Det franske energiselskab Total, som lige nu er i gang med at prøvebore efter skifergas i Nordjylland, indrømmer blankt, at selskabet endnu ikke har gjort sig praktiske erfaringer med at udvinde skifergas til produktion.

Den teknik, der bliver brugt til at lede efter skifergas, adskiller sig ikke fra den teknik, vi bruger, når vi leder efter almindelig naturgas.
Henrik Nicolaisen

- Argentina er det projekt, vi er længst med. Her har vi lavet en prøveboring, og er nu igang med at regne på, om det vil være rentabelt med en egentlig skifergasproduktion, siger Totals projektkoordinator i Danmark, Henrik Nicolaisen, til Arbejderen.

Herudover har Total købt sig ind i et skifergasfelt i USA.

- Vi er med på en kigger fra sidelinjen. Det er andre selskaber, der er operatør på boringerne og står for det praktiske med at udvinde skifergassen, forklarer Henrik Nicolaisen.

Total har fået tildelt to licenser - en i Nordjylland og en i Nordsjælland - til at lede efter og udvinde skifergas. Totals efterforskningsområde dækker i alt over 5261 kvadratkilometer land. Det svarer til mere end en tiendedel af Danmark.

Men selv om Total ikke har erfaring med skifergas, skal danskerne ikke være bekymrede, mener Henrik Nicolaisen. Total har nemlig erfaring med at bore efter andre former for naturgas.

- Den teknik, der bliver brugt til at lede efter skifergas, adskiller sig ikke fra den teknik, vi bruger, når vi leder efter almindelig naturgas i eksempelvis kalk eller sandsten. Det med at bore horisontalt og lave hydraulisk frakturering er noget vi har gjort i mange år i forbindelse med "almindeligt" naturgas i kalklag eller sandsten, siger Henrik Nicolaisen.

Vidt forskellige metoder

Men den forklaring køber man ikke på Københavns Universitet og hos miljøorganisationen Greenpeace.

Der er nemlig stor forskel på at udvinde "almindelig" naturgas i kalk og sandsten og på at udvinde skifergas fra alunskifer, advarer Greenpeace.

- Alunskifer er langt mere beskidt end kalk og sandsten med dens indhold af radioaktive stoffer, tungmetaller og svovlforbindelser, der kan omdannes til svovlsyre, når de kommer i forbindelse med vand, forklarer klima- og energimedarbejder i Greenpeace, Tarjei Haaland, til Arbejderen. 

- Der kan opstå kemiske reaktioner, når man borer i fire kilometers dybde. Temperaturen i undergrunden stiger med cirka 33 grader per kilometer, man borer ned. Det betyder, at netop skiferlag er en meget beskidt bjergart at fracke i, siger Tarjei Haaland.

Også Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet advarer. Affaldsstofferne fra skifferen risikerer at blive spredt i grundvandet og blive hentet op til jordens overflade via det boremudder, som boreret tager med op.

- Skifergas ligger meget længere nede i undergrunden og man skal igennem et langt hårdere materiale - skifer - for at kunne udvinde skifergassen. Derfor kan man ikke bare overføre en metode til at hente gas i kalk og sandsten til at hente gas i skiferlag, siger Frede Hvelplund, som er professor i energiplanlægning.

Han uddyber:

- Desuden er undergrundens sammensætning forskellig fra sted til sted. Og undergrunden ændrer sig konstant. Der er ikke to steder, der er ens at bore. Nogle steder er der stor risiko for jordskælv, og nogle steder er grundvandet bedre beskyttet end andre steder.

To store ulykker

Totals praktiske erfaringer med at udvinde naturgas har ikke været uden problemer. Og erfaringerne har været dyrt købte for især miljøet.

Alene i 2012 var Total involveret i to større ulykker.

En fejlboring på et Total-anlæg i Nigeria i 2012 var skyld i, at anlægget i flere uger lækkede gas. Det resulterede i massiv vandforurening, og i at Total måtte evakuere alle beboere i nærområdet.

I 2012 havde Total et omfattende gasudslip fra deres gasfelt Elgin i Nordsøen. Total måtte evakuere sine platforme og en borerig i området.