Solidaritetssangen blev sunget for fuld udblæsning, da vi mødtes til morgenplenum tirsdag. Efter halvanden dags lejrliv var vi tydeligvis ved at være i form.
Rundboldturneringen er også kommet i gang. Det samme er musikværkstedet, som øver Brecht.
Efter halvanden dags lejrliv er vi tydeligvis ved at være i form.
Dagens emne er Arktis, hvor Hjørdis Nielsen fra Kommunistisk Parti i Danmark holder oplæg. Klimaforandringerne i det arktiske område, som betyder, at områdets mange råstoffer kan udvindes, har gjort det til et stort interesseområde - både for de omkringliggende magter og stormagterne. Hvordan forholder vi os til det?
– Vi skal kræve et afmilitariseret Arktis og de oprindelige folk skal have ret til områdets naturressourcer, lød et bud fra Hjørdis Nielsen.
Det blev til en spændende debat, som kom vidt omkring. Fra Grønland til Finland og videre til Rusland.
Klimadebat
Aftenen forinden var der lagt op til debat om klimakampens udfordringer efter COP21. Anders Bjerre Mikkelsen, som har skrevet Kommunistisk Partis klimaprogram, stillede spørgsmålet, om kapitalen er ved at redde verden på sine egne præmisser.
Svaret var desværre – men forventeligt – nej. Og derfor blev det da også til en interessant debat om, hvordan man kan punktere klimaoptimismen som fejlagtig og ubegrundet. Og hvad vi så skal gøre i stedet.
Og Anders Bjerre Mikkelsen slog fast, at for kommunisterne er klimakrisen en grund til at kæmpe for socialismen.
Ros til køkkenholdet
Mandag aften nåede jeg endelig også en lille tur rundt i området, som er naturskønt. Vi er jo tæt ved både vand og strand og kan gå til Thurø. Nogen har også organiseret morgenbadning klokken syv.
Jeg valgte heldigvis at gå forholdsvis tidligt i seng, så jeg kunne samle kræfter til i aften. Når vi har diskuteret fredsbevægelsens historie er der lagt op til pubquiz. Jeg er sikker på, at mit jydehold vil klare sig godt.
Og så skal jeg ikke glemme at rose køkkenholdet. Vi får ganske enkelt fremragende mad. Og selv om vi er blevet endnu flere mennesker, går det stille og roligt med at afvikle spisningen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278