I 2007 og 2008 blev 392 irakiske tolke og deres familier hentet til Danmark. Den danske regering havde besluttet at evakuere tolkene, fordi de var i livsfare i deres eget land efter at have arbejdet for de danske tropper.

Mens der blev taget hånd om de danske soldater, fik jeg og mine kollegaer ikke den psykolog-hjælp, som vi havde brug for.
Zaidon El-Emara, tidligere tolk

I dag er cirka 230 af irakerne rejst tilbage til et Irak, som stadig er præget af krig og terror. Livet i Danmark var slet ikke, som de havde håbet på, da de for syv år siden blev udråbt til helte efter at have sat livet på spil for de danske soldater.

- Vi tolke gik jo rundt sammen med de danske soldater og oplevede mange af de samme forfærdelige ting og var konstant bange for vejsidebomber og snigskytter. Men mens der blev taget hånd om de danske soldater, fik jeg og mine kollegaer ikke den hjælp, som vi havde brug for, siger Zaidon El-Emara, der arbejdede som tolk for de danske soldater i Basra, Irak fra 2004 til 2006.

I eftermiddag fortæller en række andre tolke i P1 Dokumentar, hvordan de også oplevede at blive svigtet. Kort før irakerne kom til Danmark, lød det klare løfte ellers fra både udenrigsminister Per Stig Møller, forsvarsminister Søren Gade og statsminister Anders Fogh, at: "Vi lader ikke de irakiske tolke i stikken".

Isolerede og uden støtte

Flere af de irakiske tolke har forklaret overfor Arbejderen, at det især er den manglende psykologhjælp, der er svær at klare. Selvom de og deres familier var truet på livet i Irak, fik de ikke tilbudt den psykologhjælp, som de danske soldater fik. Det har frustreret dem, fordi de var på patrulje med de danske soldater og oplevede de samme ting som de danske soldater.

- Jeg fik at vide, at jeg selv skulle betale for en psykolog. Og så droppede jeg det, siger Zaidon El-Emara til Arbejderen.

Et andet problem er isolationen, som var svær at vænne sig til efter at have arbejdet side om side med de danske soldater i Irak.

Ved ankomsten til Danmark blev tolkene placeret i særlige flygtningelejre i tre måneder, før de blev spredt til 20 forskellige kommuner. Her blev de overladt til sig selv i små lejligheder uden tilstrækkelig støtte til at etablere sig i det danske samfund.

Et liv på lommepenge, SU og kontanthjælp efterlader ikke meget overskud til at besøge andre irakere og soldaterkammerater og have et socialt liv. Ubehandlet posttraumatisk stress gør det svært at omgås mange mennesker. Og omgivet af en fremmed kultur og et fremmed sprog, følte tolkene sig mere og mere isolerede, fortæller Zaidon El-Emara.

- Jeg er i kontakt med mange af de irakiske tolke. De føler heller ikke, at de har fået den hjælp, de havde brug for – eksempelvis til at finde et arbejde, en ordentlig bolig og få psykologhjælp til at bearbejde deres krigstraumer.

Han er bachelor i kultur og engelsk fra Basra Universitet, men som mange af de andre irakiske tolke har han ikke kunnet få den anerkendt i Danmark.

- Det har været svært at skulle starte forfra og tage en uddannelse på ny i et fremmed land på et fremmed sprog. Jeg er forholdsvis stærk og har klaret det. Men hvad med alle dem af mine kollegaer, der ikke har de samme ressourcer? Mange af dem går arbejdsløse og har svært ved at komme videre, siger Zaidon El-Emara, der i dag er næsten færdig med sin nye uddannelse som maskiningeniør.

Som de andre irakiske tolke har han en midlertidig opholdstilladelse, der udløber i år. Zaidon El-Emara forsøger at få permanent ophold i Danmark, men det er endnu ikke lykkedes.

Den manglende hjælp har fået cirka 230 irakiske tolke og deres familier til at rejse tilbage til Irak. De benyttede sig af den såkaldte repratrieringsordning, der giver flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, op til 120.000 kroner til at etablere sig.

Professor: Vi har svigtet

Professor og krigssociolog ved Aarhus Universitet Gorm Harste mener, at politikerne har svigtet de irakiske tolke:

- Vi har et klart moralsk ansvar overfor de her mennesker. Men i det politiske system har der hersket en del hykleri overfor de irakiske tolke: På den ene side har man gerne villet vise handlekraft og fået tolkene til Danmark. Men efter hvad irakerne selv fortæller, har det været op ad bakke at få den støtte, de havde brug for. Meget tyder på, at efter irakerne er kommet til landet, har man ikke vist sig villig til at håndtere deres problemer og sikre dem den nødvendige hjælp, siger Gorm Harste til Arbejderen.

I aftalen fra juni 2007, hvor den daværende regering besluttede at hente de irakiske tolke til Danmark, står der direkte, at: "Der er ingen tvivl om, at de tolke, som har arbejdet for DANBN (den danske styrke i Irak, red.) er i risikogruppen mht. at blive likvideret som værende landsforrædere".

Gorm Harste understreger, at tolkene har boet og arbejdet i en krigszone.

- Politikerne bør sikre en automatisk støtte til irakerne i forhold til eksempelvis psykologhjælp, bolig, arbejde, uddannelse, skole til børnene i stedet for i høj grad at lade det være op til irakerne selv og flygtningesystemet at finde løsninger på problemerne, mener krigssociologen.