Regeringen har sat direktører for store virksomheder som Danish Crown, Mærsk og Aalborg Portland i spidsen for de 13 såkaldte klimapartnerskaber, som regeringen har nedsat.

Jeg er glad for, at dansk erhvervsliv har taget så konstruktivt imod regeringens klima-partnerskaber.
Mette Frederiksen, statsminister

Det er ikke nogen tilfældighed, at de store firmaer prioriterer deres topchefer til partnerskaberne. Til februar skal de 13 klimapartnerskaber nemlig komme med konkret input til regeringens klimahandlingsplan, der bliver fremlagt til foråret.

– Regeringen har sat et historisk ambitiøst mål om nedbringelse af Danmarks udledning af drivhusgasser. Det når vi kun, hvis alle bidrager. Jeg er glad for, at dansk erhvervsliv har taget så konstruktivt imod regeringens klimapartnerskaber. Med samarbejdet inviterer vi erhvervslivet med helt ind til bordet. Hver sektor skal formulere køreplaner for, hvordan de kan reducere deres klimaaftryk og foretage konkrete reduktioner. Men samarbejdet er gensidigt. Regeringen vil også se på de barrierer, virksomhederne møder på vejen mod den grønne omstilling. Jeg tror, at vi på denne måde kan finde de bedste og mest effektive løsninger, lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun præsenterede de 13 klimapartnerskaber.

"Dansk erhvervsliv har en helt central rolle i den grønne omstilling, og med klimapartnerskaberne ønsker regeringen at indgå et tæt samarbejde med erhvervslivet om, hvordan man kan bidrage til at løse klimaudfordringerne", skriver regeringen blandt andet om klimapartnerskaberne.

Også miljøministeren glæder sig over partnerskabet med industrien:

– Jeg ser frem til at modtage erhvervets egne forslag til at få udledningen af drivhusgasser ned. Samtidig er jeg selvfølgelig interesseret i bud på, hvordan de to sektorer kan sætte skub i den grønne omstilling, og hvor de ser potentialer og barrierer. Det arbejde er jeg glad for, at Camilla Haustrup Hermansen fra Plus Pack har sagt 'ja tak' til at lede, siger Lea Wermelin. 

"Klimapolitik skal skabe vækst"

De 13 klimapartnerskaber samler industrien indenfor en række sektorer – eksempelvis "Fødevarefremstilling og landbrug", som Danish Crowns administrerende direktør Jais Valeur sidder i spidsen for, "Det Blå Danmark", hvor Mærsk-direktør Søren Skou sidder for bordenden, og "Energitung industri", hvor direktør i Aalborg Portland Michael Lundgaard Thomsen er udnævnt som formand.

Samme dag som klimapartnerskaberne blev nedsat, slog statsminister Mette Frederiksen fast, at "den grønne omstilling er moderne industripolitik".

Industrien har taget imod invitationen med kyshånd og har sendt deres tungeste drenge ind for at sidde med i maskinrummet, hvor fremtidens klimaløsninger bliver afgjort.

"Vi har længe opfordret regeringen til at søge klimapartnerskaber med erhvervslivet for at sikre, at de politiske mål også har hold i virkeligheden (...) Det nytter ikke at vælge en politisk linje, hvor man udhuler det økonomiske grundlag for den velfærdsstat, vi ønsker. En klimapolitik, der skaber sammenhængskraft, er en politik, der også sikrer vækst og gode arbejdspladser i Danmark", skriver Dansk Erhverv på deres hjemmeside.

Også Dansk Industri jubler over, at virksomhederne nu bliver sat i spidsen for den grønne omstilling:

"Vi har en fælles opgave med at finde de konkrete veje til, hvordan vi gennemfører den grønne omstilling, så vi samtidig sikrer ny vækst og velstand i Danmark. DI’s 2030-plan viser klart, at det er muligt, hvis vi alle trækker i samme retning og arbejder sammen om det (...) Og vi glæder os til at se, hvad vi sammen som branche – på tværs af virksomheder – kan levere af konkrete ideer til at løse den meget vigtige opgave, vi har med at skabe en grønnere verden", skriver Dansk Industri på sin hjemmeside.

