Den danske regerings stop for kvoteflygtninge bliver kritiseret i Amnestys Internationals årsrapport, som udkommer i dag.

Amnestys årsrapport er på 408 sider og er en slags statusrapport over menneskerettighedernes tilstand i verden. Den bygger på den research, som Amnesty har foretaget af menneskeretssituationen over hele verden. Rapporten giver et overblik over, hvor Amnesty vurderer, der er begået  menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser.

Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt.
Trine Christensen, Amnesty 

Det er efterhånden blevet en fast tradition at Danmark har sit eget afsnit i årsrapporten. Årsrapporten for 2016 er ingen undtagelse.

I august sidste år bekendtgjorde integrationsminister Inger Støjberg, at Danmark ville stoppe med at tage imod de omkring 500 såkaldte kvoteflygtninge fra verdens flygtningelejre, som er kommet hvert år siden 1989. I september suspenderede regeringen ordningen med kvote-flygtninge, og den beslutning vækker vrede hos Amnesty.

- Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN’s velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan, siger den danske generalsekretær i Amnesty, Trine Christensen.

Tålt ophold

Den 19. december 2016 nedstemte et flertal i Folketinget bestående af Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti et forslag om, at Danmark skulle genoptage ordningen med at modtage 500 kvoteflygtninge om året.

Ifølge Amnesty er nærområderne ved at bryde sammen. 86 procent af verdens flygtninge opholder sig i øjeblikket i fattige ulande.

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold, og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold "så utåleligt som muligt", møder kritik fra Amnesty. Stramningerne betyder blandt andet, at de 68 personer, der i øjeblikket lever på tålt ophold, skal overnatte i det tidligere fængsel, Kærshovedgård, i Jylland.

Centret ligger omkring 300 kilometer fra København, hvor mange af dem har familie.

Amnesty i Danmark har interviewet ti mennesker på tålt ophold, som har afsonet deres fængselsstraf, men som føler sig isoleret, nedbrudt og ydmyget under den tidsubestemte straf. 

Overvågning

Årsrapporten fremhæver også, at FN’s Menneskerettighedskomité i august udtrykte bekymring over Danmarks meget brede definition på terrorisme i straffeloven, og over politiets muligheder for at foretage masseovervågning på nettet og på mobiltelefonen.

På den positive side fremhæver årsrapporten, at Østre Landsret har afgjort, at irakernes retssag mod den danske stat om påstået tortur kan fortsætte, efter at Forsvarsministeriet i årevis har hævdet, at sagen var forældet.