Ny undersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL viser, at knap halvdelen af landets vuggestuer og børnehaver vil blive ramt af samlede besparelser på 133 millioner kroner i 2019. 

– Jamen det koster en formue at indføre minimumsnormeringer, og det vil være en rigid form for regulering
Social- og Børneminister Mai Mercado (K)

BUPL har sammenholdt de kommunale nedskæringer med normeringerne i alle landets daginstitutioner, og helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ti ud af de tyve kommuner med de dårligste normeringer også til næste år vil skære i normeringerne på daginstitutionsområdet.  

– Det er netop derfor, at vi i BUPL foreslår en national genopretningsplan på børneområdet. Hvor det ikke er op til den enkelte kommune, hvor lavt de tør sænke standarden på børneområdet. Vi hører fra politikerne på Christiansborg, at det er kommunernes ansvar at løfte opgaven. Men det her viser netop, at det er kommunerne ikke i stand til på egen hånd, mener BUPL's forbundsformand Elisa Rimpler.

Børnetallet stiger

Kommunerne skærer ned på trods af, at antal børn i institutionerne vokser. Der forventes således at komme 70.000 flere børn i landets institutioner i løbet af de næste 10 år, hvilket er en stigning på hele 19 procent.

– Der er brug for minimumstadarder, så børnene ikke betaler regningen, understreger Elisa Rimpler på forbundets hjemmenside.

BUPL har en klar holdning til hvilke minimumsnormeringer, der bør være gældende for landets daginstitutioner, hvis børnenes udviklingsbetingelser skal være forsvarlig. Der bør maksimalt være tre børn pr. pædagog i vuggestuerne og seks i børnehaverne, lyder buddet fra BUPL.

Løfter fra lokalpolitikere

Elisa Rimpler mener, at det gælder om at "holde lokalpolitikerne i ørene", fordi hele 80 procent af kandidaterne op til kommunalvalget sidste år fortalte, at de gik ind for minimumsnormeringer i daginstitutionerne. I blå blok gik hele 66 procent af kandidaterne på landsplan ind for minimumsnormeringer, mens tallet hos de socialdemokratiske kandidater var 56 procent ifølge en undersøgelse, som Altinget lavede op til valget.

– Vi kommunalpolitikere er så meget tættere på dagligdagen, og vi kan jo se, at daginstitutionerne er under pres. Det er vi selvfølgelig nødt til at gøre noget ved, sagde Tine Madsen, der var socialdemokratisk kandidat i København.

Folketingspartierne holdning

I Folketinget går de Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti ind for minimumsnormeringer for daginstitutionerne, mens Socialdemokratiet og blå blok ikke vil forpligte sig på en sådan ordning.

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) har tidligere udtrykt sin holdning til spørgsmålet sådan her:

– Jamen det koster en formue at indføre minimumsnormeringer, og det vil være en rigid form for regulering. Jeg vil hellere gå andre veje og se på, hvordan kan vi skabe mere tid mellem pædagoger og børn.

Mai Merkado mener, ifølge Ritzau, at det er vigtigt at "forældrene kan aflevere deres barn og vide, at kvaliteten er god, og at der er personale nok, også i ydertimerne," Ministeren har derfor stillet et forslag, som vil sikre, at der altid er to voksne til stede i institutionerne i ydertimerne, hvis der er mere end fem børn til stede. Forslaget vil blive fremsat, hvis den nuværende regering fortsætter efter et nyt valg.

– Jeg identificerer et oplevet problem, og det vil jeg gerne finde løsninger på uden at fjerne kommunernes frihed til selv at planlægge, siger hun.

Flytter problemet

Elisa Rimpler kalder forslaget "sympatisk," men mener ikke, at det kan stå alene.

– Hvis vi lovgiver alene to timer i løbet af en dag i en daginstitution, så risikerer vi, at hver pædagog skal have flere børn og større børnegrupper, når kommunerne en dag skal spare og måske ender med at fjerne nogle ressourcer ude i institutionerne.

Elisa Rimpler mener, at institutionen kan stå med det problem, at der vil være for få hænder på andre tidspunkter af dagen, hvis en kommune skærer ned i de timer af dagen, hvor der ikke er lovkrav om antallet af pædagogisk personale.