Hvorfor bliver sultestrejkende fanger på Guantanamo-basen tvangsfodret? Hvorfor blev fangerne ikke spurgt til Bush-tidens brug af tortur?

Sådan lød nogle af de spørgsmål, som danskeren Jens Modvig stillede, da han som medlem af FN's Torturkomité i sidste måned havde USA til "eksamen" i, om landet lever op til FN's Torturkonvention.

Jeg er ikke i tvivl om, at vores anbefaling om at offentliggøre rapporten om CIA's torturmetoder har været afgørende. 

Den 61-årige Jens Modvig er læge og har siden 1. januar siddet i FN's Torturkomité. Han er en af to læger i komitéen. Resten af komiteens ti medlemmer er jurister.

Torturkomitéen er tilknyttet FN's Torturkonvention og skal sikre, at denne overholdes.

Torturkonventionen er en juridisk bindende aftale, der forpligter de 156 lande, der har underskrevet konventionen, til at forbyde tortur, sikre erstatning og hjælp til torturofre, og sikre at torturbødler bliver retsforfulgt. Det er de 156 lande, som vælger torturkomiteen.

Komiteens arbejde foregår i Geneve, hvor Jens Modvig arbejder to måneder om året. Resten af året arbejder han for Dignity, Dansk Institut Mod Tortur, hvor han er chef i den afdeling, der arbejder med forebyggelse af tortur.

Jens Modvig har arbejdet mod tortur siden 1994, hvor han blev ansat som lægekonsulent hos Dignity. Her møder Arbejderen ham en regnvåd dag i december for at få ham til at fortælle om sit arbejde i Torturkomiteen, og ikke mindst om den rapport, som han for nylig har været med til at udarbejde, om USA.

Spørgsmål til supermagten

Verdens supermagt nummer ét - USA - sad i november to dage i den varme stol hos FN's Torturkomité.

Her blev embedsfolkene fra Obama-administrationen forhørt om USA's menneskeretslige forpligtelser under FN's Torturkonvention, som USA har skrevet under på.

Til at forsvare sig havde USA's regering sendt 27 topembedsfolk og juridiske eksperter til FN's hovedkvartér i Geneve.

- Vores "eksamener" af de forskellige lande går ud på at finde ud af, hvor skoen trykker. Eksempelvis spurgte jeg ind til, hvorfor fangerne på Guantanamo ikke blev udspurgt i forbindelse med undersøgelsen af Bush-tidens brug af tortur. Hvis fangerne var blevet interviewet, havde det kastet væsentligt mere lys over den tortur, som blev begået, siger Jens Modvig, der som en af de to hovedrapportører stillede over halvdelen af spørgsmålene til USA.

Han spurgte også ind til den kontroversielle brug af tvangsfodring af sultestrejkende fanger på Guantanamo, og forsøgte at få svar på, hvor mange fanger der sultestrejker i øjeblikket, og hvilke hensyn der bliver taget til de sultestrejkende.

- Brugen af tvangsfodring har været meget i søgelyset på grund af den hårdhændede behandling, fangerne bliver udsat for i forbindelse med tvangsfordringen. Vejledningen for tvangsfodringen giver sundhedspersonalet lov til at give fangerne lænker på og påføre dem maske, så de ikke kan spytte eller bide, spænde dem fast til en særlig stol og indføre en sonde med tvang mens fangens hoved holdes fast. Denne praksis giver anledning til bekymring om mishandling eller sågar tortur, siger Jens Modvig.

>> Se USA til eksamen på FN's Torturkomités hjemmeside her

Tortur fylder i rapport

Efter høringen udarbejdede Jens Modvig og de andre medlemmer en kritisk rapport om, hvor vidt USA lever op til sine forpligtelser i FN's Torturkonvention.

Vores "eksamener" af de forskellige lande går ud på at finde ud af, hvor skoen trykker.

I rapporten kræver Torturkomitéen, at USA lever op til sine forpligtelser om forbud mod tortur - ikke bare på sit eget territorium - men også uden for landets grænser. Det er en direkte opfordring til at gøre op med CIA's hemmelige fangeprogram, hvor uskyldige terrormistænkte fra hele verden blev bortført og - uden rettergang eller dom - ført til hemmelige fængsler i eksempelvis Polen og Afghanistan og udsat for voldsom tortur.

Komiteen er "alvorligt bekymret over CIA's hemmelige fange- og afhøringsprogram, som har medført talrige overtrædelser af menneskerettighederne, inklusive tortur, mishandling og bortførelser af terrormistænkte", skriver komitéen blandt andet.

Komitéen kræver, at USA sikrer, at ingen bliver tilbageholdt i hemmelige fængsler, og at alle USA's antiterrortiltag er i overenstemmelse med Torturkonventionen, herunder forbuddet mod tortur.

Endelig bør offentligheden have adgang til Senatets rapport om CIA's brug af tortur efter 11. september, opfordrede komitéen til. Få uger efter FN-komitéens opfordring offentliggjorde USA's Senat 500 sider ud af den 6200 sider lange torturrapport.

