De danske F-16 fly er begyndt at flyve deres missioner i Syrien.

I det officielle beslutningsgrundlag og i Danmarks orientering til FN's Sikkerhedsråd slår regeringen fast, at målet med den danske militære indsats i Syrien er at bekæmpe Islamisk Stat (IS).

Målet er at fjerne Assad

Men noget tyder på, at regeringen også har en helt anden dagsorden.

- I forhold til Syrien er vores målsætning, at vi skal have fjernet Assad, som er en af de værste diktatorer, der er i verden i øjeblikket, slog udenrigsminister Kristian Jensen fast, da Folketinget førstebehandlede hans forslag om at sende danske bombefly og jægersoldater til Irak og Syrien.

Og da Folketinget skulle endeligt vedtage beslutningsgrundlaget gentog udenrigsministeren:

- Vi har som mål i Syrien, at ISIL skal fjernes – og det kræver militær kraft – og at Assad skal væk, så det syriske folk frit kan vælge deres egen leder. Det arbejder vi på i et militært spor i forhold til ISIL og et militært spor i forhold til Assad.

I det officielle beslutningsgrundlag, som ministeren fremsatte - og Folketinget vedtog i april - står ikke et ord om at formålet med de danske F-16 fly og de danske jægersoldater er at bekæmpe Assad-regimet.

Derimod slår beslutningsgrundlaget fast, at formålet er at stille danske militære bidrag til rådighed "til bekæmpelse af terrorbevægelsen ISIL i Irak og Syrien". Og i en orientering til FN's Sikkerhedsråd skriver den danske repræsentation ved FN blot, at Danmark vil tage  "nødvendige og proportionale skridt mod ISIL i Syrien".

Altså ikke et ord om at målet er et regimeskifte i Syrien.

Regimeskifte strider med folkeretten

Det er nemlig forbudt at bruge militær magt mod andre stater for at afsætte en præsident og få et andet styre. Et land må kun bruge magt udenfor sine egne grænser, hvis der er tale om selvforsvar, eller hvis FN's Sikkerhedsråd har godkendt magtanvendelse. Det er der en grund til, understreger en folkeretsekspert.

– Ifølge folkeretten er alle stater lige og suveræne. Det betyder, at staterne kan indrette sig, som de vil, og befolkningerne kan vælge de ledere, de vil, og andre andre lande må ikke blande sig heri. Forbuddet mod indblanding i interne anliggender er en naturlig følge af staternes ret til suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed, siger Jacques Hartmann til Arbejderen.

Han er lektor på Dundee University, hvor han underviser i folkeret. Herudover gæsteforelæser han på en række universiteter, og har en Ph.d. i folkeret fra Cambridge University. Han har desuden været juridisk rådgiver for en række lande ved den Internationale Domstol i Haag.

– Det har intet med selvforsvar at gøre at fjerne et statsoverhoved. Udenrigsministeren lægger derimod op til at blande sig i et andet lands interne anliggender, og det er klart i strid med folkeretten. Hvis det var lovligt for andre lande at angribe og afsætte politiske ledere, de ikke bryder sig om, ville det åbne for et utal af konflikter.

Forbuddet mod indgreb i indre anliggender er flere gange blevet bekræftet af Den Internationale Domstol i Haag.

- Udenrigsministeren skal være klar over, at den retstilstand, han gør sig til talsmand for, også kan ramme Danmark. Hvis vi er med til at indføre en retsuorden, hvor politikere kan afsættes med magt af udenlandsk militær - så kan andre stater påberåbe sig samme ret. Små stater som Danmark har en interesse i en stærk international retsorden, hvor staterne er beskyttet mod overgreb fra store, militært overlegne stater. Alternativet er en international junglelov.

Udenrigsministeren ønsker ikke at kommentere sine udtalelser eller kritikken.