09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danskerne vil gerne betale for velfærd

Nej tak til skattelettelser

Danskerne vil gerne betale for velfærd

Flere undersøgelser peger på, at velfærd står højere på ønskelisten hos danskerne end skattelettelser.

Arbejdsgivere og regeringen ønsker skattelettelser, men hos danskerne bredt er velfærd vigtigere.
FOTO: Erik Refner/Scanpix
1 af 1

Arbejdsgiverne i DI vil have topskatten afskaffet. Og regeringen arbejder på at gennemføre skattelettelser. Men spørger man de danske lønmodtagere, så er det vigtigste at fastholde velfærden.

Befolkningen efterspørger ikke skattelettelser, der er betalt med ringere velfærd.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF

I en Epinion-måling foretaget blandt 1.017 privat og offentligt ansatte lønmodtagere for hovedorganisationen FTF, svarer kun 12 procent af lønmodtagerne, at de ønsker lavere skat og et lavere serviceniveau i den offentlige velfærd.

29 procent er klar til at betale en højere skat og få et højere serviceniveau i den offentlige velfærd, mens et flertal på 55 procent foretrækker at beholde det nuværende niveau for både velfærd og skat.

Nedlæg omprioriteringsbidraget

– Danske lønmodtagere er langt mere optagede af at bevare velfærden i Danmark end af at betale mindre i skat. Derfor er det helt uholdbart, at regeringen har beskåret kommunernes økonomi med omprioriteringsbidraget for blandt andet at finansiere skattelettelser, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey og tilføjer:

– Så vores opfordring til regeringen lyder: Nedlæg omprioriteringsbidraget! Det kommer til at gå hårdt ud over velfærden. Og befolkningen efterspørger ikke skattelettelser, der er betalt med ringere velfærd.

Mod ulighed

Epinion-målingen peger i samme retning, som en undersøgelser af danskernes holdninger til lighed og øget beskatning ved folketingsvalgene i 2011 og 2015.

– I 2011 var danskerne grundlæggende imod større ulighed, som de ikke mener gavner samfundet. De gik ind for øget beskatning af høje indtægter og ville have velfærd frem for skattelettelser. Det mønster går igen i de svar, danskerne giver efter valget i 2015, siger valgforsker Rune Stubager, professor ved Aarhus Universitet, til Information.

Han er netop nu er i gang med at analysere de endnu ikke offentliggjorte tal fra valget i 2015. Forskerne har spurgt omkring 2.000 danskerne i månederne efter valgene om deres holdninger til statens omfordeling via skattesystemet, og hvor meget ulighed man er villig til acceptere i samfundet, skriver Information.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. apr. 2016 - 06:30   14. apr. 2016 - 06:40

Velfærd

bi@arbejderen.dk