Folketingets partier - minus Enhedslisten - er klar med en ny Afghanistan-plan. Planen betyder, at der fra 2014 ikke længere vil være danske kampsoldater i landet, og i midten af 2014 skal den danske kampvognsdeling sendes hjem.
Der vil dog fortsat være et par hundrede danske soldater i Afghanistan, som skal have rådighed over helikoptere og kampfly. Herudover bidrager Danmark til opbygning af det afghanske politi, og betaler 385 millioner kroner til træning og udrustning af den afghanske hær.
Det er den forkerte vej at gå, mener Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen:
- Det virker som en tragisk fejl at fortsætte krigsindsatsen i landet. Efter 12 års fejlslået krig burde man vide bedre. Der er behov for en fredelig løsning, så Afghanistan kan få opbygget et civilsamfund.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278