I januar for præcis et år siden blev det for danske Signe Hermann og hendes ugandiske mand, samt deres to mindreårige børn, særligt vanskeligt at leve sammen som familie i Danmark.

Det er så usikkert, at regeringen med kort varsel kan vedtage en ny lov, som betyder, at min mand kan ryge ud af landet.
Signe Hermann

Parret blev nemlig ramt af regeringens kontinuerlige stramninger på udlændingeområdet. Det samme blev de godt 2.600 andre danskere, som alene sidste år blev familiesammenført med en udenlandsk ægtefælle. Og med finansloven for 2017 bliver skruen strammet yderligere.

– Det er et konstant pres, som kun er blevet forværret med de nye stramninger. Det er så usikkert, at regeringen med kort varsel kan vedtage en ny lov, som betyder, at min mand kan ryge ud af landet, siger Signe Hermann til Arbejderen.

I 2011 flyttede den dengang gravide cand.scient-arbejdsøgende Signe Hermann til Danmark. Signes mand kom, på grund af Udlændingestyrelsen lange sagsbehandling, først lidt senere. 

Uddannelse tæller ikke

– Min mand kom til Danmark med en videregående uddannelse i rygsækken, men da den aldrig blev anerkendt, måtte han påbegynde en ny videregående uddannelse, fortæller Signe Hermann.

For et år siden besluttede et flertal i Folketinget, at uddannelse ikke længere tæller som beskæftigelse, når man skal søge om opholdstilladelse.

Det betyder, at når Signes mand har afsluttet sin uddannelse, skal han have fuldtidsarbejde i to og et halvt år, før han kan ansøge om permanent opholdstilladelse.

Oven i købet vil regeringen nu hæve kravet til tre år og seks måneder. 

For ægteparret betyder de stramninger, som blev gennemført i januar 2016, at Signes mands udsigt til permanent opholdholdstilladelse er blevet udsat flere år. Det samme er hans mulighed for at søge om statsborgerskab.

Ingen ophold – ingen rettigheder

Signes mand har nu boet i landet på midlertidig ophold i fem år. Og så længe han ikke har permanent opholdstilladelse, skal parret overholde en lang række krav for ikke at miste den begrænsede opholdstilladelse.

Parret skal stille en økonomisk sikkerhed til den danske stat på 64.000 kroner. Penge de først får fuldt igen, når Signes mand har fået permanent ophold. Dernæst kræves det, at parret har en bolig af en bestemt størrelse, og så skal de holde sig fri fra arbejdsløshed og sygdom.

– Vi betaler begge skat, men hvis en af os bliver alvorligt syg og ender på kontanthjælp eller revalideringsydelse, vil det få konsekvenser for min mands opholdstilladels, siger Signe Hermann. 

Ifølge Udlændingestyrelsen må danske statsborger ikke modtage offentlige ydelser som kontanthjælp, integrationsydelse og revalidering, hvis de er gift med en udlænding, som endnu ikke har permanent opholdstilladelse. 

Begge ægtefæller må desuden ikke have modtaget disse ydelser i tre år, inden de bliver familiesammenført. Den danske statsborger kommer således til at være afskåret fra det sociale sikkerhedsnet i mindst ni år, selvom han eller hun har betalt skat i Danmark hele sit liv. 

Og med de planlagte stramninger vil perioden blive forlænget til mindst 11 år.

– Det er et problem, fordi vi gerne vil have, at de udlændinge som kommer til landet, får en forståelse af de danske værdier, som eksempelvis det solidariske, skattefinansierede sociale sikkerhedsnet. Men det er svært at forstå, at man skal bidrage til det, men ikke har adgang til det, hvis det skulle blive nødvendigt, forklarer Signe Hermann.

Permanent usikkerhed

Signe Hermann er sammen med andre danske familiesammenførte aktiv i foreningen Ægteskab Uden Grænser. Foreningen rådgiver og støtter andre danske og udlændinge, når de søger om visum og permanent opholdstilladelse.

Desuden arbejder de for at lave et større spørgeskema, som skal belyse omfanget af stress og psykisk symptomer hos familierne som følge af livet på midlertidig ophold.

Ifølge Signe Hermann er det værste for hende og familien den konstante usikkerhed.

– Det er til at leve med usikkerheden, hvis man ved, at den får en ende, men i Danmark er det ikke unormalt, at folk endnu ikke har fået permanent opholdstilladelse efter 12 og 15 år, siger hun og påpeger, at de mange hypige ændringer gør det særligt vanskeligt at opfylde kravene, fordi de aldrig ved, hvordan de ser ud om nogle måneder.