Hårdt pressede og udmattede læger må hele tiden tage beslutninger om, hvilke patienter der skal have intensiv behandling og dermed en chance for at overleve, og hvem der skal opgives.

Der er coronapatienter, som bliver opgivet, fordi der mangler udstyr og personale til at sikre en ordentlig behandling.

Situationen på de norditalienske sygehuse er desperat. Billeder af dødtrætte læger og sygeplejersker, der knokler døgnet rundt under elendige forhold, står som et skrækscenarie for de fleste af os danskere.

Samtidig med at der er coronapatienter, som bliver opgivet, fordi der mangler udstyr og personale til at sikre en ordentlig behandling, er der også kræftpatienter og andre med livstruende sygdomme, der ikke får den nødvendige behandling.

Værst står det til i byen Bergarno. Her er dødstallet i øjeblikket oppe på fem gange det normale. Krematorierne kan ikke følge med. Derfor bliver kister med lig kørt i militærkøretøjer ud af byen midt om natten for at blive kremeret andre steder i landet.

Er det sådan, vi har det her i Danmark om nogle uger, tænkte mange af os, da vi så de grufulde billeder på tv i denne uge.

Presset dansk sundhedsvæsen

I dag er der kun godt 1200 registrerede coronasmittede i Danmark. Hertil kommer et mørketal, fordi de mindst syge ikke længere bliver testet, men blot skal isolere sig i deres eget hjem.

Danmark ligger i bunden blandt de europæiske lande med kun 2,5 sengepladser per 1000 indbyggere.

Af de smittede er 153 indlagt, 30 af dem er på intensivafdeling, heraf er 27 i respirator. Ni er indtil nu døde.

Det er jo ikke voldsomt, men Sundhedsstyrelsen forventer, at omkring 10 procent af hele den danske befolkning vil blive smittet i den første bølge af coronaepidemien her i foråret, og at 11.000 vil blive så syge, at de skal indlægges, heraf 2900 på intensivafdelinger.

Mange spørger sig selv, om det hårdt pressede danske sundhedsvæsen, der i årevis har været udsat for konstante effektiviseringer, nedskæringer og fyringer, er i stand til at klare en så voldsom ekstrabelastning.

I pressen og på de sociale medier er en opgørelse fra OECD om antal hospitalssenge per 1000 indbyggere i en række europæiske lande blevet spredt og delt. Her ligger Danmark i bunden med kun 2,5 sengepladser per 1000 indbyggere, mens for eksempel Frankrig har 5,98 pladser og Tyskland 8,0 pladser.

De sidste mange årtier er der blevet lukket tusindvis af sengepladser på de danske sygehuse. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen var der tilbage i 1978 knap 30.000 somatiske (fysiske sygdomme) sengepladser på sygehusene.

I dag er tallet nede på godt 10.000. Heraf er der omkring 500 akutpladser på intensivafdelinger.

Det er jo en meget drastisk nedskæring. Hvad betyder det for situationen i det danske sundhedsvæsen? Er sygehusene overhovedet rustede til at klare en dansk coronakrise, eller ender vi med italienske tilstande?

Det satte jeg mig for at undersøge nærmere ved at tale med forskellige mennesker med stort kendskab til situationen i det danske sundhedsvæsen.

Stærkt sundhedsvæsen trods nedskæringer

En af dem er en af landets førende forskere i sundhedsøkonomi, professor Jakob Kjellberg fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Det danske sundhedsvæsen er relativt godt rustet til den her coronaepidemi, selvom det selvfølgelig ikke er uden udfordringer.
Jakob Kjellberg, professor

– Det danske sundhedsvæsen er relativt godt rustet til den her coronaepidemi, selvom det selvfølgelig ikke er uden udfordringer, når der bliver brug for så meget ekstra kapacitet. Der vil komme pres på, siger Jakob Kjellberg.

En lignende vurdering kommer fra Helga Schultz, der er formand for landets mere end 13.000 yngre læger.

– På trods af hvor meget der er skåret ned de seneste år, har vi generelt set et stærkt sundhedsvæsen, der har et godt udgangspunkt for at klare en krise som den her. Jeg er fortrøstningsfuld, og det er de lægekollegaer, jeg har talt med, også, siger Helga Schultz.

