fordi udgifter til ny dyr medicin og nye dyre behandlingsmetoder skal klares indenfor de stramme økonomiske rammer, regeringen har fastlagt.

I år har Rigshospitalet skulle spare omkring 224 millioner kroner og næste år lyder sparekravet på godt 100 millioner kroner. Oveni det kommer for de fleste afdelingers vedkommende kravet om at effektivisere to procent.

– Vi bliver færre og færre hænder til de samme opgaver. Alene i år er ni stillinger blevet sparet væk på vores klinik. Det går ud over tiden til den enkelte patient. Historisk set har der været én sygeplejerske til hver enkelt af de her meget kritisk syge patienter på intensiv afdeling. Men i dag er det ikke unormalt, at en sygeplejerske skal tage sig af to patienter på samme tid og altså udføre to mands arbejde, forklarer Sidsel Jessen.

– Det giver mindre tid til observation af den enkelte patient og øger risikoen for fejl for eksempel i forhold til medicinering, tilføjer hun.

I dag er der 160 fuldtidsansatte på Intensiv Terapiklinik. Personalegruppen har været kendetegnet ved at godt sammenhold og stolthed over deres arbejde.

Stigende opgivenhed

–  Men nu oplever vi en stigende resignation og opgivenhed, fordi man ikke føler sig hørt opadtil i systemet. Det er meget bekymrende. Og det er ikke kun på min afdeling, den stemning hører vi om fra alle klinikker, siger Sidsel Jessen.

Det billede genkender Jens Hillingsø, der er chef for Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik.

– Personalet er under pres og har mindre tid til patienterne. I løbet af de ni år, jeg har arbejdet på Rigshospitalet, er der sket en voldsom centralisering af behandlingerne. Vores klinik er i dag højt specialiseret, og der er sket en voldsom vækst i antallet af patienter og en markant forbedring af behandlingstilbuddene. Vi har mangedoblet antallet af operationer på det samme antal senge, siger Jens Hillingsø.

– Det stiller store krav til personalets ekspertise. Når vi har formået at gennemgå den udvikling i et klima med tilbagevendende besparelser, skyldes det en kæmpe indsats fra personalet og en stor professionalisme. Men vi begynder at frygte for, om det kan opretholdes med det vedvarende og stigende pres, vi er udsat for, tilføjer han.

Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik behandler specielle sygdomme i mave- og tarmsystem og gennemfører blandt andet transplantationer af lever og bugspytkirtler. 

Kan ikke overholde ventetider

Konstante besparelser og et øget antal patienter betyder, at klinikken i dag oplever problemer med at overholde krav til ventetider og behandlingsgarantier for eksempel i forhold til kræftpakkeforløb. 

Klinikledelserne peger i udtalelsen på flere muligheder for at løse problemerne. Det kan være, at sygehusene får flere penge til at dække de stigende medicinudgifter og opfylde politiske krav i forhold til flere behandlinger, nye behandlinger og kortere ventetider.

Men lederne opfordrer også til, at der gennemføres en velovervejet politisk prioritering af hvilke nye behandlinger og hvilken ny medicin, der skal tages i brug, ud fra en erkendelse af, at der ikke er råd til alt.

De peger også på behovet for at mindske mængden af krav til registrering og kontrol. 

Sundhedsminister Ellen Trane Nørbys reaktion på udtalelsen har været en kommentar om, at det er Region Hovedstadens ansvar at tage hånd om de problemer, klinikledelserne peger på.

– Men det er vel også ministerens ansvar. Jeg er også ansvarlig som leder. Jeg kunne tænke mig, at alle følte sig ansvarlige for at sikre, at vi fremadrettet har et velfungerende sundhedsvæsen i Danmark, siger Sidsel Jessen.

>> LÆS HELE UDTALELSEN HER.