Klokken er 14.38 torsdag den 8. november. Folketinget skal til at starte førstebehandlingen af reformen af førtidspension og fleksjob. Reformen har betydning for mange tusinder syge, handicappede og nedslidte danskere, men i Folketingssalen er kun otte politikere til stede. 

Nogle politikere går til og fra i løbet af de godt to timer, debatten varer. Men kun i alt 11 politikere bidrager til debatten om den vigtige reform.

Også tilhørerpladserne er ret tomme. Men en gruppe fleksjobbere er mødt op for at høre debatten, som er så afgørende for deres fremtid. En af dem er Lise-Lotte Christiansen, som Arbejderen har inviteret med ind i Folketinget.

Regeringens udspil er stort set identisk med det, VK-regeringen kom med et år tidligere.
Ulla Tørnæs, Venstre

De eneste partier, som stiller spørgsmål til reformens indhold, er Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som ikke støtter reformen. Den første på talerstolen er Venstres beskæftigelsesordfører Ulla Tørnæs.

- Glæden var særdeles stor hos os, da den nuværende regering fremlagde sit udspil til reform og vi kunne konstatere, at udspillet stort set var identisk med det, som VK-regeringen havde spillet ud med et år tidligere, men som blev afvist under langvarige forhandlinger af Socialdemokraterne og SF, erklærer Ulla Tørnæs.

Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti vil vide, hvad Venstre siger til kritikken fra Dansk Socialrådgiverforening af, at syge og handicappede først vil kunne starte i de såkaldte ressourceforløb, når alle andre muligheder for at komme i arbejde eller uddannelse er afprøvet.

- Vores tilgang til den her reform er helt overordnet, at færre unge mennesker skal parkeres på varig offentlig forsørgelse. Så vi lægger ikke op til at udvide målgruppen, hvilket er det, jeg lytter mig til at Dansk Socialrådgiverforening rent faktisk gør, lyder ikke-svaret fra Ulla Tørnæs.

Lønnedgangen for kommende fleksjobbere fylder en del i debatten. I dag får alle fleksjobbere en fuldtidsløn af deres arbejdsgiver, uanset hvor meget de kan arbejde. Arbejdsgiveren får derefter et tilskud fra det offentlige til lønnen. 

S: Det svarer til akkord

Fremover skal arbejdsgiveren kun betale for fleksjobberens effektive arbejdstid. Derudover får fleksjobberen et tilskud fra det offentlige, som bliver mindre jo større lønnen er. FTF har beregnet at en lærer i fleksjob vil miste op til 8000 kroner om måneden efter de nye regler.

- Hvad mener Lennart Damsbo-Andersen som tidligere fagforeningsmand om den lønmodel, der ligger for fleksjobberes fremtidige lønfastsættelse. Den betyder jo, at en fleksjobber enten kommer til at arbejde flere timer for en lavere løn eller også simpelt hen får en lavere timeløn end de kolleger, man arbejder sammen med? Er det ikke det, vi i andre sammenhænge kalder for løndumping, lyder spørgsmålet til Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører fra Enhedslistens Finn Sørensen.

- Jeg er jo tømrersvend, og har arbejdet som sådan i rigtig, rigtig mange år. Løndannelsen for tømrere er meget enkel. Enten kan man gå på en fast timeløn, eller også kan man arbejde på akkord. Det vil sige, at man bliver målt nøjagtig på det arbejde, som man yder, og bliver betalt efter det. Når jeg læser det, der står i den her model for, hvordan fleksjobbere skal lønnes, så synes jeg faktisk, det er ret meget lig med det, der foregår inden for det arbejdsområde, hvor jeg selv har arbejdet, lyder Lennart Damsbo-Andersens argumentation. 

Lise-Lotte Christiansen er rystet.

- Det kan han da ikke mene, hvisker hun vantro.

Eigil Andersen fra SF får også spørgsmålet om social dumping fra Finn Sørensen.