– Men den omstilling, der sker nu, er selvfølgelig ikke uden omkostninger. Det er jo ikke sådan, at der er en stor overkapacitet i sundhedsvæsenet til daglig. Så der kommer en pukkel af andre opgaver, som vi udskyder lige nu for at holde så mange som muligt i live gennem den her epidemi, tilføjer hun.

Det er for at forhindre italienske tilstande, at regeringen har taget de mange drastiske tiltag med at lukke store dele af Danmark ned og forbyde forsamlinger med mere end 10 mennesker. 

Formålet er at forsinke smittespredningen, så sygehusenes kapacitet kan følge med det stigende antal syge.

Regionerne er i fuld gang med at skaffe øget kapacitet til de mange ekstra coronapatienter, der forventes i de kommende uger. Over hele landet er der oprettet særlige coronaafsnit på sygehusene, og antallet af sengepladser til intensiv behandling er blevet øget.

Personale til de nye afsnit skaffes blandt andet ved at udskyde ikke-akutte behandlinger og operationer på alle landets sygehuse og flytte ansatte fra andre afdelinger over til de nye coronaafsnit. Der foregår i øjeblikket oplæring af både læger og plejepersonale i forhold til at passe coronasyge.

Derudover er der blevet arbejdet på at skaffe ekstra respiratorer til brug for de mest alvorligt syge coronapatienter, der ikke kan trække vejret selv.

– Lige nu er der omkring 1000 respiratorer til rådighed til brug under coronaepidemien ud over det antal, som andre patienter skal bruge. I den yderste konsekvens kan vi derudover inddrage respiratorer fra for eksempel dyrehospitaler, forklarer Jakob Kjellberg.

Få sengepladser

Han mener, at det havde været rart i den nuværende situation med flere akutpladser på sygehusene til intensiv behandling, men han ser ikke Danmarks lave antal sengepladser som det største problem.

Det, som gør den her situation så speciel, er, at vi står overfor en helt ny virus, som ingen i verden har mødt før.
Helga Schultz, Yngre Læger

– Vi kan ikke altid dimensionere sundhedsvæsenet efter en peak-situation som den her. I forhold til opgørelsen fra OECD skal vi i øvrigt være opmærksomme på, at tallene på sengepladser opgøres forskelligt fra land til land. I for eksempel Tyskland tæller de rehabiliteringssenge med. Det gør vi ikke herhjemme. Så det er lidt som at sammenligne pærer og bananer, siger sundhedsforskeren.

– Det er rigtigt, at vi har et relativt antal sengepladser, men man kan hurtigt skaffe ekstra senge. Det er personalet, der er den mest afgørende faktor. Og her er Danmark blandt de OECD-lande, der har mest sygehuspersonale, tilføjer han.

Når talen falder på antallet af sengepladser, mener Helga Schultz overordnet set, at der er blevet lukket for mange sengepladser, især på de medicinske afdelinger. 

– Der er tit overbelægning på de medicinske afdelinger, hvor der står senge på gangene og er for lidt personale til antallet af patienter. Det er utilfredsstillende. Den intensive kapacitet er også for lille. Der bliver brugt for meget energi rundt omkring i landets akutmodtagelser på at få folk ud af sengene igen, uden at det er begrundet i sundhedsfaglige vurderinger, men handler om at der er for få senge og for lidt personale, siger hun.

Formanden for Yngre Læger mener, at der vil være god fornuft i en varig udvidelse i antallet af sengepladser på de medicinske og intensive afdelinger.

Samtidig understreger hun, at det vil være helt urealistisk, at det danske sundhedsvæsen fast skulle have en overkapacitet, der er klar til at klare en epidemi som den nuværende.

– Det er noget, der sker omkring hvert hundrede år. Det, som gør den her situation så speciel, er, at vi står overfor en helt ny virus, som ingen i verden har mødt før, og som vi ikke kan vaccinere imod. Mange folk bliver mere syge end af en almindelig influenza og skal være indlagt i længere tid. De hårdest ramte skal ligge flere uger i respirator, forklarer Helga Schultz.

Hun peger i øvrigt på, at en stor del af nedskæringen i antallet af somatiske sengepladser hænger sammen med bedre og mere effektive behandlingsmuligheder. For eksempel gennemføres mange operationer i dag som kikkertoperationer, hvor patienten skal være indlagt i kortere tid end tidligere, eller også kan operationen gennemføres helt uden indlæggelse.

