Danmark ligger nu på en fjerdeplads blandt OECD-landene, når det gælder andelen af elever, der går på privatskole. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Jeg forventer, at forældrebetalingen sammen med den øgede statsstøtte giver større ulighed fremadrettet.
Andreas Bjerre-Nielsen, Københavns Universitet

Andelen af danske elever på privatskole, ligger markant over gennemsnittet i OECD-landene og andelen stiger, samtidig med at tilskuddet til privatskoler øges, hedder det videre i undersøgelsen.

– Når Danmark ligger i toppen internationalt over andelen af elever på privatskoler, så svækker det jo forestillingen om, at vi satser på en stærk dansk folkeskole, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE-rådet, som kommentar til analysen og tilføjer:

– Vi skal huske at tænke over, at når tilstrømningen til privatskolerne stiger så meget, så presser det folkeskolen.

De seneste sammenlignelige tal er fra 2016, og på det tidspunkt var andelen af elever fra 0.-6. klasse i Danmark, som gik i private skoler, 16 procent, mens OECD-gennemsnittet var på 11 procent. 

Siden er tilstrømningen til de danske privatskoler steget, og i 2018 var antallet af førsteklasse-elever på privatskole ifølge AE-analysen oppe på 17,4 procent og i udskolingen på over 20 procent.

Især de veluddannede vælger folkeskolen fra

Privatskolerne har gennem de seneste år fået flere penge fra staten samtidigt med, at udgifterne fra staten til folkeskolerne er faldet. 

Fra 2015 til 2017 steg den såkaldte koblingsprocent, som angiver, hvor stor en del af privatskolernes budget, der skal financieres af det offentlige. Samtidigt er statens tilskud til folkeskolen løbende blevet beskåret. Regeringen har i samme periode hævet udgiften til privatskolerne med 0,8 mia og i samtidig skåret statens bidrag til folkeskoleområdet med 1,1 procent.

>>LÆS OGSÅ: Flere børn starter i privatskole

Ifølge Andreas Bjerre-Nielsen, som er adjunt i økonomi ved Københavns Universitet, så vælger forældre folkeskolen fra, hvis de bor i områder, hvor der er store socioøkonomiske forskelle. Det er især de veluddannede og velstillede familier, der vælger privatskolen til, og dette medfører større forskel i ressourcer pr. elev mellem rige privatskoler og folkeskoler, fortæller han til Information:

>>LÆS OGSÅ: Privatskoler frasorterer ressourcesvage børn

– Flere penge betyder bedre lærerressourcer, bedre undervisning og bedre fremtid for børn på de pågældende skoler, så jeg forventer, at forældrebetalingen sammen med den øgede statsstøtte vil give større ulighed fremadrettet.

Lukning af folkeskoler

Også lukning af folkeskoler i tyndt befolkede områder øger uligheden, viser AE-undersøgelsen.

Der er siden 2007 blevet nedlagt 234 folkeskoler rundt omkring i landet og undersøgelse viser, at når skoler i tyndt befolkede områder lukker, vil mange elever søge mod private friskoler, mens tendensen er mindre i tæt befolkede områder. Blandt de børn, der var udsat for skolelukning blev 14,6, af børnene således flyttet til privatskole. 

Mere end 18 procent af forældrene med lang videregående uddannelse har reageret på nedlægning af den lokale skole ved at sende deres børn i privatskolerne, hvor tallet er 15 procent for de faglærte forældre og 9 proccent for de ufaglærte.

En tendens i hele OECD

I OECD er man bekymret over den voksende ulighed på skoleområdet, som ikke kun er et dansk fænomen. I en rapport, som hedder "School choice and school vouchers" fra 2017 formuleres bekymringen således:

"Der er en reel fare for, at vi får skabt et A- og B-hold af skolebørn, hvor dem, der har råd, kan købe sig til en bedre uddannelse. Desuden er mødet mellem klassekammerater med forskellig sociale baggrunde vigtigt for vores samfund. Det er vigtigt for forståelsen på tværs af sociale skel i samfundet, at børn ikke kun møder sociale kopier af sig selv i skolegården. Socialt blandede skoleklasser har desuden den gevinst, at de ressourcestærke elever kan trække de ressourcesvage op. Den positive klassekammerateffekt udebliver, hvis skolerne bliver mere socialt opdelte."