- Jeg mener ikke, at der er tale om løntrykkeri. Ved løntrykkeri forstår jeg for eksempel, at en polak arbejder for et udenlandsk firma og får 60 kroner i timen, mens han i øvrigt præsterer det samme stykke arbejde som den dansker, som efter overenskomsten skal have det dobbelte. Her er der så tale om mennesker, som desværre på grund af sygdom eller ulykke ikke kan arbejde på fuld kraft. Derfor får disse en løn af arbejdsgiveren, som svarer til det, som de er i stand til, siger Eigil Andersen.

Han henviser til, at i en så stor reform med mange partier er det jo nødvendigt, at man bøjer sig mod hinanden.

Stort suk fra Lise-Lotte Christiansen.

- Det er bare så nemt at sige. Men det er ikke i orden at smide principper overbord på den måde, siger hun.

Lønnedgang på 4500 kroner

Når det gælder lønnen til fleksjobbere er Dansk Folkeparti ikke enige i Enhedslistens kritik.

- Det er urimeligt, at en fleksjobber i dag kan få 7-800.000 kroner i årsløn, erklærer Bent Bøgsted.

- Men det er jo næsten umuligt, at finde en fleksjobber, som tjener så meget. Faktum er, at den her lønmodel betyder en væsentlig lønnedgang for næsten alle fleksjobbere, konstaterer Finn Sørensen. 

Da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen får ordet, vil Finn Sørensen vide, om hun finder det rimeligt, at for eksempel en buschauffør der har et 15 timers fleksjob og som i dag tjener 29700 kroner om måneden vil få en lønnedgang på 4500 kroner.

- Det er fuldt ud rimeligt, ikke mindst set i lyset af at mange borgere i det her land arbejder i fuld tid for en mindre løn, siger Mette Frederiksen.

Stine Brix fra Enhedslisten konfronterer Radikales arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq.

- Det ligger jo i reformen, at jo færre timer man kan arbejde som fleksjobber, jo lavere indtægt får man. Derfor vil jeg gerne spørge om det er ny radikal handicappolitik, at jo større handicap man har, jo mindre indtægt skal man have?

- Det synes jeg er en forkert udlægning af den model, vi har stillet op, for den handler netop om at lave en social omfordeling, således at dem med de laveste indtægter får en relativt større gevinst ved at være i fleksjob, hvor det tidligere var omvendt, lyder svaret.

På tilhørerrækken raser Lise-Lotte Christiansen over endnu en politiker, som ikke svarer på det, der bliver spurgt om. 

Masser af kritik

Til slut erklærer beskæftigelsesministeren, at det ikke bliver en let sag at omsætte reformen til virkelighed i kommunerne. Planen er, at de forskellige sektorer i kommunerne skal til at arbejde sammen i såkaldte rehabiliteringsteams, så den enkelte borger ikke skal kastes rundt fra den ene sagsbehandler efter den anden. Den del af reformen er der positive kommentarer til i mange høringssvar, men flere efterlyser en længere indkøringsperiode for reformen. Planen er, at den skal træde i kraft 1. januar. 

- Man kan jo altid ønske sig længere tid. Vi ved godt, at vi strammer skruen, men jeg tror ikke, at en lang indfasningsperiode vil forandre noget, siger Mette Frederiksen. 

Finn Sørensen vil vide, hvordan ministeren har det med de mange kritiske høringssvar.

-  Det gennemgående træk ved de mange høringssvar fra de organisationer, der repræsenterer de mennesker, som ministeren siger hun vil hjælpe med den her reform, er en sønderlemmende kritik, konstaterer han.

- Det er helt korrekt, at der er mange, der er uenige. Jeg tager det egentlig mere som udtryk for en politisk uenighed end en egentlig kritik, lyder Mette Frederiksens svar.

- Mange mennesker med sclerose ligger til højre for midten. Men de er altså ikke enige i den her reform, konstaterer Lise-Lotte Christiansen på vej ud af tilhørerlogen.