Generelt set sendes patienterne langt tidligere hjem end før, og derefter står kommunerne for efterbehandling og genoptræning.

Ros til regering og regioner

Lige nu er der megen debat både i de etablerede medier og de sociale medier om, hvor vidt regeringen gør for lidt eller for meget, og om Sundhedsstyrelsen, regionerne og sygehusene har tjek på situationen.

Jeg har sjældent set noget kørt så præcist og så godt.
Frede Olesen, sundhedsforsker

Frede Olesen, sundhedsforsker og professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, har stor ros til håndteringen af sundhedskrisen hele vejen rundt.

– Jeg har kun ubetinget ros til overs for den måde, Sundhedsstyrelsen har ageret på i den her situation. Det samme kan jeg sige i forhold til regeringens initiativer omkring de sundhedsfaglige spørgsmål, siger Frede Olesen.

– Danske Regioner har fået alle sygehuse i gang med at lave beredskabsplaner og gøre personalet klar til en helt ekstraordinær situation. Det er rigtig, rigtig flot. Jeg har sjældent set noget kørt så præcist og så godt, tilføjer han.

Jakob Kjellberg understreger, at vi først, når epidemien er overstået, kan vide, om regeringens og sundhedsmyndighedernes ret restriktive tiltag var de rigtige.

– Det må historien vise. Der er jo en vis debat om, hvor vidt det hjælper at lukke grænserne, og vi har heller ikke erfaringer med effekten af at lukke skoler. Vi får en masse materiale, som vi må evaluere på bagefter. Det er altid let at lave vurderinger set i bagspejlet. Men det hele er lige nu meget uforudsigeligt, fordi vi ved så lidt om den her virus, erklærer professoren.

>> LÆS OGSÅ: Ansatte på sygehuse klar til ekstra indsats

– Vi kan konstatere, at regionerne har været enormt effektive i den her situation. De har virkelig leveret. Det er en fordel, at det danske sundhedsvæsen er relativt enkelt opbygget. Det er enormt omstillingsparat, tilføjer han.

Ansatte kaster sig ud i opgaven

Både blandt de yngre læger og andre faggrupper på sygehusene lyder meldingerne om en stor parathed til at påtage sig den store udfordring, som coronaepidemien er.

Mange af dem, der ikke arbejder som læge lige nu, ringer ind til os og spørger, hvordan de kan hjælpe.
Helga Schultz, Yngre Læger

– Jeg er utroligt opmuntret over, hvor energisk folk går til opgaven. Det handler om selve kernen i, at folk er blevet læger. Alle vil gerne hjælpe. Dem, der er i arbejde, er indstillede på at blive flyttet til nye opgaver, arbejde mere og til midlertidigt at miste rettigheder i forhold til for eksempel varsling. Og mange af dem, der ikke arbejder som læge lige nu, ringer ind til os og spørger, hvordan de kan hjælpe, siger Helga Schultz.

>> LÆS OGSÅ: Mange tusinder har meldt sig til at hjælpe på sygehuse

Alle regioner har oprettet corona-jobbanker, hvor pensioneret sundhedspersonale, sundhedsstuderende og andre kan melde sig til at yde en indsats på sygehusene i den her ekstraordinære situation. Omkring 10.000 har indtil nu tilmeldt sig på landsplan.

Godt med offentligt sundhedsvæsen

Det er på meget kort tid, at det danske sundhedsvæsen har skullet omstille sig til en helt ny situation. Det har været lettere, fordi vi har et offentligt sundhedsvæsen, mener Jakob Kjellberg.

– Det betyder, at kommandovejene er hurtigere. Det er lettere at træffe beslutninger, for eksempel om hvor coronapatienterne skal ligge. Man skal ikke forholde sig til, hvad de forskellige ting skal koste og den slags, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Solidariteten og fællesskabet vil hjælpe Danmark gennem coronakrisen

Tilbage til skrækscenerne fra de norditalienske sygehuse og krematorier. Kan vi risikere at ende der trods alle de initiativer, der er taget. Det afviser Jakob Kjellberg.

– Vores sundhedsvæsen er gearet til den her epidemi. Der er ikke noget, som indikerer, at vi ender med italienske tilstande, opsummerer han.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her