28 May 2022  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Dansk vaccinesamarbejde med Israel vækker undren

Hvem har rådgivet statsministeren?

Dansk vaccinesamarbejde med Israel vækker undren

Ideen om dansk vaccineproduktion i Israel undrer flere eksperter. Israel har ikke erfaring med at udvikle vacciner. Samtidig er det israelske firma, der er i spil, et kontroversielt firma med flere retssager bag sig.

To sundhedseksperter undrer sig over statsminister Mette Frederiksens aftale med Israel.
FOTO: Olivier Fitoussi/POOL/AFP/Scanpix
1 af 1

Ønsketænkning og spild af penge. Sådan betegner professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (DTU) Kjeld Møller Pedersen regeringens planer om at oprette en vaccineproduktion i Israel.

Det undrer mig, hvordan statsministeren har fået den idé at samarbejde med Israel om at producere vacciner. Hvem har rådgivet hende?
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet

– Det er ønsketænkning og spild af penge og energi. Ingen af de tre lande (Israel, Danmark og Østrig, red.) har en aktiv vaccineproduktion i dag. Og det er ikke noget, man bare lige opbygger, forklarer Kjeld Møller Pedersen til Arbejderen.

– Det undrer mig, hvordan statsministeren har fået den idé at samarbejde med Israel om at producere vacciner. Hvem har rådgivet hende?

Side om side med en storsmilende israelsk premierminister, Benjamin Netanyahu, og den østrigske kansler Sebastian Kurz kunne den danske statsminister på et velbesøgt pressemøde i Israel i sidste uge bekendtgøre, at de tre statsoverhoveder vil oprette en fælles forskningsfond samt samarbejde om fælles vaccineproduktion.

– Adgang til vacciner er afgørende for vores samfund i de kommende år. Der kan komme nye mutationer og nye pandemier, der kan true vores samfund. Derfor må vi involvere os i hele værdikæden – lige fra innovation og udvikling af ideer til den endelige distribution af vacciner. Vi kan også arbejde tættere sammen om produktionskapaciteter, lød udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet i Israel.

Vil ikke sikre flere vacciner

Men en delvist danskejet vaccinefabrik i Israel vil slet ikke sikre flere vacciner i Danmark, hverken på kort eller lang sigt, vurderer sundhedsekspert Kjeld Møller Pedersen.

– Både Israel, Danmark og Østrig er underlagt internationale aftaler om frihandel. Og den israelske fabrik Teva, der er udset til at skulle producere vaccinerne, fungerer på markedsvilkår. Derfor vil Teva gå ud på verdensmarkedet med en eventuel ny vaccine og sælge den til højestbydende, forklarer Kjeld Møller Pedersen.

Firmaerne, der udvikler vaccinen, har samtidig også udviklet egne, helt særlige anlæg, der passer til at producere netop deres vaccine.

– Man kan altså ikke bare begynde at producere vacciner på ethvert produktionsanlæg. Det kræver nogle helt særlige forhold for hver enkelt vaccine. Pfizer og AstraZeneca har eksempelvis lavet to vidt forskellige vacciner, som det kræver to vidt forskellige processer og anlæg at producere. Pfizers vaccine skal fryses til minus 70 grader, mens AstraZenecas kan klare plusgrader, uddyber Kjeld Møller Pedersen.

Desuden vil det tage over et år at omstille en medicinalfabrik som eksempelvis Teva i Israel til at producere vacciner. Til den tid vil produktionen på verdensplan være så stor, at der vil være nok vacciner til alle, forudser eksperten.

– Til efteråret vil de store medicinalfirmaer som Pfizer og Moderna have opbygget så store produktionsanlæg, at de rigeligt kan dække efterspørgslen på verdensplan. Eksempelvis vil alene Pfizer være i stand til at producere to milliarder ampuller om året. Herudover har Indien en betydelig produktionskapacitet og tilladelse fra flere vaccineproducenter om at producere vacciner til verdens fattige lande, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han forudser, at der om kort tid ikke vil være mangel på vacciner, og vurderer, at der inden årets udgang vil være otte godkendte vacciner mod corona.

En del af forklaringen på, at Danmark er nødt til at købe vacciner via EU, er, at Danmark ikke længere har en selvstændig national, offentlig vaccineproduktion. Den offentlige vaccineproduktion blev nemlig solgt af et flertal i Folketinget i 2016 til en saudiarabisk sheik.

>> LÆS OGSÅ: Professor i sundhedsret: Er vi trygge ved at vaccineproduktion er ude af vores hænder?

Hvorfor lige Israel?

Men tilbage til sundhedsekspertens spørgsmål: Hvorfor vil den danske regering oprette en vaccineproduktion i Israel – et land der ikke har en vaccineproduktion. Hvordan har statsministeren fået den idé?

Arbejderen har forgæves forsøgt at få svar på spørgsmålet hos Statsministeriet og Sundhedsministeriet.

