01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danske elitesoldater til Syrien

Danmark optrapper krigen

Danske elitesoldater til Syrien

Regeringen har orienteret Udenrigspolitisk Nævn om, at danske specielstyrker nu får mandat til at overskride grænsen til Syrien. Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten er imod.

Danske specialstyrker får nu mandat til at krydse grænsen til Syrien – ikke af FN eller den syriske regering, men af den danske regering og et flertal i Udenrigspolitisk Nævn.
FOTO: Royal Danish Airforce/Forsvarsgalleriet
1 af 1

Danske specialstyrker skal sættes ind Syrien.

På et møde i Udenrigspolitisk Nævn fredag formiddag fik de danske danske jægersoldater – som i øjeblikket er udsendt i Irak – mandat til også at krydse grænsen til Syrien.

Der foreligger intet FN-mandat, der giver Danmark ret til at sende soldater til Syrien. 
Rasmus Nordqvist, Alternativet

Regeringens beslutning om at sætte svært bevæbnede danske soldater ind i Syrien kommer på trods af, at der ikke er et FN-mandat, der giver Danmark ret til at gribe militært ind i Syrien. Og på trods af, at den syriske regering ikke har bedt Danmark om at sende soldater.

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen bakker et flertal af partier op om beslutningen. Udover regeringen støtter også Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti beslutningen.

Derimod er Enhedslisten, SF, Alternativet og også De Radikale imod beslutningen.

– Den her beslutning hviler ikke på et folkeretsligt mandat. Der foreligger intet FN-mandat, der giver Danmark ret til at sende soldater til Syrien. Verdenssamfundet har altså et sæt spilleregler, som det er vigtigt at vi følger. Ellers kan vi jo heller ikke tillade os at pege fingre af andre lande, der ikke overholder spillereglerne og eksempelvis invaderer lande udenom FN og uden at være inviteret af landets regering, siger Alternativets udenrigsordfører, Rasmus Nordqvist, til Arbejderen.

Han uddyber:

– Den her konflikt er så betændt og kompleks. Der er i virkeligheden tale om flere konflikter: Der er en borgerkrig mellem Assad og forskellige grupper, der er imod ham. En række stormagter er også indblandet i konflikten, herunder USA, Iran, Tyrkiet og Rusland. Der er hele IS-problematikken. Og endelig er der kurderne, der kæmper mod Tyrkiet. 

– Der er rigtig mange fronter og parter at holde styr på. Og vi har allerede set, de problemer det fører med sig. Da vi havde kampfly indsat i konflikten, var de jo langtfra sikre på at de altid bombede de rigtige. Det så vi, da danske kampfly bombede syriske regeringsstyrker, forklarer Rasmus Nordqvist.

Hemmeligholder mission

Forsvarsministeren vil ikke oplyse, konkret hvilke opgaver de danske specialstyrker skal løse. Op mod 60 danske elitesoldater vil blive sendt til grænseområdet mellem Irak og Syrien.

Beslutningen sker efter at Danmark har fået en henvendelse fra den internationale koalition om at indsætte specialstyrker i Syrien, oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen.

De Radikale, som i marts sidste år stod bag beslutningen om at indsætte kampfly, specialstyrker og transportfly i Irak, vil denne gang ikke støtte.

- Radikale Venstre ønsker ikke, at Danmark sætter landtropper ind i aktiv kamp i Syrien. Derfor støtter vi ikke regeringens forslag, siger Martin Lidegaard ifølge DR Nyheder

- Regeringen har ikke fremlagt en klar plan for, hvordan man vil håndtere besatte områder i Syrien, når de er blevet befriet. Her skræmmer sporene fra de første Irak krige og Afghanistan.

- Samtidig er situationen i Syrien mildest talt uafklaret, og den nye amerikanske præsident har anmeldt en ny Syrien-politik, som ingen kender på nuværende tidspunkt. Det er derfor uvist, hvad der vil blive sat i gang om få uger, siger den radikale udenrigsordfører.

Ø vil støtte kurderne

Også Enhedslisten er imod at sende danske soldater til Syrien.

– Enhedslisten mener ikke, at danske soldater bør deltage i krigen i Syrien. Det er uklogt og farligt. Krigen i Syrien er ekstremt kompliceret, og vi har tidligere set, at danske kampfly ved en fejl har bombet Assads styrker frem IS. Danske soldater kan ende i kampe og konflikter, som vi ikke ønsker, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, til Arbejderen.

– Det vil være en gave for IS at få lov at kæmpe mod danske soldater, som de kan udråbe, som vantro. Den gave skal vi ikke give dem. Jeg er grundlæggende dybt bekymret for, hvem der vil få gavn af den danske krigsdeltagelse. Vi ved, at dele af koalitionen, som Tyrkiet og Saudi Arabien, støtter ekstreme islamister, og vi ved, at den irakiske regering er allierede med Assad-regimet. Danske soldater kan ende med at styrke det helt forkerte kræfter.

Han er dog klar til at udruste kurderne.

– Der er masser af pro-demokratiske og kurdiske styrker i Syrien, som vil bekæmpe IS. De står klar lige på den anden side af den irakiske grænse, men de mangler våben og beskyttelsesudstyr. Lad os støtte dem.

Mere kaos

Fredsforsker Jan Øberg forudser, at beslutningen om dansk militær i Syrien vil føre til endnu mere kaos i Syrien.

"Det er en skelsættende beslutning. 60 vil blive til flere…for der er vel ingen, der for alvor tror at 60 danske jægersoldater kan gøre en større militær forskel i et vrimmel af titusindvis af vildt blandede militante enheder? Der vil blive endnu meget mere kaos i Syrien," skriver Jan Øberg blandt andet på sin blog.

"Det siges, at man skal bekæmpe ISIS? Men hvad så med alle de andre terror-grupper? De danske jægere kommer i praksis til at stå sammen med Al-Qaeda og andre terrorister, der kæmper om magten mod ISIS. Dem kommer vi på en måde til at støtte, som vi allerede har gjort det politisk i fire år da de besatte Østre Aleppo... Der er ingen moderate terrorister med våben i hånd – uanset hvad danske og amerikanske terror-apologeter end siger. Og dem skal danskerne så operere og navigere mellem. Hjælpe nogen, bekæmpe nogle andre, undgå at komme i konflikt med syrisk og russisk militær og – hist og pist – tyrkisk militær", skriver Jan Øberg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jan. 2017 - 12:52   20. jan. 2017 - 18:33

Danmark i krig

ml@arbejderen.dk
Danmark i krig i Syrien og Irak
  • Den 19. april 2016 vedtog Folketinget et beslutningsforslag fra udenrigsminister Kristian Jensen om "udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien".

  • Regeringen vil styrke det danske bidrag i seks måneder med syv F-16 kampfly (heraf tre i reserve) og 110 personer (teknikere, logistikere m.fl.) samt et C-130J transportfly og 60 personer. Hertil kommer specialoperationsstyrker på op til 60 personer som udsendes uden hjemtagelsesdato.

  • I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

  • Samtlige danske militære bidrag skal kunne indsættes i både Irak og Syrien. Det vil være første gang, Danmark kaster bomber i Syrien.

  • Den militære intervention sker uden et FN-mandat, og uden at den syriske regering har godkendt, at Danmark sender bomber og soldater til Syrien.

  • Forslaget bliver bakket op af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Konservative. Enhedslisten, SF og Alternativet er imod.

  • Læs alle artikler om emnet på Arbejderens temaside.

  • Foto: Morten Hausborg/HOK

Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
  • I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR