Tirsdag offentliggjorde Værnsfælles Forsvarskommando igen sin ugentlige "mission update" over den danske indsats i Irak, hvor syv F-16-fly er udsendt for at deltage i koalitionens bombardementer af IS, Islamisk Stat.
Siden den 16. oktober 2014 har de danske fly i alt fløjet 293 missioner og anvendt 233 bomber.
De danske fly har i løbet af syv dage fløjet ni såkaldt offensive missioner og kastet 16 bomber.
De danske fly har fløjet Close Air Support-missioner (CAS), hvor flyene er indsat direkte som luftstøtte til styrker på landjorden. Målene for bomberne har været bygninger og fjendtlige våbenstillinger. Militæret oplyser ikke, om fjendtlige styrker eller civile blev dræbt under angrebene.
På de missioner, hvor de danske F-16 ikke har anvendt våben, har de bidraget med overvågning og indhentning af efterretninger. På sådanne overvågningsmissioner er flyene dog altid klar til at anvende våben, hvis der er behov for det, skriver Værnsfælles Forsvarskommando.
Siden den 16. oktober 2014 har de danske fly i alt fløjet 293 missioner og anvendt 233 bomber.
Det danske F-16 bidrag til Operation Inherent Resolve består af syv fly og op til cirka 140 mand. Lige nu er ca. 90 mand udsendt.
Derudover bidrager Danmark også med 120 mand fra Hæren, som skal uddanne og vejlede de irakiske sikkerhedsstyrker i blandt andet skydning, førstehjælp, føring og stabsarbejde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278