Måske skyldes statsministerens interesse for Israel, at landet huser et af verdens største kopimedicinfirmaer, Teva, der ovenikøbet har en dansk direktør (Kåre Schultz).

– Teva er verdens største producent af kopimedicin og er specialiseret i at fremstille medicin, hvis patenter er udløbet. Tevas direktør er dansker og har tidligere været direktør i Novo Nordisk, fortæller Nils Strandberg Pedersen til Arbejderen.

Han er tidligere administrerende direktør og den øverste ansvarlige for vaccineproduktionen på Statens Serum Institut og læge.

– Teva har et stort produktionsapparat og 40.000 ansatte over hele verden og vil forholdsvist hurtigt kunne omstille sit produktionsapparat til at producere vaccine, hvis man køber en licens fra eksempelvis Pfizer eller Moderna, der har udviklet coronavacciner, uddyber Nils Strandberg Pedersen.

Han fortsætter:

– Teva har været proaktive og gjort omverdenen opmærksom på, at man ønsker at producere vacciner. Kåre Schultz meldte allerede i februar ud, at Teva er interesseret i at producere vacciner mod corona. Teva meldte også ud, at man forhandler med flere selskaber, der har eller er tæt på at få godkendt vacciner mod coronavirus, fortæller Nils Strandberg Pedersen.

– Teva har haft en stor gæld, fordi firmaet har ekspanderet kraftigt. Den gæld har den danske direktør, Kåre Schultz, forsøgt at nedbringe via kraftige effektiviseringer og fyringer i Israel. Nu forsøger Teva at udvide sit forretningsområde til også at omfatte vaccineproduktion.

En del af forklaringen på, at Danmark vender blikket mod Israel, skal findes i EU, mener den tidligere direktør for Statens Serum Institut.

– EU har på vegne af Danmark og de øvrige medlemslande indgået en række kontrakter med Pfizer, Moderna og andre medicinalfirmaer, der har udviklet coronavacciner. Danmark er bundet af disse aftaler. EU ønsker ikke, at EU-landene går ud og overbyder hinanden i kampen om vacciner. Derfor kan den danske statsminister ikke bare bestille flere vacciner udenom EU. Det er en del af forklaringen på, hvorfor hun nu vender blikket mod et ikke-EU-land som Israel, vurderer Nils Strandberg Pedersen.

Tavs direktør

Danmark, Østrig og Israel er i kontakt med flere israelske virksomheder om fremtidig produktion af vacciner.

Et af de medicinalfirmaer, der er i spil, er den israelske medicinalgigant Teva, som danske Kåre Schultz står i spidsen for.

Kåre Schultz har været en del af toppen af den danske medicinalindustri i årtier. Han startede sin karriere i 1989, hvor han blev ansat som økonom i Novo Nordisk. I år 2000 blev han udnævnt til koncerndirektør i Novo Nordisk.

I 2015 skiftede Kåre Schultz til medicinalgiganten Lundbeck.

I 2017 flyttede han til Israel for at sætte sig i spidsen for den globale israelske medicinalgigant Teva.

Kåre Schultz er blandt de bedst betalte direktører i medicinalbranchen. Ifølge branchemediet Endpoints News indkasserede Kåre Schultz en samlet lønpakke på 214 millioner kroner alene i 2018.

Ifølge den israelske ambassadør i Danmark er Kåre Schultz en "meget vigtig spiller" i Israel.

Har den danske direktør for Teva brugt sine kontakter i Danmark og Israel til at plante ideen om fælles vaccineproduktion i de to lande?

Har Kåre Schultz brugt sine kontakter i dansk erhvervsliv – ikke mindst i Novo Nordisk – der er tilknyttet den såkaldte Nationale Operative Stab (NOST), der blev indkaldt, da coronapandemien indtog Danmark, for at koordinere indsatsen mod corona?

Hverken direktør Kåre Schultz eller Teva i Danmark og Teva i Israel ønsker at stille op til interviews eller at svare på spørgsmål via mail.

Tavse ministerier

Statsministeriet ønsker ikke overfor Arbejderen at svare på spørgsmål om, hvorfor regeringen vil samarbejde med netop Israel om at producere vacciner, samt hvordan ideen er opstået.

Heller ikke Sundhedsministeriet ønsker at svare på dette sprøgsmål.

Teva ligger i øjeblikket i en retssag i USA, fordi firmaet har produceret og solgt den smertestillende, morfinlignende opioid-medicin, der beskyldes for at have gjort tusindvis af amerikanere afhængige og ifølge kritikere har tusinder af menneskeliv på samvittigheden.

Derfor sidder Teva nu på anklagebænken tiltalt for at have solgt opioid-medicinen uden at oplyse, at den er vanedannende.

Teva er også blevet sagsøgt af en række amerikanske delstater for at stå bag ulovlig karteldannelse sammen med 19 andre firmaer, der har fået priserne på medicin til at stige.

