Danskerne kan se frem til højere straffe på en række områder, hvis retsundtagelsen bliver afskaffet. 

Det er en konsekvens af den aftale, som regeringen, SF, Venstre og de Konservative har indgået om at tilslutte Danmark 22 konkrete EU-aftaler, hvis danskerne ved en folkeafstemning stemmer ja til at afskaffe retsundtagelsen. 

Det ville være sørgeligt, hvis vi begynder at indføre hårdere straffe bare for at leve op til, hvordan andre EU-lande mener, at en forbrydelse skal straffes.
Eva Smith, juraprofessor

Blandt de 22 EU-aftaler er to direktiver om cyberkriminalitet og om økonomisk kriminalitet, der begge kræver, at Danmark indfører hårdere straffe.

Hvis Danmark bliver omfattet af EU's cybercrime-direktiv, vil vi således være tvunget til at hæve strafferammen fra to års fængsel til helt op til fem års fængsel, står der i regeringens egen analyse Samarbejdet om retslige og indre anliggender.

Ligeledes kræver EU-direktivet om markedsmisbrug, som handler om økonomisk kriminalitet, at strafferammen skal hæves fra den nuværede halvandet år til to års fængsel.

Ens straffe i EU

I Danmark er det Straffelovrådet, som rådgiver Justitsministeriet om strafferet. Rådet, som blandt andet består af en dommer, en forsvarsadvokat og en juraprofessor, plejer først at vurdere, om højere straffe overhovedet vil have en effekt og om der er brug for hårdere straffe.

- Normalt forhøjer politikerne kun straffene herhjemme, hvis de mener, at der er en samfundsudvikling, som de vil straffe hårdere. Der ligger et grundigt lovgivningsarbejde og udtalelser fra Straffelovrådet bag, når vi hæver straffene, siger formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard til Arbejderen.

- Skærpede straffe er ikke svaret på ret meget. Regeringen burde undersøge, om Danmark har en højere kriminalitet på de her områder - cybercrime og økonomisk kriminalitet - end de andre EU-lande. Som jeg ser det, er der ikke behov for at hæve straffene på de her områder, hvor EU-direktiverne kræver skærpede straffe. Vi har jo ikke set en stigning i kriminalitet eller at kriminaliteten er blevet grovere indenfor de her områder.

Det er EU's Lissabon-forfatning, der trådte i kraft den 1. december 2009, der åbner op for, at EU med flertalsafgørelser kan indføre fælles strafferet på en række områder. Målet er, at EU skal være ét stort retsområde.

Kristian Mølgaard mener ikke, at det er et godt grundlag at forhøje straffene på, at der skal være ens straffe i hele EU.

- Hvis en skærpelse af straffene herhjemme bare bliver dikteret af EU, og ikke skal vurderes af Straffelovrådet, aner vi ikke, om der rent faktisk er behov for at skærpe straffene, og om det hjælper. Så forsvinder det videnskabelige grundlag for skærpe straffene. Det er da en skræmmende udvikling, siger han.

Frygter mere kriminalitet

Hans kollega på Københavns Universitet, juraprofessor Eva Smith, advarer også mod EU's skærpede strafferammer.

- Hvis der skal indføres hårdere straffe i Danmark, bliver det normalt overvejet meget omhyggeligt. Det ville være sørgeligt, hvis vi begynder at indføre hårdere straffe bare for at leve op til, hvordan andre EU-lande mener, at en forbrydelse skal straffes, siger juraprofessor Eva Smith til Arbejderen.

EU kræver "kun" selve straframmen hævet. Det er fortsat op til de danske dommere at idømme, hvor lang tid straffen skal være.

- Men når straframmen bliver forhøjet, kan der ligge et politisk pres på dommerne for at øge straffen. Derfor kan man frygte, at en højere strafferamme vil føre til strengere straffe. Og herhjemme tror de færreste på, at hårdere straffe vil give mindre kriminalitet. Tværtimod er der en risiko for, at desto længere mennesker sidder i fængsel, desto større er risikoen for, at de falder tilbage i kriminalitet, advarer Eva Smith.