Et halvt døgn nåede Facebook-gruppen "Tør du støtte PFLP med 10 kroner?" at eksistere på Facebook. Så blev den lukket. Gruppen fik ellers en flyvende start og nåede på få timer op på 200 medlemmer.

Det er ikke holdbart at en så dominerende spiller som Facebook får lov til enerådigt at styre, hvad der må debatteres, og hvilke billeder der må vises.
Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder

Bag gruppen stod en folkeskolelærer, der oprettede gruppen for at skabe debat om fængselsdommen over Anton Nielsen fra Horserød-Stutthof Foreningen, som havde støttet PFLP og FARC. Siden indeholdt blandt andet information om de tidligere terrordomme mod tøjfirmaet Fighters+Lovers og foreningen Oprør og links til nyhedsindslag om dommen over Anton Nielsen.

I sidste måned fik det kurdiske parti Fred og Demokratis afdeling i Istanbul lukket for sin Facebook-gruppe uden varsel med ordene "Denne side er blevet lukket".

- Det er eksempler på, at der sidder en privat aktør, der sidder og definerer grænserne for ytringsfriheden i noget, som vi opfatter som et offentligt rum. Vi har i årevis hyldet, at sociale medier er en ny platform for offentlig debat hvor alle kan komme til orde. Men samtidig er det en privat virksomhed, som sætter rammerne for, hvad der kan foregå, siger seniorrådgiver hos Institut for Menneskerettigheder, Rikke Frank Jørgensen til Arbejderen.

Hun ser en udfordring i at sikre ytringsfriheden på de sociale medier:

- De sociale medier er en del af vores offentlighed. Kan vi leve med, at det er private virksomheder, der sætter grænserne for ytringsfriheden eller skal vi være langt skrappere på at få dem til at acceptere de grænser for ytringsfriheden som vi i øvrigt har i vores samfund?

Institut for Menneskerettigheder kræver i sin årsrapport en udredning af Facebooks og de øvrige sociale mediers konsekvenser for borgernes ytringsfrihed- og informationsfrihed.

Facebook forbeholder sig ret til at fjerne indlæg, der opleves som stødende eller krænkende - selvom indlægget er lovligt. Det står i kontrast til det almindelige offentlige rum, hvor hensynet til borgernes ytringsfrihed vejer tungt, og hvor indgreb i ytringsfriheden skal have hjemmel i loven. I 2011 slog ombudsmanden fast, at skriverier på Facebook betragtes som en ”offentliggørelse”, hvis disse er tilgængelige for en bredere kreds.

- Facebook er et privat firma, og har derfor - juridisk set - ret til at fastsætte rammerne for den ydelse de leverer. Men Facebook repræsenteret samtidig en platform, hvor der foregår en omfattende offentlig debat. Facebook har i Danmark en monopollignede status for debat på nettet. Derfor må der følge nogle forpligtelser med. I øjeblikket sidder der en gruppe ansatte i Irland og censurerer indlæg og billeder ud fra nogle retningslinjer, som kan virke vilkårlige og urimelige efter danske normer, siger Rikke Frank Jørgensen.

S: EU skal fastlægge rammer

Hos Socialdemokraterne afviser retsordfører Trine Bramsen ideen om, at danske Facebook-brugere skal være sikret de samme rettigheder som de er sikret via den danske lovgivning.

- Vi må forstå, at Facebook er en kommerciel privat virksomhed, der kan de gøre, hvad de vil. Men vi kan fastsætte nogle overordnede rammevilkår for, hvordan selskaberne skal forvalte ytringsfriheden. Og det skal vi gøre på EU-plan. Hvis vi kræver at det skal være dansk lovgivning, der skal regulere danske Facebook-brugeres ytringsfrihed, vil Facebook bare sige, at så er de ikke længere en del af det danske  marked, siger Trine Bramsen.

NSA har let adgang til Facebook

Kravet fra Institut for Menneskerettigheder kommer efter et år præget af Edward Snowden-afsløringerne af, hvor let det amerikanske efterretningsvæsen kan skaffe sig adgang til private informationer fra sociale medier som eksempelvis Facebook.

Ud over at overvåge alle e-mail og hvilke internetsider, brugerne besøger, har analytikere i efterretningstjenesten NSA også frit spil, når det gælder historik fra private samtaler og beskeder på sociale medier.

Har du også oplevet censur på Facebook? Deltag i debatten her: