I dag sætter FN for trettende år i træk fokus på det internationale fredsarbejde med FN's fredsdag.

Men i Danmark har forsvarspolitiken i samme periode skiftet fokus. Hvor vi tidligere bakkede op om FN's fredsbevarende arbejde, læner vi os i dag i højere grad op af USA's og NATO's militære missioner.

Der er sket en politisk prioritering af NATO's og USA's militære missioner frem for FN's missioner.
Peter Kim Laustsen, Forsvarsakademiet

Det siger en række eksperter til Arbejderen.

- De seneste 15 år har der været en række eksempler på, at Danmark har været klar til at gå i krig uden mandat i FN's Sikkerhedsråd. Der er sket en politisk prioritering af NATO's og USA's militære missioner frem for FN's missioner. Især under Fogh, der havde en værdibaseret tilgang til internationale relationer og dermed også til konfliktløsning, siger Peter Kim Laustsen, der er fungerende chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Angrebskrige

I 2003 gik et snævert flertal i Folketinget i krig mod Irak uden mandat i FN's Sikkerhedsråd. Og politikerne stod også klar til at støtte op, da USA i 1998 truede Irak med våbenmagt og da NATO's jagerfly i 1999 bombede Serbien. Senest har både statsministeren og udenrigsministeren erklæret sig klar til at bakke op om et angreb på Syrien uden om FN.

Samtidig har Danmark de seneste år udsendt færre og færre FN-soldater. I dag har Danmark kun et to-cifret antal FN-soldater udsendt.

- Under Fogh-regeringen galdt det om at eksportere de rigtige vestlige værdier til andre lande. Det har aldrig været meningen med FN, hvor ikke-indblanding i staternes indre anliggender er kernen i FN-Pagten. Fogh's aktivistiske udenrigspolitik er i høj grad blevet videreført under den nuværende regering, forklarer Peter Kim Laustsen.

Ulempen ved at lande går solo uden om FN er, at man underkender FN-systemets vigtighed og den verdensorden og de institutioner, som blev skabt i 1945, advarer strategichefen. - Dermed underkender man de fordele, der er ved FN - nemlig at FN er et fora, hvor verdens stater kan mødes, tale sammen og forhandle sig frem til fredelig løsning af konflikter. FN er en ramme for dialog, og det har helt klart været med til at begrænse brugen af magt i verden.

Han advarer mod at gå solo uden om FN. Det kan nemlig ikke undgå at give nogle skrammer til FN, og skabe ustabilitet i verden, mener forskeren:

- Vi skal være passe på, at FN ikke bliver undergravet, når en koalition af villige lande går i krig uden om FN. Det er ikke godt, når lande går i krig uden om FN. FN er ikke alene en organisation, men også en juridisk ramme for hvornår staterne kan anvende magt. Hvis disse regler ikke overholdes, er der risiko for at anarkiet kommer til at råde, og det har især småstater som Danmark ingen interesse i, uddyber Peter Kim Laustsen.

Også fredsforskeren Jan Øberg advarer mod at undergrave FN.

- Der ligger omkring hundrede års hårdt arbejde bag folkeretten. Uden den ville verden bygge på den stærkes ret. Folkeretten har altid været afgørende for netop de mindre og små stater, fordi den beskytter mod de stores overgreb, siger Jan Øberg.

Fredskonference i dag

Der er kræfter, der arbejder for at få Danmark tilbage på FN-sporet. I dag bliver fredsdagen markeret med et dialogmøde på Christiansborg mellem en række freds- og konfliktforskere og forsvars- og udenrigsordførere fra Socialdemokraterne, SF, de Radikale og Enhedslisten. Dialogmødet er arrangeret af Fredsministerium.dk, der samler tyve forskellige fredsorganisationer.

Poul Poder fra Centret for Løsning af International Konflikter deltager i konferencen:

- Ud fra en konfliktløsnings faglighed kan man sige, at FN er vigtigere en nogen sinde før. I en meget multipolær, kaotisk verdensorden er det endnu mere afgørende med et forum hvor aktører med meget forskellige interesser kan mødes. I denne arena kan de opnå en forståelse af hinanden, som i mindre grad er baseret på fordomme og fantasier om dem, som nationer opfatter som deres med- og modparter. Igennem forhandlinger kan man nå til løsninger, som tilgodeser parternes forskellige interesser, og dermed undgå destruktive konflikter.

Også organisationen FN-forbundet opfordrer regeringen til at komme tilbage på FN-sporet.

- FN-pagten forbyder brug af militære aktioner mod andre stater med mindre det er i selvforsvar eller FN's sikkerhedsråd har givet mandat til en militær indsats. Dette grundlag er afgørende for at skabe en fredelig verden og for at forhindre at vi vender tilbage til jungleloven fra før anden verdenskrig, siger cand. scient. pol. Lave Knud Broch, der er formand for FN-forbundets freds- og konfliktløsningsudvalg.

SF har desværre ikke mulighed for at sende en udenrigs- eller en forsvarsordfører til konferencen. I stedet sender partiet Tonni Hansen, der er medlem af SF's landsledelse og af partiets udenrigs- og forsvarspolitiske udvalg.

Han tror ikke på fredsforskernes advarsler om en verden i anarki:

- Jeg tror ikke på, at det vil skabe anarki, fordi nogle lande vælger at gribe ind uden om FN. I sidste ende handler det jo om man ønsker en apatisk eller en aktiv udenrigspolitik. Men jeg glæder mig, da til at lytte til freds- og konfliktforskerne i dag. For jeg er da i tvivl om, hvor langt enkeltlande kan gå uden at FN tager skade. For jeg er enig i, at det ikke må skabe ustabilitet i verden, siger Tonni Hansen.