Grønne ngo'er sat udenfor døren

Mens erhvervslivet altså sidder på forreste række, er de grønne miljø- og klimaorganisationer slet ikke blevet inviteret med i de magtfulde klimapartnerskaber, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan fremtidens grønne omstilling skal se ud i Danmark.

Det ærgrer John Holten-Andersen fra miljøorganisationen NOAH:

– Når det kun er virksomhedernes interesser og synspunkter, der bliver hørt, og de bredere samfundsinteresser og de grønne organisationer ikke kommer til orde, så får vi en meget snæver, ensrettet debat, forudser John Holten-Andersen. 

Han uddyber:

– Vi risikerer, at den grønne omstilling i høj grad vil ske med udgangspunkt i erhvervslivets dagsorden, der reducerer omstillingen til blot at være et spørgsmål om at finde teknologiske løsninger. Erhvervslivet vil forsøge at sikre, at vi kan fortsætte med det samfund, den livsstil og det forbrug, vi har i dag. Erhvervslivet vil forsøge at sikre, at der fortsat kan skabes vækst, og gøre den grønne omstilling til et spørgsmål om tilskud, så den bliver økonomisk indbringende for erhvervslivet. Altså en dagsorden der ikke handler om klima, men trækker i den forkerte retning i forhold til den grønne omstilling, forklarer han til Arbejderen.

– Dem der sidder med ved bordet, er dem der sætter dagsordenen. Sådan som klimapartnerskaberne er sammensat, er det et for snævert forum til at sætte kursen for fremtidens klimatiltag. Partnerskaberne består af direktører og embedsfolk, der har det samme verdensbillede. De har brug for modspil fra de grønne organisationer. Det vil også sikre en bredere offentlig debat af, hvordan fremtidens klimapolitik skal indrettes.

John Holten-Andersen frygter, at klimapartnerskaberne vil munde ud i såkaldt "greenwashing".

– Vi har set masser af eksempler på, at erhvervslivet forsøger at sminke tiltag og sælge dem som grønne, selvom de i virkeligheden er sorte. Erhvervslivets interesser har fået lov til at stå uimodsagt i alt for mange år. Det er derfor, at vi er endt, hvor vi er. Det er ikke kun ond vilje. Det er også, fordi erhvervslivet bare gerne vil se de hurtige, nemme "løsninger". Det er naivt at tro, at erhvervslivet alene kan føre os frem mod de nødvendige forandringer, der skal til.

Han henviser til Dansk Industris klimaudspil:

– Dansk Industri bakker med udspillet i ord op om regeringens målsætning om at skære 70 procent af den danske CO2-udledning inden år 2030. Men halvdelen af DI's udspil handler ikke om klima, men om at sikre billig, importeret arbejdskraft og mere udbud. Det virker som om, hele klimadagsordenen er et skalkeskjul for nogle helt andre dagsordener.

John Holten-Andersen understreger, at der ikke er noget galt i, at regeringen forsøger at få virksomhederne ombord og kommer med bud på, hvordan klimaproblemerne kan løses.

– Det er godt at inddrage industrien. Men de kan ikke stå alene. De skal suppleres af andre stemmer. De grønne organisationer har en masse viden om klimaet og har også en masse forslag til løsninger, som også skal bringes i spil. De grønne organisationer har arbejdet med klimaudfordringer og klimaløsninger i årevis. De kender til alle faldgruberne.

Han advarer mod at tro, at klimapartnerskaberne bare er en slags diskussionsklub, der skal komme med gode ideer. Klimapartnerskaberne vil få reel indflydelse på fremtidens klimapolitik.

– Den klimalov, som regeringen inden længe ventes at vedtage, indeholder blot en række målsætninger for CO2-udslip, vedvarende energi og så videre. Det interessante bliver, hvordan Danmark vil leve op til målsætningerne. Det bliver vedtaget i en række klimahandlingsplaner. Og det er disse handlingsplaner, som industrien nu har fået direkte indflydelse på.