Teva beskyldes for at have stået i spidsen for et netværk af medicinalfirmaer, der fra 2013 til 2015 har hævet priserne ulovligt på deres produkter.

Også EU-kommissionen har netop indledt en undersøgelse af Teva. EU mistænker Teva for at have misbrugt sin dominerende markedsposition til at holde konkurrenter væk fra markedet.

EU-kommissionen uddelte i november en bøde på 450 millioner kroner til Teva og medicinfirmaet Cephalon for at have indgået en ulovlig prisaftale for narkolepsilægemidlet Modafinil.

Udenom Folketinget

De øvrige partier i Folketinget er ikke blevet inddraget i regeringens planer om at opstarte en vaccineproduktion i Israel. Ifølge grundlovens paragraf 19 skal Folketinget ellers godkende vigtige udenrigspolitiske beslutninger og aftaler.

"Det er Folketinget, som lægger hovedlinjerne for landets udenrigspolitik. Langt de fleste udenrigspolitiske beslutninger om aftaler med andre lande skal nemlig godkendes af Folketinget. Regeringen kan ikke blot selv bestemme. Det gælder, når Danmark indgår aftaler med andre lande om samarbejde", skriver Folketinget.dk blandt andet i en forklaring af, hvordan grundloven skal forstås.

Venstre har bedt statsministeren redegøre for regeringens planer om at oprette vaccinefabrikker i Israel og det strategiske samarbejde med Israel og Østrig – samt redegøre for, hvorfor regeringen ikke mener, at det er nødvendigt at rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn, sådan som grundloven foreskriver.

Dyrt betalt succes

En stor del af Israels vaccinesucces er bygget på handel med vaccineproducenten Pfizer/BioNTech. Først og fremmest har Israel betalt godt for vaccinerne – mindst 50 procent mere end andre lande.

Men derudover har Israel lovet Pfizer at dele borgernes sundhedsdata fra vaccineindsatsen med medicinalgiganten.

Den 20 sider lange israelske aftale med Pfizer var i begyndelsen klassificeret som fortrolig i 30 år, men er siden blevet offentliggjort

Aftalen beskriver samarbejdet som et fælles "projekt", der har til formål at "måle og analysere epidemiologiske data fra udrulningen af produktet for at fastslå, hvorvidt der opnås flokimmunitet, efter der nås en bestemt vaccinationsdækning i Israel".

Projektets data defineres som "alle af-identificerede data, som Sundhedsministeriet stiller til rådighed for Pfizer inden for projektets rammer".

Det er eksempelvis anonymiserede data om de vaccinerede borgere, så Pfizer kan følge effekten og bivirkningerne ved vaccinationerne. Dataene indbefatter angiveligt alder, køn og sygdomshistorie.

Herhjemme skal statsministeren nu svare på en stribe spørgsmål i Folketinget om aftalen med Israel, og hvad konsekvenserne af aftalen er for Danmark. Både Danmark og Israel er kraftigt digitaliserede og registrerer mange data om borgerne.

Produktion – i Israel eller Norden?

Enhedslisten har kaldt statsministeren til hasteforespørgsel om aftalen med Israel.

Enhedslisten mener, at coronapandemien udstiller et stort behov for at sikre en kontinuerlig, fleksibel og stabil forsyning af vacciner som en del af Danmarks nationale sundhedsberedskab. Derfor vil partiet genetablere en offentlig vaccineproduktion.

– Regeringen har gang på gang afvist at oprette en dansk, national vaccineproduktion eller en fælles nordisk produktion, fordi det angiveligt tager for lang tid. Men nu åbner Mette Frederiksen for i stedet at lave samarbejdet med Israel. Det giver ingen mening, når hun ikke engang har afsøgt muligheden for et nordisk samarbejde, hvor vi både geografisk og i forhold til forskning og data er langt tættere på hinanden, siger Enhedslistens coronaordfører Peder Hvelplund.

Han fortsætter:

– Tilgængeligheden af tilstrækkelige vacciner har vist sig at være den helt store faktor i vores kamp mod corona. Det er en kæmpemæssig brøler, at Danmark i sin tid solgte sin vaccinationsproduktion fra. Men jeg vil gerne advare Mette Frederiksen mod at begå endnu en brøler af samme kaliber.

– Problemer med ustabile leverancer, uigennemsigtige og hemmeligholdte kontrakter og magtesløshed har præget vinterens forsøg på at få vaccineret vores udsatte borgere og frontpersonale. Vi har været alt for afhængige af få medicinalvirksomheder, når vi burde have kunnet producere vaccinerne selv.

– Der kan blive brug for genvaccination imod corona, og på den lange bane har vi behov for vacciner som del af vores sundhedsberedskab. Derfor skal vi have egne produktionsmuligheder. Ifølge eksperter og regeringen kan vi være klar med egenproduktionen indenfor et år, pointerer Peder Hvelplund.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. mar. 2021 - 06:47   12. mar. 2021 - 15:08

Corona

ml@arbejderen.dk
Lyt til artiklen