>> Læs FN's Torturkomités konklusioner og anbefalinger til USA her

Nytter det?

Jens Modvig er ikke i tvivl om, at det nytter at have en konvention, der forbyder tortur.

- I USA har vores rapport vakt stor opsigt. Ngo'er og politikere bruger den i debatten mod tortur. Jeg er ikke i tvivl om, at vores anbefaling om at offentliggøre rapporten om CIA's torturmetoder har været afgørende. Og menneskeretsorganisationer og juraprofessorer på USA's universiteter er i fuld gang med at følge op på vores krav, fortæller Jens Modvig.

- Det er dette pres indefra, der virker og i sidste ende skal sikre, at USA lever op til sine forpligtelser om at udrydde tortur og sikre at torturbødler bliver retsforfulgt.

Det var dog langt fra alle spørgsmålene fra Jens Modvig og hans kollegaer i FN, som de amerikanske embedsfolk svarede fyldestgørende på.

Eksempelvis kunne komitéen kun få at vide, at der er rejst godt 300 anklager vedrørende politifolk over fem år. 

- 300 rejste sager er ikke mange ud af en politistyrke på 800.000. Vi kunne ikke få at vide, hvor mange klager der i alt har været over politiet. Og vi kunne heller ikke få at vide, hvad resultatet var blevet af de 300 sager. Var den enkelte betjent blevet dømt, eller gik han fri?

Jens Modvig fik heller ikke svar på, hvor mange der har sultestrejket, eller fortsat sultestrejker på Guantanamo. Og han fik heller ikke svar på, hvorfor Guantanamo-fanger ikke er blevet interviewet til CIA-torturrapporten.

60 skyggerapporter om USA

Det kan godt være sin sag at forberede sig, når man skal forsøge at hive svar og indrømmelser ud af et land som USA.

- De stiller jo med hele deres apparat af juridiske eksperter. Så det gælder om at være godt forberedt og have hold i billetterne. Man skal ikke fumle rundt med fakta, og man skal have nogle klare spørgsmål og have en god begrundelse for, hvor man stiller sit spørgsmål.

Da USA skulle til høring i komitéen, modtog vi ikke mindre end 60 rapporter fra forskellige amerikanske menneskeretsorganisationer, 

Heldigvis er der hjælp at hente hos de lokale menneskeretsorganisationer, som spiller en afgørende rolle forud for høringerne i FN's Torturkomite. Det gjorde de også, da USA skulle til "eksamen" hos komitéen. Alt var som det plejede - og dog...

- Normalt plejer vi at modtage såkaldte en håndfuld skyggerapporter - det vil sige alternative beretninger fra lokale ngo'er, der giver et andet billede af menneskeretsorganisationen end det billede, en regering forsøger at tegne. Da USA skulle til høring i komitéen, modtog vi ikke mindre end 60 rapporter fra forskellige amerikanske menneskeretsorganisationer, fortæller Jens Modvig til Arbejderen.

- Det viser jo, at der har været et behov for at give et alternativt billede af menneskeretssituationen end det, den amerikanske regering har givet. Og så er det udtryk for, at der er stor interesse når USA skal bedømmes internationalt.

Det var første gang siden 2006, at USA var til eksamen hos FN's Torturkomité. Selve høringen tog to dage.

En lang række organisationer - lige fra mindre fangeorganisationer til store, globale menneskeretsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch havde indsendt rapporter til FN's Torturkomité.

- Ngo'ernes rapporter er meget vigtige. Det betyder, at vi kan henvise til, at vi har beretninger om, at helt konkrete mennesker er blevet udsat for det og det. Og disse beretninger fra ngo'erne kan vi tage med, når vi skal stille vores spørgsmål til regeringerne.

Rapport og ngo'er skal lægge pres på USA

Men det er ikke kun Jens Modvig og resten af FN's Torturkomité, der har glæde af ngo'erne: Ngo'erne har også glæde af komitéen: Når et land har været til eksamen, udarbejder Torturkomitéen en rapport med konklusioner og krav til landet.

- På den måde udgør ngo'erne og komitéen en slags fødekæde af informationer til hinanden, som vi kan bruge. Vi får en række problemstillinger fra ngo'erne, som vi rejser overfor regeringerne. Og så kommer vi med nogle krav til regeringerne, som vi udgiver i vores afsluttende rapport, siger Jens Modvig og uddyber:

- Det er vigtigt, at ngo'erne bruger vores rapport. Den fireårige eksamen skal jo kun være starten på en dialog med regeringerne. Herefter er det især op til de nationale ngo'er og befolkningerne at lægge pres på deres regering.

Det kan godt være en svær beslutning for en ngo at mødes med FN-komiteen.

- Jeg vil ikke gå i detaljer, men vi har eksmpler på at ngo'er er blevet udsat for repressalier af regeringen i dens hjemland, efter at de har mødtes med os og fortalt om situationen, siger Jens Modvig.