Dansk våbenindustri er med helt i front i den militære oprustning af EU, der har oprettet en såkaldt Forsvarfond på 97,5 milliarder kroner. Ikke mindre end 12 danske våbenfirmaer er med i ni forskellige forsknings- og udviklingsprojekter under Forsvarsfonden.

Vi har brug for en større europæisk forsvars-industri, der kan klare sig i den internationale konkurrence.
Benny Graff Mortensen, direktør IFAD

Blandt de danske firmaer, der håber på at få del i midlerne i EU's Forsvarsfond, er IFAD, der er gået sammen med det italienske våbenfirma Leonardo om projekt Combat Jet Training Platform.

Formålet med projektet er at harmonisere træningen af kamppiloter i EU. I dag bruger flyvevåbnene i de europæiske lande forskellige træningsprogrammer. Men nu skal der udvikles et fælles træningsprogram. "EU-baseret pilottræning er forudsætningen for at sikre højt kampberedskab i medlemslandene", hedder det blandt andet i projektbeskrivelsen.

>> LÆS OGSÅ: EU søsætter første militære projekter

Men ellers er det småt med, hvad IFAD vil fortælle om projektet.

– I øjeblikket er der ikke offentlighed om det konkrete indhold af projektet. Vi har underskrevet en fortrolighedserklæring med det italienske firma Leonardo, der leder projektet, siger IFAD's direktør Benny Graff Mortensen til Arbejderen.

Simulator og autonome køretøjer

Direktøren vil dog gerne løfte lidt af sløret for IFAD's rolle i projektet.

– Vi har tidligere leveret F-16 kampflysimulatorer til flyvevåbnet i Skrydstrup. Her kan piloterne træne alle de opgaver, et moderne kampfly kan løse – heriblandt overvågning, samarbejde med hærstyrker og affyring af missiler. Vores kompetencer er 3D-grafik og Virtual Reality, så piloternes træning bliver så virkelighedstro som muligt.

Han håber på, at projektet i fremtiden vil føre til flere ordrer til hans firma.

– Der er tale om et udviklingsprojekt, som vi i sidste ende selvfølgelig håber på vil føre til nye afsætningsmuligheder i fremtiden. EU-kommissionen har prioriteret udviklingen af en fælleseuropæisk flysimulator. Vi har erfaringer med den slags træningssystemer til det danske forsvar. Så nu forsøger vi at byde ind med en løsning på europæisk plan.

Han vil ikke forholde sig til de mange milliarder kroner, som EU – og Danmark – har afsat til oprustningen af EU.

– Jeg vil helst ikke ind i den diskussion, siger IFAD-direktøren og tilføjer:

– Jeg kan bare konstatere, at EU har besluttet at oprette en fond, der skal støtte den europæiske forsvarsindustri. Det synes jeg er godt. Vi har brug for en større europæisk forsvarsindustri, der kan klare sig i den internationale konkurrence. Det er vigtigt, at EU og Danmark har en stærk forsvarsindustri og ikke kun er afhængige af tredjelande, siger Benny Graff Mortensen.

Et andet dansk våbenfirma Hydrema leder et projekt om autonome køretøjer. Her er der tale om et fælleseuropæisk projekt, hvor danske våbenfirmaer samarbejder med våbenvirksomheder i andre EU-lande.

Våbenindustriens lobbyorganisation Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) har kaldt den danske våbenindustris engagement "særdeles tilfredsstillende (...) Det cementerer Danmark som en kompetent og seriøs partner i Europa".

EU-kommissionen ventes til at uddele penge til projekterne til marts.

EU vil støtte dræberrobotter

EU har udvalgt 21 militære oprustningsprojekter, hvor den europæiske våbenindustri kan søge fire milliarder kroner fra EU's nyoprettede Forsvarsfond til forskning og udvikling.

De 21 projekter spænder lige fra udvikling af EU's bevæbnede "Eurodrone" og kampfly over avancerede satellit- og missilsystemer, der skal gøre EU i stand til at foretage "præcisionsangreb", til pansrede køretøjer til kommandosystemer, kamphjelme med nattesyn og teknologier der skal øge overvågningen af havene omkring EU for flygtninge.

EU vil også udvikle de kontroversielle autonome våbensystemer – også kaldet dræberrobotter. Det vil sige våben, der bruger kunstig intelligens og er programmeret til at operere på egen hånd.

Det på trods af at både FN, Internationalt Røde Kors og en lang række forskere advarer mod de etiske, moralske og folkeretlige problemstillinger ved at udvikle automatiserede robotvåbensystemer.

EU gør meget ud af at forklare, at den milliardstore oprustning sker for at "forsvare europæerne i en stadig mere ustabil verden", som det hedder i EU-kommissionens pressemeddelelse om Forsvarsfondens første projekter.

Men en stor del af projekterne skal styrke EU's muligheder for militære operationer i "fjerne områder" og i "ekstremt klima".

>> LÆS OGSÅ: EU's militærbudget eksploderer

Trods det danske forbehold overfor EU's militære opbygning har regeringen meldt ud, at Danmark er en del af Forsvarsfonden og støtter op om EU's militære oprustning. Regeringen har besluttet foreløbig at skyde 1,9 milliarder kroner i EU's militære oprustningsfond. Ifølge den danske regering er der nemlig ikke kun tale om forsvarspolitik, men om industripolitik.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her