Danmark er parat til at bruge atomvåben.
Det stod klart, da udenrigsminister Anders Samuelsen på et samråd i Udenrigsudvalget for nylig skulle forklare, hvorfor Danmark ikke bakker op om FN's forhandlinger om et forbud mod atomvåben, som startede op i marts.
Danmark ønsker at være i kernen af NATO... Vi er en del af en gruppe lande, der har atomvåben som en mulighed.
Anders Samuelsen, udenrigsminister
– Danmark ønsker at være i kernen af NATO i spørgsmålet om et forbud mod atomvåben. Alliancesolidariteten er vigtig for den danske regering. Derfor kan Danmark ikke støtte en forbudstraktat mod atomvåben. Vi er en del af en gruppe lande, der har atomvåben som en mulighed. Det ville være uheldigt, hvis det kun er fjenden, der har atomvåben, lød begrundelsen fra udenrigsministeren.
123 lande kræver forbud mod atomvåben
123 lande i FN besluttede i oktober sidste år at iværksætte en proces frem mod et globalt forbud mod atomvåben.
Blandt de 38 lande, der stemte imod, var – ud over Danmark – atommagterne Rusland, USA, Storbritannien, Frankrig og Israel. Kina, Pakistan og Indien, som også har atomvåben, undlod at stemme.
De nordiske lande var splittet i afstemningen. NATO-landene Norge og Danmark stemte nej, mens Sverige stemte ja, og Finland blankt.
Regeringens beslutning om ikke at bakke op om et FN-forbud mod atomvåben har ikke været debatteret i Folketinget. Men regeringen har tilsyneladende flertal for sin politik. Kun Enhedslisten og SF spurgte på samrådet kritisk ind til Danmarks holdning.
– Gør det ikke indtryk på regeringen, at mere end 120 lande mener, at atomvåben bør forbydes? Det er vel ikke kun NATO-lande, der skal forme vores udenrigspolitik, spurgte Enhedslistens medlem af Udenrigsudvalget, Christian Juhl.
SF's udenrigsordfører Holger K. Nielsen mente, at atomvåbennedrustning vigtigere end nogensinde:
– USA har fået en uforudsigelig præsident. Også Nordkorea har et uforudsigeligt regime med atomvåben. Det er farligt. Både USA og Rusland har planer om at modernisere deres atomvåben. Og atomvåben er en del af begge landes strategiske sikkerhedspolitik, og begge lande agter at bruge dem. Israel har også atomvåben. Der er også hele problematikken omkring atommagterne Indien og Pakistan, lød det fra udenrigsordføreren.
Kort før afstemningen i FN modtog Danmark og de andre NATO-medlemmer et tre sider langt brev fra USA med opfordring til at stemme nej til et forbud mod atomvåben med henvisning til, at afskrækkelse er et centralt element i NATO's strategi.
Tom dansk stol
I marts afholdt FN en konference med det formål at forhandle den juridisk bindende aftale på plads. Det er forventningen, at forhandlingerne resulterer i et forbud mod atomvåben med opbakning fra to-tredjedele af FN-landene.
Aftalen skal omfatte et globalt forbud mod kernevåben, og på sigt skal de altødelæggende atomarsenaler helt afskaffes.
I en resolution udtrykker FN "dyb bekymring" over de "katastrofale humanitære konsekvenser" som enhver brug af atomvåben vil have. Flere organisationer betegner FN-resolutionen som skelsættende.
– Verdens ledere erkender, at det vil have katastrofale konsekvenser for hele kloden, hvis nogen bruger atomvåben. Det er uforståeligt, at vores danske regering ikke bidrager til forhandlingerne. Danmark bør sidde med ved bordet, ikke mindst i lyset af Danmarks tidligere holdning til atomvåben, lød det fra Christian Juhl på samrådet i Folketinget.
Men udenrigsministeren fastholdt på samrådet, at Danmark ikke vil deltage i forhandlingerne.
– Danmark stemte nej til forslaget om at starte forhandlinger om et forbud mod atomvåben. Det ligger i naturlig forlængelse af det danske nej, at Danmark ikke deltager i forhandlingerne om et forbud mod atomvåben. Danmark har ikke været – og vil ikke være – til stede ved forhandlingerne i FN om et forbud mod atomvåben.
Ni lande i verden råder over atomvåben: USA, Rusland, Indien, Kina, Pakistan, Frankrig, Storbritannien, Nordkorea og Israel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278